Borgerlyst

Samarbejde, solidaritet og samfundssind, som de grundværdier, der har gjort Danmark til et fantastisk land – og behovet for at genopdyrke dem i fællesskab i 2012…Uafhængig af partipolitisk overbevisning…

Dét må siges at være grundessensen af statsministerens nytårstale i går aftes. Og det er netop den slags budskaber og grundlæggende værdier en nytårstale skal handle om: Det var en festtale til hele folket, der handlede om vores grundlæggende værdier, hvilket samfund vi gerne vil skabe og hvilket ansvar, der påhviler os hver især. En moderne dansk version af Kennedys klassiske “Don’t ask what your country can do for you, ask what you can do for your country.”

Og derfor er det mærkeligt, at mange af kommentatorerne og analytikerne klandrer hende for ikke at have sagt så meget om konkrete løsninger.

1) Det er simpelthen ikke på sin plads at agitere partipolitisk i en nytårstale, og de tidligere eksempler med smagsdommer- og efterlønsopgør, bør være undtagelsen snarere end reglen. Nytårstalen er en af statsministerens ganske få muligheder for at tale frit om noget af det, der mangler allermest i det politiske mediebillede – nemlig de grundlæggende spørgsmål om, hvilket samfund vi gerne vil leve i, hvordan vi kan skabe det og hvad den enkeltes rolle er i det samfund. Og den slags skal helst være fritaget for politisk agitation og løsningsmodeller – dem bliver der fokuseret så rigeligt på hele resten af året. Denne ene gang om året er reserveret til at kunne samle og motivere folket.

2) Talen handler faktisk ikke om andet end løsninger. Det er bare ikke den slags løsninger, vi er vant til at høre politikerne melde ud om. For de løsninger, statsministeren foreslår, handler om forandringer, borgerne selv skal foretage. Det er ikke længere noget, vi bare kan udlicitere til politikerne. De kan gøre deres; Sætte gang i de offentlige investeringer. Handle grønnere. Fastholde de relativt store investeringer i fattigdomsbekæmpelse og demokratiudvikling rundt om i verden for at holde den danske fane og vores grundværdier højt. Men det der virkelig skal til for at skabe de nødvendige forandringer er nødt til at komme indefra, nedefra. Det er alle de små handlinger, der tilsammen tæller.

En tale, der skulle vække borgernes stemmer og engagement

Derfor havde Statsministerens første nytårstale havde et andet og langt større formål end at score billige meningsmålingspoint: Den handlede ikke om at flytte stemmer, men om at samle stemmer – og i dette tilfælde endnu bedre: nemlig om at vække stemmer. At genvække danskernes bevidsthed om samarbejde, solidaritet og samfundssind. Det var ekstremt modigt talt – og det fortjener statsministeren stor ros for, uanset hvor man selv befinder sig på det politiske spektrum.

Dybest set handlede det hele jo om at genvække det, jeg helt personligt ville kalde borgerLYSTEN. For i de snart to år, Andreas og jeg har arbejdet med Borgerlyst, har vi virkelig kunnet se, hvor stor borgerlysten er derude. Rigtig mange danskere – og her må jeg igen understrege: helt på kryds og tværs af de velkendte partipolitiske opdelinger – vil rigtig gerne bidrage mere til samfundet end vi allerede gør. Vi er klar til at gøre meget mere end vores borgerpligt. Mange af os ved bare ikke rigtigt hvordan. Og vi efterlyser nye muligheder for at bidrage mere spontant, fleksibelt og handlekraftigt til samfundsudviklingen.

Borgerlyst kommer fra borgerne selv

Men Borgerlyst er ikke noget, hverken statsministeren eller Dronningen – hvis nytårstale 2011 havde samme grundlæggende budskab – i sig selv kan skabe. De kan inspirere og understrege vigtigheden af det og være med til at skabe de grundlæggende vilkår for, at borgerlysten kan trives og ikke kvæles af bureaukrati. Men selve borgerlysten kommer nedefra, indefra – fra borgerne selv. Det er forskellen på at “inddrage” og skabe grobunden for, at borgerne selv tager medansvar.

