Hvad går det ud på?
En aften, hvor en gruppe samles i et trygt, uformelt og hyggeligt sted og fortæller historier, inspireres af andres historier og deler indskud og tanker.
Hvordan kom I på idéen?
Til en fødselsdagsfest var vi tre, der fandt ud af, at vi hører alt for få historier fortalt eller læst højt, og at vi gør alt for lidt ud af at fortælle selv. Så vi besluttede os for at prøve at invitere til en aften, hvor der kun var fokus på historierne og fortællingen. Der var ikke nogen professionelle fortællere, men kun os selv, der hver især fik en sjælden lejlighed til at fortælle om noget, som ligger os på sinde. Det virkede over al forventning.
Hvad sker der, hvis vi følger denne opskrift?
Vi finder sjældent tid eller plads til at fortælle de historier, der ligger os mest på sinde, og som betyder mest for os. Med en fortælleaften kan I skabe et trygt rum, hvor I kan dele historier, der kan inspirere jer og gøre, at I lærer hinanden bedre at kende.
Fortælleaftener kan være en måde at øve sig på at tale om emner, som ellers ofte er for store eller for svære at snakke om: døden, kærligheden, samfundet, naturen. Og det vil også gøre jer bedre i stand til at fortælle og forklare andre om, hvad der er vigtigt for jer i det demokrati, som vi alle er en del af.
Hvor mange skal vi være?
Vi har været alt fra 4 til 10, og vi mener, at fortælleaftener fungerer bedst med omkring 7-8 mennesker. Under 6 er der for få historier og det holder op med at være fortælleaften og går over i ren hygge, og over 8 er der for mange historier, og folk bliver trætte og mister gejsten før alle har fået lov til at fortælle.
Hvor lang tid vil det tage os?
Et par timers forberedelse pr deltager til at finde en god historie, samt en hel aften – typisk fra kl. 19 til kl. 24 til at fortælle historierne.
Hvad skal vi bruge?

Billede taget og udgivet på Flickr under en Creative Commons licens af JKönig.
Hvordan gør vi?
1) Værten inviterer til fortælleaften. I invitationen fremgår både tidspunkt og sted, samt reglerne for fortælleaftenen, samt et eventuelt tema (vi har blandede erfaringer med temaer: Det kan både målrette og begejstre aftenen, men det kan også afskrække, hvis folk ikke kan finde på gode historier at fortælle til et givent tema).
2) Gæsterne melder tilbage, at de kommer, og forbereder en historie, som de ønsker at fortælle til fortælleaftenen. Den faste regel er, at alle, der deltager i fortælleaftenen skal fortælle en historie. Da vi startede fandt vi hurtigt ud af, at der opstår en helt særlig intimitet i rummet, når alle, der er tilstede skal dele deres historier på lige vilkår. Det samme ville ikke være sket, hvis det blot var nogle få, der fortalte historier.
Til gengæld er der meget få krav til hvilke historier, der må fortælles:
Du må fortælle historier baseret på dine egne eller andres erfaringer. Du må også læse en tekst højt, både digter, taler, noveller, essays, eller hvadend du finder rørende, spændende eller tankevækkende. Det vigtigste er, at teksten du læser højt knytter sig til en historie, som er vigtig for dig.
3) Når gæsterne kommer på selve aftenen, så starter vi altid med en lille leg for at få folk op af stolene og til at være lidt mere afslappede. Ofte vil det kun være værten, der kender alle gæsterne på forhånd, så det er vigtigt, at løsne stemningen lidt op i starten. Vi leger som regel en simpel selskabsleg som Elefant-Giraf-Burger, hvor folk uundgåeligt bliver nødt til at tage sig selv lidt mindre alvorligt. De fleste slapper altid mere af, når du først har delt et par grin med de andre gæster.
4) Derefter sætter vi os i de bløde stole og sofaer, og en af de tilstedeværende fortæller aftenens første historie. Reglen er, at de, der lytter til historien, kun må tilbyde to former for kritik: Positiv og konstruktiv. Gerne begge, hvis muligt. Dette er med til at sikre og styrke den intime og trygge stemning, som fortælleaftenen bygger på.
5) Det bedste ved fortælleaften er sjældent de historier, som deltagerne har forberedt på forhånd, men snarere alle de impulsive og overraskende refleksioner og associationer, som de får i forlængelse af disse historier. De bedste historier starter som regel altid med “… det minder mig om…”
Kontaktperson: Andreas Lloyd
Ved ikke om i kender til dette: “Mythology club” (http://mythologyclubnyc.wordpress.com/about/) som jeg opdagede sidste år – synes det lyder som noget lignende