Borgerlyst

Som jeg skrev i går, så er folkeskolen en meget konkret skueplads for mange af de store udfordringer, som vores samfund står overfor. For når vi som borgere og forældre prioriterer i forhold til skolevalg og livet omkring skolen, så tager vi også stilling til, hvordan vi selv vil engagere os i at sikre en god folkeskole for alle uanset etnicitet, sprog og social baggrund.

Sidste tirsdag deltog jeg i forældreforeningen Brug Folkeskolens konference om forældreinddragelse i folkeskolen.

Brug Folkeskolen blev stiftet i 2003 af en gruppe forældre, der fandt det bekymrende, at flere og flere etnisk danske, ressource-stærke forældre på Nørrebro valgte folkeskoler med en stor andel af to-sprogede elever fra, hvilket kun har ført til, at andelen af to-sprogede elever på disse skoler er steget yderligere. Brug Folkeskolen har til formål at sikre folkeskolens position “som det naturlige førstevalg” for børn og forældre. De mener, at folkeskolen skal afspejle den by den er en del af, og at den derfor også må være socialt og etnisk blandet. Men også, at den må være blandet på en bæredygtig måde, der er med til at skabe lokal sammenhængskraft.

Tirsdagens konference var således et forsøg på at dele noget af den konkrete viden og erfaringer, som foreningen har opbygget over de sidste 8 års arbejde med at gå i dialog med de københavnske forældre for at få dem til at vælge folkeskolen til, og efterfølgende fastholde og engagere sig dem i det sociale liv omkring skolen.

Før konferencen gik i gang, snakkede jeg kort med en skoleleder fra en skole på Amager, der straks fastslog, at skole/hjem samarbejdet er afgørende. “Det kan ikke gentages nok,” sagde han. “I skolen er der nogle forventninger til forældrene, som forældre af anden etnisk herkomst ikke kender til. De skal formidles.”

Og i løbet af konferencen blev meget hurtigt klart, at dialogen og samarbejdet lærere og forældre imellem og indbyrdes mellem forældrene er et centralt element i at forbedre integrationen af både de to-sprogede børn og deres forældre, og samtidigt sikre trivslen på de københavnske folkeskoler. Dette kræver i høj grad, at skolen viser tillid og er imødekommende og anerkender forældrenes engagement i skolen. Men også, at lærerne kommunikerer deres forventninger tydeligt til forældrene og sørger for at faciliterer deres indbyrdes møder i begyndelsen, så de lærer at påtage sig rollen som aktive forældre i forhold til skolen.

Tilsvarende skal forældrene være aktive og initiativrige og have mod på at engagere sig i livet omkring skolen. Som formanden for foreningen Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte, bemærkede, så er det ofte forældrenes minder fra deres egen skoletid, der forhindrer dem i at engagere sig i livet omkring deres børns skole. Derfor er det ofte vigtigt at minde dem om, at det netop ikke handler om dem. Som Ask Skotte slog fast: “Jeg ville ønske, at der altid hang store plakater eller tikkede en sms ind, når voksne mødtes, – der skulle stå: Vi voksne er her for børnenes skyld!”

Igen og igen understregede oplægsholderne vigtigheden af at give plads til, at forældre kan bidrage og deltage på mange forskellige måder. At man ikke lader uklart kommunikerede forventninger, en bestemt måde at holde møder på, eller nogle over-ambitiøse speltmødre definere, hvordan man som forælder kan bidrage til det sociale liv omkring skolen.

Efterhånden som dagens oplægsholdere præsenterede deres erfaringer stod det mere og mere klart for mig, at udfordringen omkring skole/hjem-samarbejdet mest af alt handler om at skabe sociale relationer. At møde folk, som man måske ellers ikke ville snakke med, og åbne op og være nysgerrig og have mod på at lære dem at kende alligevel.

