Eksperiment: Den borgerlystne parlør

parleur

Eksperiment: Den borgerlystne parlør

Hvad: En parlør, der gør det nemmere at tale om sin borgerlyst og de projekter, man gerne vil i gang med at udvikle.

Hvornår: Helt fra den allerspædeste start før samfundslaboratoriet Borgerlyst overhovedet hed Borgerlyst. “Borgerlyst” var egentlig bare et ord, Nadja brugte til at stille et overraskende spørgsmål i eksperimentet “Folkets Stemmer”. Men efterhånden som flere og flere reflekterede over det og reagerede på det, stod det klart at bare det at opfinde et nyt ord, for det ingen rigtigt havde sat ord på før, i sig selv vakte en masse borgerlyst.

Hvorfor: En del af udfordringen, når man udforsker et nyt grænseland er, at territoriet endnu ikke er kortlagt og at man sjældent taler sproget. Så det er svært at sætte ord på det, man ser, oplever og tænker. Men efterhånden som man får rekognosceret terrænet og lært lidt af sproget, bliver man klogere på det hele, og det bliver nemmere at tale med andre om det hele. En væsentlig del af vores arbejde med Borgerlyst har handlet om netop at kortlægge feltet og udviklet den parlør, der gør det nemmere for os at snakke med hinanden om vores borgerlyst og ideer.

Dette er en introduktion til det borgerlystne sprog. Når du læser på denne hjemmeside, læser vores bog eller hører os holde foredrag, vi du nok støde på begreber, du ikke har hørt før, eller ord, vi bruger på en anden måde, end man egentlig bør. De er udtryk for det fælles sprog, vi har udviklet under arbejdet med Borgerlyst. Simpelthen fordi vi synes, det danske sprog mangler de ord og begreber, der skal til for at dyrke borgerlysten. Her er en kort forklaring på, hvad vi mener.

Beta – Udviklingstilstand. Når man ’er i beta’ lever man med, at tingene aldrig bliver klar, men altid er i en ’acceptabel fejltilstand’. Det gør det nemmere at invitere andre med i processen, erkende sin fejl og tilpasse produktet efterhånden, som man bliver klogere.
Læs mere i perspektivet Nybegyndere.

Borgerlystent projekt / borgerlysten idé – til små forandringer, man selv kan skabe i hverdagen. Det kan være så småt som at smide en frøbombe i en trist vejrabat til at starte en hel bevægelse for at stoppe spild af mad. Borgerlystne projekter tager udgangspunkt i éns egen hverdag og fokuserer på de forandringer, man selv kan skabe. Det kan komme til udtryk på rigtig mange måder.
Læs mere i lynkurset 5 veje til mere borgerlyst i hverdagen

Borgermusklen – Aktivisten Annie Leonards betegnelse for den mentale muskel, vi bruger, når vi handler på vores borgerlyst. Ligesom alle andre muskler skal den trænes og holdes ved lige.
Læs mere i perspektivet Nybegyndere.

Civilsamfundets renæssance – Spirende tendens til, at borgerne selv begynder at tage initiativer til og ansvar for samfundets udvikling. Tendensen er i løbet af de år, vi har arbejdet med Borgerlyst for alvor begyndt at slå igennem i store dele af den vestlige verden. Mange af elementerne trækker på gammelt arvegods – i Danmark for eksempel andelsbevægelsen, højskolebevægelsen og folkeoplysningen – men vender nu tilbage i nye former, ofte godt hjulpet på vej af ny teknologi og de sociale medier. Derfor taler vi om det som en slags ’genfødsel’.
Læs mere i perspektivet Sammenskud.

Crowdfunding – Ny måde at finansiere projekter på. I stedet for at søge fonde eller puljer — eller vente på indtjeningen til produktet er klar — inviterer man brugerne til at støtte projektet økonomisk, mens det stadig er under udvikling. På den måde bliver det muligt at finansiere mange projekter, der ellers aldrig ville være blevet til noget. Vi udgav vores bog ved hjælp af crowdfunding.
Læs mere i lynkurset Crowdfunding og eksperimentet om bogen Borgerlyst – handlekraft i hverdagen.

Engagementstrappen – Model, der beskriver de forskellige måder, deltagerne engagerer sig i hinandens projekter. Hvad tiltrækker hvilke potentielle deltagere hvornår? Og hvordan?
Læs mere i perspektivet Medudviklere.

Grundlovsdag – Årlig højtid, der burde være demokratiets helt store festdag. Men desværre ofte er en tam affære. Derfor valgte vi Grundlovsdag som Borgerlysts fødselsdag og lancerede i 2010 Borgerlyst på ”årets mest sexede aften”.

Hverdage – Stor procentdel af livet, vi har det med at tage for givet og bare benytter som trædesten mellem ferier og fridage. Men i Borgerlyst-terminologien udgangspunktet for både livet og det lille ekstra overskud, som det meste borgerlyst er gjort af.
Læs mere i eksperimentet Hverdage.

