Hanne Hvattum

Hverdage_HanneHvattum01-500x335

Hanne Hvattum

Tre ord, der beskriver det særlige ved din hverdag

Hverdagspoesi, rutineglæde, forundring.

Den vigtigste erfaring fra din hverdag i én sætning

Lidt + lidt + lidt = meget; jeg skaber det liv, jeg ønsker mig, lige så stille, ved at rykke mig en lille smule hver dag.

Hvem er du, og hvad optager dig til daglig?

Mit navn er Hanne Hvattum, jeg er 30 år gammel og arbejder som freelancefotograf og skribent. Jeg er født og opvokset i Norge, men for seks år siden tabte jeg mit hjerte til København. I dag bor jeg i en lille lejlighed på Amager, med havet og himmelen på den ene side og byen på den anden, sammen med min danske musikermand.

Jeg arbejder med fotografiske og tekstbaserede projekter, der svæver i rummet mellem dokumentar, poesi og kunst. Lige nu beskæftiger jeg mig meget med begrebet hverdagspoesi. Jeg fotograferer og skriver om dét, der husker mig på, at livet er mystisk og smukt. Det, der får mig til at føle mig levende, midt i hverdagen. Den måde lyset falder på. En farverig olieplet på jorden. Noget, der spejler sig i noget. En hånd, der strejfer en anden hånd. Et blad, der hvirvler i vinden. Jeg prøver at indfange det, der vækker noget i mig i håb om, at det også kan vække noget i andre.

Hvis man vil, kan man følge mit arbejde her: www.hannehvattum.com.

Min nysgerrighed har ofte ført mig i tusinde retninger, og for nogle år siden var jeg meget frustreret over, at jeg ikke kunne finde den ene ting, som jeg gerne ville bruge mit liv til. Jeg skrev en lang liste over alt det, jeg interesserede mig for,  med det formål at udvælge et enkelt emne, som jeg kunne forpligte mig til. Men det var umuligt at vælge. Jeg følte mig fanget bare ved tanken om kun at skulle studere én del af verden.

Efterhånden har jeg indset, at jeg faktisk ikke behøver at vælge. Gennem tekst og billeder kan jeg dykke ned i en masse forskellige emner og opdage mønstre og sammenhænge. Som en slags Klodshans kan jeg samle alt det op, der fanger min interesse, og sætte det sammen til nye historier. Remixe, blande, teste og sy sammen. Og forhåbentlig kommer der noget ud af det, der giver mening, både for mig selv og for nogle af de mennesker, jeg møder på min vej.

Så længe jeg gør én ting af gangen (eller i hvert fald  max tre) og fuldfører det, jeg sætter i gang, kan det ikke gå helt galt, tænker jeg. Lige det der med at fuldføre ting er i øvrigt et tilbagevendende tema for mig, da jeg af natur er en drømmer, der får en milliard nye ideer hver dag – og tit har lyst til at slippe alt, jeg har i hænderne, for at følge en ny og spændende sti. Med tiden har jeg heldigvis fået øje på, at halvfærdigt arbejde og forliste projekt-skibe dræner mig for energi – mens alt det, der færdiggøres, giver masser af nye kræfter.

Hvordan har du valgt at indrette din hverdag?

Mit liv er på mange måder et kludetæppe.

Som de fleste andre selvstændige arbejder jeg på at finde balancen mellem det arbejde, jeg virkelig brænder for, og det arbejde, der betaler mine regninger. Og lige i øjeblikket kører det faktisk ret godt. Den største del af mine indtægter kommer fra diverse fotojobs; en masse portrætter af musikere, skuespillere og forfattere, som har brug for pressebilleder, men også større kommercielle opgaver for virksomheder og organisationer. Jeg arbejder også som handicaphjælper én gang om måneden, og i tillæg underviser jeg, når jeg får muligheden. Mange små indtægtsstrømme er mit bedste våben som freelancer. Når jeg har hentet de penge ind, som jeg skal bruge for at få hjulene til at løbe rundt, vender jeg tilbage til de mere poetiske billeder og ord.

Jeg har prøvet at have forskellige kontorer rundt omkring i byen, men det sidste år har jeg arbejdet hjemmefra. Lidt fordi det er billigt. Men mest fordi det fungerer godt for mig at klatre direkte ud af sengen om morgenen og sætte mig ved mit arbejdsbord. Min kæreste har foræret mig det smukkeste antikke skrivebord, og jeg føler mig heldig hver gang jeg sætter mig ved den blanke, sortlakkerede bordplade.

