Borgerlyst

For et par uger siden deltog jeg i et arrangement ved navn VIGØR i Projekthuset KPH, hvor jeg var blevet inviteret til at fortælle om Borgerlyst og deltage i en paneldebat om samfundsengagement og iværksætteri.

Jeg var så heldig, at Peter Bjerg fra Projekthuset KPH var snarrådig nok til at optage seancen på sin iPhone, og han har efterfølgende været så sød at sende mig filen, så jeg kan dele den her. Tak for det! Under filmen følger det skrevne oplæg, som jeg tog udgangspunkt i.

Nogengange er det nemt at blive frustreret.

For mig kommer det ofte efter jeg har læst avis, eller har set nyhederne i TV, eller har diskuteret udsigterne til valgkamp.

Hver gang jeg hører om alle de problemer, der er omkring os: Finanskrisen, Mohammed-krisen, klimaet, krigen i Afghanistan, global fattigdom, de politiske tomgangsdiskussioner.

Jeg bliver frustreret. Og træt. Og en lille smule opgivende over den stilstand jeg oplever. Mange organisationer og politiske partier virker lidt for låste i deres tankegang. Alle er enige og ingen tør være visionære. Det bliver faktisk lidt kynisk og trist. Og imens virker det ikke rigtigt som om der sker noget. Det er bare en masse snak uden idéer, udvikling eller mod.

Jeg mister lysten til at engagere mig i samfundet på de vilkår. Det er som om, at de fleste synes, at vi allerede har det perfekte velfærdssamfund, og det bare handler om at gøre vores borgerpligt og finde flere penge til at vedligeholde det, og så behøver vi ikke bekymre os om resten.

Problemet med at erklære noget for perfekt er, at så erklærer vi samtidigt, at ingen kan forbedre det: “Hey, det er jo allerede perfekt – så er der ingen grund til forbedre det.”

Men intet forbliver perfekt. For vores behov, vores forventninger eller vores omgivelser ændrer sig hele tiden. Det der var perfekt for 30 år siden virker håbløst forældet i dag. For 30 år siden var fax-maskiner det nyeste hotte.

Den franske filosof Voltaire sagde, “det bedste er det godes fjende”. Med det mente han, at vi mister det gode ved at søge det perfekte.

Det gode er det, der virker nu og her. Det, som vi godt ved kan og skal forbedres på sigt. Det er en acceptabel fejltilstand, som vi alle hænger på. I software-udvikling kalder man denne tilstand for Beta.

Beta er den tilstand, hvor softwaren kan det, den skal. Den fungerer godt nok, men ikke så godt, at man vil sige, at den er færdig. Den er ikke perfekt. Software i beta bliver testet af brugere udefra, for at afprøve alle dele af systemet og løbende finde fejl og forbedre det.

Flere og flere softwareudviklere, bl.a. Google, udgiver de deres software som beta. De siger åbent: Dette er ikke perfekt. Selvfølgelig er det er godt, men det kan helt sikkert blive bedre.

Når du udgiver noget som beta, så ved du, at det er så godt, som du kan gøre det nu, men at det ikke er perfekt. Og så er du også i stand til at tage imod forbedringer, forslag og idéer fra andre omkring dig. Og det bliver nemmere at sige: “Jeg har brug for din hjælp til at gøre det bedre.”

Samfundet er ikke perfekt. Samfundet er i beta. Vores demokrati er i beta. Alle de problemer, som vi står overfor, er blot ting, der kan blive bedre.

Men vi gør ikke samfundet bedre med vores borgerpligt. Det er kun vedligeholdelse. Hver gang du ser noget i verden omkring dig, som du føler lyst til at gøre lidt bedre. Så føler du borgerlyst.

Borgerlyst er drivkraften for udviklingen af samfundet. Borgerpligt fastholder og sikrer, men den giver sjældent glæde og energi. Borgerlysten er det ekstra, som du har lyst til at bidrage med. Det lille overskud i hverdagen, som let kan vokse, hvis det får lov.

Så tag et øjeblik og kig dig omkring.

Hvis alt omkring dig er i beta, hvad vil du så være med til at gøre bedre?