Og det er der heldigvis rigtig mange, der allerede gør. Det er faktisk en megatrend i undergrunden – og dét ville statsministeren nok have stået sig godt ved at fremhæve i stedet for den mere valgkampsretoriske fortælling om arbejdsløse Søren fra Aalborg. For der ér håb og lys derude. Og hos Borgerlyst bliver vi i hvert fald hele tiden glædeligt overraskede over at se, hvor mange fine nye initiativer, der pibler frem i undergrunden og gør netop det, både Dronningen og Statsministeren efterlyser.

Og her er der masser af inspirerende løsningsmodeller på vej. Bare for lige at nævne og henvise til et par grundbegreber jeg håber og tror, vi kommer til at se meget mere til i 2012 – og som vi hver især nemt kan handle på:

1) Mikrohandlinger styrker handlekraften.
Det gælder generelt om at få knækket udfordringerne ned på så små bidder som overhovedet muligt. Så man spontant kan byde ind, når overskuddet er til det – og glæde sig over, at så er dét i hvert fald gjort. Her er “If we ran the world” et smukt eksempel på, hvor nemt, spontant og lystbetonet det kan være at bidrage til projekter, der ellers umiddelbart kunne virke uoverskuelige:

2) Samfundsforandringerne kommer fra de nye fællesskaber.
Tor Nørretranders opridser som altid nogle helt grundlæggende vigtige pointer i denne artikel og har desuden lige udgivet bogen “Fælledsskaber” sammen med Søren Hermansen fra energiøen Samsø, der i høj grad fokuserer på, hvordan vi ved hjælp af nye fællesskaber hver især kan bidrage til at skabe de nødvendige samfundsforandringer.

3) Lad os dele, bytte og låne i stedet for at forbruge
For nylig skrev jeg denne artikel om begrebet “Collaborative consumption” der handler om alt de, vi hver især har mulighed for at få glæde af, hvis vi bliver bedre til at dele, låne og bytte os frem. En international tendens, som blandt andre Rachel Botsman med bogen “What’s mine is yours” har sat markant på dagsordenen. Få lynkursusvarianten i denne TED-version:

4) Ressourcebevidsthed skaber ny magi.
Da miljøministeren (og ja, der er ingen grund til at skjule at hun er en personlig veninde, så jeg nok spidsede lige ekstra ører – men jeg ville have syntes, det var sejt uanset hvilken minister fra hvilken regering, der havde gjort sådan en entre) ankom til Dronningens nytårstaffel i går var hun iført en grøn vintagekjole og sørgede for at udnytte sin sparsomme gennem-blitzlynene-taletid til at understrege, at der ikke kun er tale om en verdensomspændende økonomisk krise, men også om en ressourcekrise. Ressourcekrisen handler ikke blot om klima og miljø i det helt store perspektiv, men også om fx at begrænse vores madspild. Og ikke mindst om at få nye ting ud af alt det, vi ellers smider ud. Det har jeg sammen med nogle venner lavet et lille nytårsskrift om – hvor vi fokuserer på, hvordan alt det, vi ellers ville betragte som skarn, skrald og skidt kan blive til minder, magi og værdi.

5) Mesterlære og håndelag
Og så er der afslutningsvis en helt konkret og meget let håndtérbar mulighed for at skabe små forandringer: nemlig at dele sin viden, sit håndelag og sine erfaringer i langt højere grad, end vi er vant til at gøre i dag. Hvorfor er det kun i december, vi mødes på tværs af generationerne for at bage småkager og klippe julepynt på tværs af generationerne, hvor vi lærer hinanden små tricks, mens vi småsnakker og skaber noget sammen? Det kan være stort og småt – madlavning, nørdet viden, de store klassikere, natursyn, sprog eller for den sags skyld det grundlæggende samfundssind mange af de ældre er opflasket med, men som mange af de yngre aldrig har udlevet i praksis og derfor godt kan brug for en håndsrækning til at få ind under huden.

Uanset hvor og hvordan vi griber fat vil hver enkelt lille handling være en del af de store løsninger, der er behov for. Og dét er forhåbentlig noget, vi alle sammen har både ret, pligt og lyst til at gøre noget ved i året, der lige er begyndt.

Så glædeligt 2012 – et år, der forhåbentlig kommer til at strutte af borgerlyst.