 

Min hverdag har tidligere været meget ustruktureret, fordi jeg i lang tid troede, at jeg måtte være helt fri af rutiner og regler for at opleve frihed. Men hen ad vejen gik det op for mig at der var nogle huller i min teori, og jeg begyndte at indføre nogle hjemmelavede regler. Og lige så stille fik jeg sat min arbejdsdag i system.

I dag står jeg helst op kl. 08, mediterer til kl. 08.30 og spiser morgenmad i ro og fred. Klokken 9 går jeg i gang med at skrive eller arbejde med billeder. Og efter tre timers sammenhængende arbejde er mit hoved godt fyldt op, og jeg har brug for at gøre noget mere praktisk. Så bruger jeg en halv time på at lave noget husarbejde (vaske tøj mandag, tørre støv tirsdag, støvsuge onsdag osv. – jeg er vidst blevet noget af en systemfantast nu, hvor jeg er begyndt at omfavne rutinerne) og prøver derefter at nå at løbe eller gå en lille tur inden frokost. Eller bare strække ud på mit stuegulv.

Efter frokost arbejder jeg 3-4 timer igen. De dage jeg har fotojobs eller andre aftaler, prøver jeg at lægge dem her. Ellers laver jeg administrativt arbejde, fakturerer, opdaterer mit website, osv. Ved 16-17 tiden lukker jeg som regel den lille biks og bruger resten af dagen til det, jeg har lyst til. Det er vigtigt for mig at have kreativitet, fysisk aktivitet, meditation, naturoplevelser og samvær med mennesker, jeg holder af, i mit liv – helst hver dag. Så alt dette prøver jeg at finde plads til.

Hver søndag bruger jeg 20 minutter på at planlægge ugen, som kommer. Og hver aften bruger jeg 5-10 minutter på at planlægge, hvad jeg skal lave dagen efter. Jeg skriver de tre vigtigste ting jeg skal dagen efter ned, og gør, hvad jeg kan, for at nå dem. Banalt, måske? Men det motiverer mig, og hjælper mig til at holde fokus, når de før nævnte ideer hopper frem og frister mig.

Det har været en lille revolution for mig at opdage, at jeg får lavet meget mere (og har det meget bedre), når jeg har nogle rutiner at navigere efter. Og noget af det fedeste med at arbejde ud fra et skema, er jo, at man en gang i mellem kan skrotte rutinerne fuldstændig og gøre noget helt andet end det, der står på listen. SÅ føler man sig som skibets kaptajn! Den følelse havde jeg sjældent den gang mit arbejdsliv så mere kaotisk ud.

Hvor mange penge skal du tjene for at få din hverdag til at hænge sammen? Og hvad bruger du resten til?

Jeg bor og lever billigt, og det giver mig en følelse af frihed. Jeg kan fint leve for 8000 kr (udbetalt) per måned, men har det bedst de måneder, hvor jeg lander på omkring de 12-15000. Så er der også plads til at rejse, nedbetale gæld, spise sushi, danse, være den, der giver, invitere venner til fest, lægge lidt til side og forsyne mig af noget af det, der folder sig ud i det københavnske.

For omkring et halvt år siden begyndte jeg at rydde op i min økonomi, efter nogle lidt uoverskuelige år, hvor jeg sjældent vidste lige præcis, hvor meget jeg havde, eller hvor meget jeg skulle bruge for at få det hele til at løbe rundt. Regninger kom altid bagpå mig, og det var ofte svært at finde penge nok i kassen til at betale dem. Det blev jeg træt af, så jeg besluttede mig for at gøre noget ved mit forhold til penge.

I dag skriver jeg mine udgifter ned hver dag (bruger en app, der hedder iXpenselt), og den 31. hver måned sætter jeg mig ned og laver et regnskab for måneden, der gik, og et budget for måneden, der kommer. Jeg arbejder stadig på at få det hele til at hænge sammen, og har meget at lære endnu, men jeg har i det mindste fået et overblik over min økonomi. Og har sat mig en masse mål, som jeg prøver at opnå. Jeg er blevet bedre til at prissætte mit arbejde, fordi jeg ved, hvor mange penge jeg skal bruge. Og jeg er bedre til at prioritere, hvad jeg bruger mine penge til, så de ikke opsluges af et sort kaffehul.

