#5 Nadja: Hvor nærværende er du lige nu?

#5 Nadja: Hvor nærværende er du lige nu?

Allerede for 10-15 år siden hørte jeg Tor Nørretranders holde foredrag om ”nærvær” og ”fjernvær”.

”Fjernværet” dækkede over evnen til at være væk – langt væk. Typisk på ferier og de lange rygsækrejser, hvor det dengang (for bare 10-15 år siden) var ret almindeligt, at man var væk i flere måneder uden at have særligt meget andet end sporadisk poste restante-kontakt med dem derhjemme. Men det kunne i princippet også bare i et sommerhus eller på en travetur. Fjernværet handlede om evnen til at være helt væk og ikke kunne nås. Og nærværet gjaldt jo så evnen til at være 100 % til stede, der hvor man er. Uanset om man så er der helt alene eller sammen med andre. At man ser, sanser og lytter opmærksomt, uden forstyrrende elementer.

Han har fået mere ret, end nogen dengang kunne have forudset. Ligeså meget som jeg hylder og elsker den mobilitet, fleksibilitet og kolossale radar, jeg har fået med mobiltelefoner, wifi og sociale medier, synes jeg også, at både nærværet og fjernværet er under voldsomt pres i disse dage. Mere end jeg i mine vildeste fremtidsfantasier (og de var ellers ret vilde) havde kunnet forestille mig dengang.

Når mobilen og computeren kommer med på ferie, er man altid så tilgængelig for arbejdet og alt det andet derhjemme, at man aldrig rigtig er væk; fjernværende. Og samtidig er det svært at være rigtigt nærværende, selvom man sidder lige overfor hinanden, hvis man konstant tjekker sms’er, Facebook og mails.

Nu er det ikke nogen hemmelighed, at jeg selv elsker den nye mobilitet og fleksiblitet og er storforbruger af sociale medier, som jeg synes, man får helt ufatteligt meget ud af at deltage aktivt i. Så det her handler ikke om teknologiforskrækkelse eller sure opstød. Men jeg tror bare samtidig det er vigtigt, at man slukker for det hele og stempler helt ud engang imellem. Og koncentrerer sig om at være rigtigt nærværende eller fjernværende lige der, hvor man er. Sammen med dem, man er sammen med lige nu. Også hvis det ”bare” er én selv. Og også, hvis man ”bare” tuller rundt derhjemme.

Selv, når vi faktisk har mulighed for at koncentrere os, snakke langt, holde sig en lille tænkepause, men man venter på andre eller være i flow, bliver det mere og mere almindeligt at “forstyrre sig selv” med de forhåndenværende smartphone-distraktioner i form af sms’er, mail-tjekning, Facebook, Twitter eller Angry Birds. Mange vil (måske med undtagelse af Angry Birds) kalde det at udnytte og optimere tiden – men jeg tror, det virker modsat hensigten, hvis man hele tiden inddrager det, der skulle have været koncentration, ferier eller tænkepauser. Det tror jeg faktisk, man bliver mindre effektiv af. Og i hvert fald er eftertænksomheden, fordybelsen, nærværet og grundigheden alvorligt truet, hvis man hele tiden lader sig forstyrre.

For nærvær-fjernværsmusklen skal trænes og vedligeholdes. Og hvis vi ikke bliver ved med at træne den, er jeg bange for, at vi lige så stille evnen til at koncentrere os i længere tid. Der skal mindre og mindre til, før vi keder os. Langstrukne diskussioner, komplekse emner, træningsforløb og udviklingsprocesser forekommer uoverskuelige. Og alt skal koges ned og bides over, så det bliver så overskueligt og sjovt og nemt at hapse, at det ofte bliver ret ligegyldigt.

Rimer noget af det på den valgkamp, vi overværer for tiden?
Og er det så mærkeligt, hvis politikerne og medierne klipper ethvert argument op til ukendelighed og vild-med-dans-lignende underholdningsprogrammer, hvis vi ikke selv viser os som nærværende borgere, der faktisk gerne vil høre de ordentlige pointer og kunne træffe et bevidst valg?
For vi ikke lige præcis den valgkamp, vores forstyrrende medievaner signalerer, at vi gerne vil have?

2 comments