Demokratiets udviklingshistorie

Demokratiets udviklingshistorie — 11. Brud med traditionerne

Velfærdsstaten og 50erne og 60ernes økonomiske vækst og stigende velstand begyndte en langsom opblødning af det danske klassesamfund. Dette førte til middelklassens fremkomst. Men den betød også nye samfundsgrupper, som kvinder, unge, homoseksuelle og socialt udsatte kunne deres indflydelse gældende, og kræve forandringer …

Demokratiets udviklingshistorie — 12. Velfærdsstatens kollaps

I begyndelsen af 1970erne voksede udgifterne til Velfærdsstaten hurtigere end indtægterne. Dette skyldtes kke mindst, at borgere og interesseorganisationer gjorde deres indflydelse gældende til at få gennemført politiske beslutninger til egen fordel. Det stigende skattetryk og en global devalueringskrise førte til, at velfærdsstaten som idealistisk projekt brød sammen…

Demokratiets udviklingshistorie — 13. Konkurrencestaten

Op gennem 1980erne og især efter murens fald blev der åbnet op for ny, globaliseret økonomi. Med denne intensiverede, globale konkurrence blev den afgørende faktor evnen til at konkurrere internationalt: Økonomien skulle trimmes, og arbejdskraften skal være produktiv og stå til rådighed …

Demokratiets udviklingshistorie — 14. Kulturel mangfoldighed

Der har altid været indvandring til Danmark. Og der har altid været flygtninge, der har søgt asyl i Danmark. Men med 1960ernes gæstearbejdere og de flygtningene, der er ankommet siden 1970erne har der været en forventning om, at de ville tage tilbage til deres hjemland, før eller senere. Men i stedet er Danmark blevet et multikulturelt samfund – mod egen forventning…

Demokratiets udviklingshistorie — 15. New Public Management

New Public Management var det første gennemgribende forsøg på at lære den offentlige embedsværk at tage borgerne alvorligt ved at se dem som kunder, som skulle betjenes hurtigt og effektivt. Det har været en chok-kur at få nedbrudt århundreders traditioner og egenrådighed. Og det har omformet den demokratiske kultur i Danmark, for borgerne har taget rollen som kunder på sig …

Demokratiets udviklingshistorie — 16. Partiernes medlemskrise

Sidst i 1940erne var hver fjerde danske vælger medlem af et politisk parti, i år 2000 var færre end hver 20. vælger medlem af et parti.
Sammenlignet med sportsgrene, så er partipolitik i Danmark medlemsmæssigt nu på niveau med svømning og badminton …

Demokratiets udviklingshistorie — 17. Markedsdemokratiet

Gennem de sidste 25 år har mediestrømmen accelereret. Og politikere forventes nu at stille op til interview på alle tider af døgnet for at kommentere den seneste udvikling. Det har gjort politik endnu mere topstyret for at sikre at politikernes budskaber er klare og medieegnede selv med meget kort varsel…

Demokratiets udviklingshistorie — 18. DJØFicering

57 % af folketingsmedlemmerne har en akademisk uddannelse, mens kun 10 % af den samlede befolkning er akademikere. 14 % af folketingspolitikerne har en baggrund som faglærte eller ufaglærte arbejdere. Mens disse to grupper tilsammen udgør 59 % af den samlede befolkning. Politikerne er altså ikke længere repræsentative for de vælgere, som de repræsenterer …

Demokratiets udviklingshistorie — 19. Demokratiet i dag

Vi bekræfter ofte os selv i, at Danmark er verdensmestre i demokrati. Men det forpligter at være så dygtige demokrater og så tillidsfulde borgere, som danskerne har ry for at være. Og vi må til stadighed være opmærksomme på de indbyggede farer, som demokratiet rummer og som demokratiets udviklingshistorie kan lære os …

Demokratiets udviklingshistorie — 20. Videreudvikling

Demokratiets udviklingshistorie slutter ikke her. Den fortsætter hver dag i kraft af de handlinger og beslutninger, som vi hver især og sammen tager. Det er en uafsluttet proces, som vi må blive ved med at udvikle og lære af i fællesskab. Her kan du læse vores bud på, hvordan demokratiet kan videreudvikles …