Hvorfor er du endt med denne hverdag? Hvad har du gjort undervejs?

Noget er tilfældigheder. Andet er min egen fortjeneste. Jeg har, siden jeg var barn, haft en fornemmelse af, at jeg skal noget bestemt med livet – og at det er min egen opgave at finde frem til, hvad dette noget er. Og jeg har brugt meget tid på at undersøge og udforske, hvad der giver mening for mig, hvad der inspirerer mig, hvad jeg er draget af, hvad jeg er god til, og hvad jeg føler ,at jeg kan bidrage med i dette liv.

Det har til tider været frustrerende og forvirrende, specielt i de perioder, hvor jeg slet ikke har kunnet se, hvad fanden det var, jeg havde gang i. Og ikke havde nogle penge. Men man lærer jo meget om sig selv gennem at stille spørgsmål, være nysgerrig, følge intuitionen, være i bevægelse og stole på, at vejen bliver til, mens man går – og i dag har jeg en større viden om mig selv, end jeg havde for bare nogle år siden. Jeg ved, at jeg vil arbejde med hverdagens poesi. At jeg vil skrive og fotografere, undervise og inspirere. Og den viden hjælper mig til at navigere i mit hverdagsliv.

Hvad har du valgt fra? Hvilke muligheder har du udelukket?

Jeg er uddannet journalist og fotojournalist, men har aldrig haft et fast arbejde inden for det fag. Det har jeg valgt fra, fordi jeg har ønsket at arbejde mere poetisk/kunstnerisk og har haft lyst til at vælge mine egne arbejdsopgaver og samarbejdspartnere – og styre min egen tid. Det betyder så også, at jeg har valgt dét liv fra, hvor pengene vælter ind på kontoen den 1. hver måned. Som freelancer skal man tåle en portion usikkerhed, fordi man aldrig rigtig ved, hvornår pengene kommer. Men jeg er så heldig at være født med en stærk tro på, at livet grundlæggende vil mig det godt, og at alle brikker falder på plads til sidst.

Jeg nyder min frihed, og de rutiner jeg selv har formet, og kan i øjeblikket ikke forestille mig en anden hverdag. Samtidig ved jeg jo, at et liv har mange kapitler, og at alt hele tiden er i bevægelse. Måske er der brug for, at jeg organiserer mig anderledes om et halvt år? Og gør noget helt tredje om fem år? Ingen muligheder er udelukkede. Og det jeg har valgt fra, kan jeg sagtens vælge til på et andet tidspunkt. Jeg prøver at gøre det, der giver mening lige nu. Og at stole på, at alt folder sig ud som det skal, til sin tid.

Hvordan har din hverdag forandret sig om fem år?

Jeg forestiller mig, at min hverdag om fem år på mange måder ligner den jeg har i dag, men håber, at jeg er rykket op i niveau, og har taget en masse beslutninger, der har ført mig tættere på mine mål.

De projekter jeg arbejder på er større. Jeg samarbejder med en masse inspirerende mennesker. Jeg får flere ting til at ske, tjener lidt flere penge og er endnu bedre til at fuldføre det, jeg sætter i gang. Jeg laver udstillinger, udgiver bøger og underviser. Jeg er lidt modigere. Lidt klogere. Og lidt ældre. Men ellers ligner mange ting sig selv, tror jeg. Jeg er forhåbentlig stadig på udkig efter alt det, der får hverdagen til at lyse – og glæder mig stadig over at sætte mig ned ved mit skrivebord hver dag.

Om fem år håber jeg også, at jeg har skabt et nyt menneske eller to sammen med den mand, der lige nu ligger og snorker på min sofa. Jeg drømmer om, at vi bor i en lys lejlighed på Nørrebro i vinterhalvåret og i en kolonihave på Amager (med en vildtvoksende junglehave) i sommerhalvåret. Begge steder er fulde af drømme og realitetssans, billeder og historier, arbejde og leg, nærvær og musik. Og et ekstra langt langbord med plads til en masse gode mennesker. Det sidste er måske det vigtigste. For lige dér, rundt om sådan et bord, ved jeg, at der vil opstå en masse hverdagspoesi.