Hverdagsmager – Udtryk introduceret af Eva Sørensen og Henrik Bang. Hverdagsmagere er en form for ’amatørpolitikere’ – borgere, der er aktive medskabere af samfundet, uden at deres politiske engagement bliver omdrejningspunktet i deres liv.
Læs mere i vores interview med Eva Sørensen.

Iltløst hul – Nærmest uundgåelig del af enhver udviklingsproces. Opstår typisk, når man lige har lagt utroligt meget energi i at skulle lancere noget nyt og har levet i undtagelsestilstand lidt for længe. Indtræffer især, når man efter en ellers vellykket lancering møder alle andres konstruktive kritik og udviklingsforslag, mens man stadig er alt for udmattet til at kunne gøre noget ved det. Derfor er det vigtigt at have lagt nogle honningdepoter – i form af nye opgaver, man glæder sig til og velfortjent forkælelse – ud til sig selv på den anden side af en deadline, så man kan trække sig selv op af det iltløse hul igen.

Kopiérbart – Mange gode borgerlystne projekter er en videreudvikling af hinanden. Hvis man deler opskriften på sit borgerlystne projekt, bliver det nemmere for andre at kopiere idéen og implementere den i deres eget lokalområde. På en måde, der lader sig gøre i deres egne hverdage.

Krydsbestøvning – Den nye viden, der blandes med alt det, man allerede vidste, så helt nye idéer og muligheder opstår. Trives bedst i mødet mellem mennesker, fagligheder, aldersgrupper, landsdele, køn, politiske overbevisninger og personligheder erfaringer. Som for eksempel ved Samtalesaloner og Løsningslaboratorier.
Læs mere i perspektivet Samtaler.

Løsningslaboratorier – Variant af Samtalesaloner, vi har udviklet til ministerier, kommuner, erhvervslivet, organisationer og uddannelsesinstitutioner, der gerne vil bruge Samtalesaloner og Salonteknikker til at skabe nye former for borger- eller brugerinddagelse.

Man / mange danskere – Grove generaliseringer, vi ikke desto mindre tillader os at bruge, fordi vi gennem de fire års arbejde med Borgerlyst har snakket med så mange mennesker om deres demokratisyn, samfundsengagement og borgerlyst, at vi har set mange tydelige mønstre i mangfoldigheden. Vi ved godt, at det hele er mere nuanceret, og det irriterer også os selv at skulle generalisere så ofte. Men hvis vi hver eneste gang skulle skrive alle forbehold ud, ville denne bog være blevet meget længere, end den allerede er, eller vi skulle have udgivet den i en helt anden og langt mere videnskabelig form, end vi havde lyst til. Vi håber, at ’mange læsere’ trods alt vil kunne genkende enten sig selv, eller nogen de kender, i vores mere generelle beskrivelser. Og om ikke andet må I tage vores ord for, at det er udtalelser, vi er stødt på virkelig mange gange.

Makroskop – Et instrument, der kan hjælpe os med at se, hvordan den samlede sum af mange små handlinger ser ud. På samme måde som et mikroskop giver os et nyt perspektiv på det uendeligt små, og et teleskop giver os et nyt perspektiv på det uendeligt fjerne, giver et makroskop os et nyt perspektiv på de ting, som ellers er for store, for langsomme eller for komplekse til, at vi kan overskue dem.
Læs mere i perspektivet Makroskoper.

Mesterlære – Gensidig udveksling af viden og erfaringer, begge parter kan lære noget af. Mesteren ofte ved at videregive sine erfaringer og lade sig inspirere af spørgerens nybegyndertilgang. Spørgeren ofte ved at sammenstykke et billede af andres erfaringer inden for feltet.
Læs mere i perspektivet Nybegyndere og lynkurset Gensidig Mesterlære.

Mikrohandlinger – Bittesmå handlinger, der for det meste kan klares inden 24 timer. De er nemme at gå til, skarpt afgrænsede, og det er tydeligt at se, hvordan de bidrager til den store helhed. Derfor er de nemme at og inspirerende at påtage sig. Og når man først har foretaget en mikrohandling, er man allerede i gang.
Læs mere i perspektivet Sammenskud og lynkurset Kunsten at tænke i mikrohandlinger.

Nybegynder – Person, der går åbent og frejdigt til tingene. Tør stille de dumme spørgsmål, ikke er bange for at dumme sig, kaster sig ud i tingene, fordi vedkommende endnu ikke ved, hvor svært det kan være og at alle de andre allerede har prøvet tingene før. I voksen version dog også ofte en person, der er god til alt muligt andet, som vedkommende bringer med sig ind i sig den nye verden. Det sætter også helt nye tanker i gang. Så nybegynderen er også ofte den person, der i sidste ende ender med at få de vigtigste nybrud til at ske.
Læs mere i perspektivet Nybegyndere.

Open Source – Software, hvor programmører lægger den bagvedliggende kildekode åbent frem, så alle frit kan bygge videre på den. Typisk også en samarbejdsform, hvor programmørerne åbent deler erfaringer, overvejelser og frustrationer online, så andre kan lære af det.
Læs mere i perspektivet Borgerlyst.

