Lad lysten drive værket
PAS PÅ: At du ikke ender med kun at lave alt det kedelige
Når man er meget engageret i et projekt, kan det være svært at skelne mellem, hvor lysten slutter og pligten begynder. Når ting skal føres ud i livet, er det nødvendigvis forbundet med en vis grad at hårdt arbejde og forpligtelse – det er det, der udgør forskellen på uforløste drømme og ideer – og realiserede projekter. For uanset, hvor lystbetonet dit engagement er, vil du som projektmager også undervejs støde på en masse opgaver, der ikke tænder dig nær så meget som selve idéen. Men som bare skal gøres for at nå i mål. Og som regel vil det være let at tage disse opgaver med også, fordi lysten driver værket, og projektet er så vigtigt og meningsfyldt.
Men det er en hårfin balance. Alle de sjove og afgrænsede opgaver er ofte nemme at få andre til at hjælpe med. Hvorimod de større, tungere opgaver er svære at dele, fordi det som regel kræver en masse tid og energi at overlevere dem. Men efterhåmden som projektet vokser, risikerer du kun at lave alle det kedelige og svære arbejde, som andre let kommer til at tage for givet. Og så kan det ende med, at du selv mister gejsten og modet på dit projekt, fordi det kommer til at blive drevet meget mere af pligt end af lyst.
PRØV I STEDET: At fokusere på det, der begejstrer og udvikler dig
Det er altid vigtigt at være opmærksom på, om du ender med at bruge al din energi på pligterne snarere end lysten. Grænsen kan let rykke sig, så du langsomt brænder ud. Hvis du er i tvivl om, hvor lysten stopper og pligten begynder, så prøv at mærke efter din egen begejstring: På det, der gør dig glad. Når du har arbejdet med dit projekt, holdt et arrangement eller nået en milepæl, skal du gerne føle, at du har mere energi, end du havde før. Også selvom det måske var hårdt undervejs. At du har LYST til mere. Så er du på rette vej.
Derfor kan det være vigtigt at stoppe op en gang imellem for at finde ny klarhed og energi – og mærke efter, hvad du virkelig brænder for. Kig på de opgaver, du løser bare fordi, du føler, at du skal. Ofte vil det vise sig, at opgaverne slet ikke er så vigtige, som du føler eller tror. Ind i mellem kan man komme til at sætte sig for at gøre tingene på en bestemt måde, der viser sig at være meget drænende. For eksempel var det med vores Hverdage-projekt en rigtig dårlig idé, at vi satte os for at skulle sende blogstafetter ud og rykke folk, hvis de ikke svarede. Det var bare for surt at skulle følge op og rykke folk på den måde, og det drænede vores lyst til at fortsætte. Da det gik op for os besluttede vi, at deltagerne fremover bare selv sender stafetterne videre med et link til en side på hverdage.dk, der basalt forklarer, hvordan de kan deltage. Det giver færre, men mere motiverede hverdagsportrætter – men til gengæld bliver hver af dem en glædelig overraskelse i stedet for en surt tilkæmpet pligtudfrielse.
På den måde kan det til tider være ok lige at lade tingene ligge lidt i dvale. For det kan godt vise sig, at der med få justeringer kan komme gang i projektet igen – det kan man bare ikke se lige, mens man sidder og bander over det. Sådan har det været med flere af vores eksperimenter. Især har vi holdt længere pauser fra Sammenskud og Hverdage undervejs, fordi energien ikke længere var der. Men efter et stykke tid genopstod de alligevel med ny energi og retning. Det er meget bedre at unde sig selv og projektet den nødvendige pause og eftertanke, og give det en chance for at blomstre op igen i stedet for at køre sig selv så træt i det, at man ender med at droppe det.