Opskriftens navn:
Torsdagsmad i kælderen
Hvorfor gør vi det?
Mange storbyboere undrer sig over, at de ikke kender deres naboer bedre. Ikke fordi de ønsker at sidde lårene af hinanden og rende hinanden på dørene, men mange efterlyser, at man trods alt lige ved, hvem hinanden er – og at det vil være mere naturligt lige at sludre på vej op i opgangen eller låne en kop sukker hos hinanden.
Hvad går det ud på?
I min andelsforening har vi et rigtig hyggeligt koncept, vi kalder “torsdagsmad i kælderen”. Og det er virkelig nemt for andre at kopiere til deres egne opgange, andelsforeninger eller boligkomplekser. Meningen er at gøre det så uforpligtende som overhovedet muligt, så ingen hænger på koordineringen eller bliver irriterede, hvis de andre ikke dukker op. Vi her heldige at have et rigtig godt fælleslokale, hvor vi kan være allesammen – og hvor det derfor kræver minimalt af nogen. Men hvis man ikke har et fælleslokale eller et par borde i gården om sommeren, hvor man kan mødes, kan man også skiftes til at lægge hus til fra gang til gang.
Hvordan kom I på idéen?
Vi havde egentlig snakket om at lave en madklub. Men var ved at gå død i tanken om tilmeldinger og penge og tanken om, at en skulle stå og lave mad til 14 og blive rimelig indebrændt, hvis det pludselig væltede ind med afbud i sidste øjeblik. Derfor var det vigtigt for os at udvikle et format, der var fleksibelt – og dermed realistisk – som muligt.
Hvad sker der, hvis vi følger denne opskrift?
I lærer hinanden bedre at kende, hvilket sandsynligvis giver en bedre stemninger der, hvor I bor. Samtidig er det tit sjovt at snakke med sine naboer, fordi de ofte laver noget helt andet end en selv, og man dermed får indblik i andre verdener. Samtidig med, at man har noget af allermest private til fælles – nemlig, hvor og hvordan man har valgt at bo. Vi var i forvejen en ret social andelsforening, men alligevel har Torsdagsmad i kælderen betydet, at vi på kort tid har lært hinanden endnu bedre at kende. Ungerne leger og de voksne sludrer. Det er vildt inspirerende at snakke med nogen, der laver noget helt andet end en selv til hverdag – og samtidig skønt at få en lidt bedre fornemmelse af, hvem det er, man deler sin hverdag med.
Hvor mange skal vi være?
Hele pointen er egentlig, at det er underordnet, hvor mange der kan den aften. Hvis der ikke kommer andre, går man bare op til selv igen. Men det er selvfølgelig hyggeligt, hvis man er nogle stykker og folk prioriterer det forholdsvis højt. Det vigtigste er, at det er lystbetonet og ikke pligtbetonet, at man dukker op. Og man kan også lige svinge ned forbi senere og sige hej, selvom man ikke kan spise med.
Hvor lang tid vil det tage os?
Ingen – maden skal I alligevel lave eller købe. Så det handler mest om at spise den et andet sted.
Hvad skal vi bruge?
Vi er heldige at have et dejligt fælleslokale og en fin gård, hvor vi kan holde det, så det ikke bliver ikke nemmere – ingen hænger på opvasken. Men har man ingen fællesfaciliteter kan man skiftes til at lægge hus til. Det gør det så en anelse mindre fleksibelt, fordi mindst én hænger på dén aften. Men ideen kan stadig godt tjene til inspiration, som man så må tilpasse alt efter de faktiske boligforhold.

Billede taget og udgivet på Flickr under en Creative Commons licens af mathiaswiberg.se.
Hvordan gør vi?
Konceptet er enkelt:
Kontaktperson: Nadja