Patchwork – Kludetæppe sammensat af mange små tøjlapper. Samtidig Borgerlysts visuelle identitet udviklet af Jan Rasmussen og Kristian Eskild Jensen som et billede på, hvor langt vi kan nå i samfundet, hvis vi alle sammen bidrager med det, vi kan. Hver lille stump gør ikke den store forskel i sig selv. Men når vi samler stumperne og puljer pengene, kompetencerne eller det lille ekstra overskud i hverdagen, kan vi tilsammen gøre en stor forskel.

Pligtvillige – Frivillige, der påtager sig større og længerevarende opgaver i et fællesskab eller sammenskud. Alt det, der skal løses selvom det er knap så sjovt – og som det er vigtigt, at nogen påtager sig i en periode.
Læs mere i perspektivet om Medudviklere.

Rammer – Det er de stramme rammer, der gør hele forskellen til Samtalesaloner, til vores møder, hvis Sammenskud skal lykkes og i vores samarbejde. Jo strammere rammerne er, og jo bedre alle kender rammerne, jo friere bliver man til at tænke, handle og bidrage inden for rammerne.

Salonteknikker – Forskellige måder at blande samtalepartnere, der ikke kender hinanden på forhånd og give dem samtalestartere i form af spørgsmål og samtalemenuer, så de får talt om noget, de ellers aldrig ville være kommet ind på.
Læs mere i perspektivet Samtaler og i lynkurset om Samtalesaloner.

Samfundslaboratorium – En legeplads for voksne, et eksperimentarium, en udkigspost, hvor det er helt i orden at være nysgerrig nybegynder, sætte masser af eksperimenter i gang, være nysgerrig og leve i beta.
Læs mere i perspektivet Borgerlyst.

Sammenskud – Samarbejdsform der, ved hjælp af stramme rammer og mikrohandlinger, gør det nemt at pulje kompetencer, tid, energi og erfaringer, så deltagerne i fællesskab kan føre store projekter og visioner ud i livet. I et sammenskud bidrager alle med det, de kan og har mest lyst til at bruge tid på. Og lærer så forhåbentlig også en masse undervejs.
Læs mere i perspektiverne Nybegyndere og Sammenskud.

Samtalesalon – Samtaleformat for mennesker, der gerne vil mødes. Værterne sørger for at blande deltagerne og sætte nye samtaler i gang via samtalestartere og skæve spørgsmål. Opfundet af Borgerlyst og afholdt første gang i efteråret 2010.
Læs mere i eksperimentet Samtalesaloner.

Semi-offentlige samtaler – Samtaler, der på den ene side har den private samtales tryghed og nærvær, og på den anden side rækker langt ud over privatsfæren. Som i et godt kommentarspor på Facebook, hvor folk, der kun har Facebook-vennen til fælles skaber en fælles kommentartråd, man andre kan se – eller til Samtalesaloner, hvor man taler med fremmede om meget personlige overvejelser og erfaringer i en større, fælles kontekst.
Læs mere i perspektivet Samtaler.

Skalérbare arrangementer – Arrangementer, der ikke er afhængige af, hvor mange der deltager – og hvor der derfor ikke lægges vægt på til- og frameldinger. Gæsterne kommer, hvis det lige passer. Som vært glæder man sig over dem, der kommer – hvis det er færre end forventet, glæder mig sig over at have bedre tid til dem. Hvis der kommer mange, glæder man sig over det store fremmøde.
Læs mere i lynkurset om Skalérbare Arrangementer.

Socialøkonomiske virksomheder – Virksomhedsform, hvor overskuddet går til den videre drift og udvikling af borgerlystne tiltag eller sociale indsatser. Mange borgerlystne projekter er organiseret som socialøkonomiske virksomheder.
Læs mere i lynkurset om Socialøkonomiske Virksomheder.

The long, hard, stupid way – Tilgang til tingene, hvor man undgår de lette løsninger og i stedet bruger unødigt lang tid på at gøre sig umage, dyrke detaljerne og stille spørgsmålstegn ved alting. Inspireret af kokken David Chang.
Læs mere i perspektivet Borgerlyst.

Træffetid – Åben kontortid, hvor Nadja og Andreas hver mandag giver spontansparring på borgerlystne idéer.
Læs mere i eksperimentet Træffetid.

Uartige problemer – Et problem, der er flettet så tæt sammen med andre problemer på en sådan indviklet måde, at de ikke kan skilles ad og løses hver for sig. Oversættelse af udtrykket ‘wicked problems’, opfundet af den tyske design-teoretiker Horst Rittel og den amerikanske byplanlægger Melvin Webber i 1973.
Læs mere i perspektivet Makroskoper.

Uhuhuh – Lyd, man udbryder, når man bliver særligt begejstret for en ny borgerlysten idé eller noget, en anden siger. Ofte hørt i Samfundslaboratoriet Borgerlyst under udvikling af samtalestartere til Samtalesaloner.