Det er derfor vigtigt at facilitere aktiviteter, der kan danne rammen om sådanne møder, og som dermed kan lette de første akavede møder på tværs af sproglige, sociale og kulturelle barrierer. I løbet af konferencen blev der fremhævet en række eksempler på konkrete aktiviteter, som forældre havde afholdt sammen på skolen for både at lære hinanden og hinandens børn bedre at kende:

• Fællesspisning på skolen – for mad er ofte et glimrende og ufarligt samtaleemne, der kan åbne for videre samtale om kulturelle forskelle og gode historier.
• Fester – både højtidsarrangementer som f.eks. julestue eller eid-fest, men også bare en sommerfest. En god måde både at give forældrene et fælles projekt at organisere og en fælles anledning til at snakke sammen.
• Fodboldturnering – det kunne ligeså godt være en teaterforestilling, en koncert eller en billedkunst-udstilling. Det som forældrene har til fælles er deres glæde og stolthed over deres børn. Og det at samles og snakke omkring børnenes præstationer er en god måde at lære hinanden at kende på.
• Legegrupper – forældrene kan organisere faste legegrupper for alle børn i klassen, hvor hver gruppe har bestået af 4 børn – både piger og drenge og etnisk danske og to-sprogede børn. Dette er med til at sikre, at børnene bliver blandet godt og ingen bliver holdt udenfor. Og samtidigt får forældrene også lejlighed til at lære hinanden at kende.
• Morgencafé – Skolen kan byde forældrene på en kop kaffe om morgenen efter at børnene er afleveret til deres undervisning. Det skaber et hyggeligt rum på skolen, hvor forældrene føler sig velkomne, og hvor de kan lære hinanden at kende på kryds og tværs af de klasser, deres børn går i.

Og forælder Uzma Ahmad Andresen fortalte en lille solstrålehistorie om hvordan hun havde taget sin datter med ud på en skole i Pakistan, hvor hendes familie stammer fra. Og hvor datteren blev konfronteret med nogle af de mange forskelle, der er mellem en dansk og en pakistansk skole. Tilbage i Danmark holdt datteren et oplæg om turen for sin klasse, og dette åbnede op for, at hendes klassekammerater også fik lejlighed til at dele deres egne historier og associationer.

Uzma svarer på spørgsmål fra salen. Billedet er taget fra Brug Folkeskolens hjemmeside.

Uzma bemærkede, at dette var et godt eksempel på, hvordan man kan bruge forældrenes ressourcer aktivt i skolen – hvormed Pakistan kom lidt tættere på Rådmandsgades skole. Hun konkluderede, at det er vigtigt at skabe rum, hvor børn og forældre af anden etnicitet kan fortælle deres egne historier. For det er historier, der ikke er synlige i dagligdagen på samme måde som de danske familiers historier er.

Der er mange muligheder for at skabe sådanne åbne sociale rum, hvor forældre, lærere og børn kan mødes uden at det bliver akavet og svært. På mange måder så er det meget det samme, som vi søger at gøre med Borgerlyst: At gøre os alle lidt bedre til at snakke med hinanden, til at omsætte det lille overskud i hverdagen til konkrete handlinger, der kan gøre en stor forskel på sigt. Og dette handler i rigtig vid udstrækning om at give folk de værktøjer, der kan gøre det let at åbne op og møde hinanden.

Projektet SAFA under Københavns Kommune har gjort et stort stykke arbejde med at samle en masse idéer og erfaringer med forældrearrangementer i inspirationshæftet Integration er det vi gør sammen. Det er et meget konkret eksempel på en samling af værktøjer, der kan gøre lettere at møde hinanden. Og det er meget det samme, som det vi prøver at skabe med vores opskriftssamling her på siden. Og jeg håber, at Borgerlyst kan være med til at inspirere flere sådanne møder.

UPDATE: Hvis du ønsker at læse mere om de erfaringer, der blev delt og de idéer, der blev udviklet under konferencen, så kan du finde meget mere materiale på Brug Folkeskolens hjemmeside.