Lynkursus: Find dit afsæt

Lynkursus: Find dit afsæt

Nu sidder du måske og tænker: “Hvad nu, hvis jeg slet ikke har en god idé, som jeg lige skal være klar til? Jeg synes faktisk, det er ret svært overhovedet at finde ud af, hvad jeg kan gøre. Og hvorfor det lige er dét, som jeg bør gøre, frem for alle mulige andre ting. Alle siger, at jeg skal finde ud af, hvad jeg brænder for – men det er lige præcis det, jeg ikke kan finde ud af. Hvad gør jeg så? Hvor starter man? Hvor starter jeg?”
 
Det kan vi ikke give dig et entydigt svar på. Det kan være frustrerende svært at finde ud af, hvad man egentlig brænder for, og det bliver kun værre og værre, jo mere alle andre taler om gejst, passion og lyst. Der er en ærgerlig tendens til at tro, at vi alle sammen skal være superpassionerede i alt, hvad vi foretager os. Men den form for passion, der gør en helt afklaret og målrettet, er en sjældenhed. De fleste idéer starter med en lille smule nysgerrighed eller forundring: Man undrer sig over, hvorfor alle gør tingene på en bestemt måde, når det kunne gøres meget smartere. Man får en ny arbejdsopgave, der inspirerer en til at gøre tingene anderledes. Man lærer nye mennesker at kende, der åbner ens blik for nye perspektiver på verden. Efterhånden som man afprøver og undersøger det, der pirrer ens nysgerrighed, jo mere begejstret bliver man og tager de første små skridt i forandringsprocessen. Og så begynder man ofte at brænde for at føre den idéen videre ud i verden. Lige så stille. Men har du ikke tålmodighed til at vente på, at du falder over noget, der vækker din interesse, så prøv at kickstarte dig selv og din idérigdom med et af følgende afsæt. 

Hvis ingen af dem passer, så læs videre. Måske kommer du på nogle bedre svar hen ad vejen. Måske inspirerer nogle af projektportrætterne dig. Måske tænder et af vores ord en gnist. Måske bliver du så uenig med os, at du begynder at brænde for at gøre tingene på en helt anden måde, end vi gør. Uanset, hvad der begynder at trigge din lyst til at gøre noget, må du meget gerne dele det med os, så vi kan tage det med i den næste version af denne bog. For ligesom Borgerlyst er denne bog også i beta…

Fem gode afsæt

Her er fem steder, du kan starte. Uanset hvilket af disse afsæt, du vælger, så gør en dyd ud af at komme hurtigt i gang og starte i det små. Spørg dig selv: Hvad kan jeg gøre for at gå i gang inden for de næste 24 timer? For gør du det, så er du faktisk allerede i gang…
 
Afsæt 1: Start med hvorfor
Lyst giver ikke altid mening, og det gør borgerlyst heller ikke. Nogen gange kan man bare ikke forklare, hvorfor noget føles rigtigt, og andet ikke gør. Derfor er det vigtigt at prøve sig frem og mærke efter undervejs. Du skal ikke gøre det, fordi andre synes, du skal, eller fordi det er hipt. Du skal gøre det, fordi det føles rigtigt. Fordi du tror på, at det er det rigtige at gøre. Fordi du har lyst til at gøre det. Så kommer forklaringen måske senere.
 
Lyst kan udspringe af mange forskellige ting: Indignation, inspiration, håb eller kærlighed. Men oftest udspringer lyst af det, som gør dig glad. Prøv at tænke over andre ting, som du har gjort tidligere, hvor du virkelig følte dig i live og til stede. Det kunne for eksempel være at dyrke dine egne grøntsager. Prøv så at analysere, hvad det er ved at dyrke grøntsager, du rigtig godt kan lide. Er det at have jord under neglene? Er det at være udendørs? Er det at se noget gro? Er det, fordi dine egne rodfrugter smager bedst? Er det, fordi du gerne vil spise mere lokalt, – og intet bliver mere lokalt end det, du selv har dyrket? Har du gode minder fra din mormors kolonihavehus? Eller er det netop, fordi du forbinder det at dyrke grøntsager med at være sammen med andre? Når du har fundet ud af, hvad det er, du godt kan lide, så spørg dig selv, hvorfor du godt kan lide det. Bliv ved med at spørge hvorfor, indtil du når den grundlæggende, bagvedliggende grund: Det, som giver dig den ultimative tilfredsstillelse. I praksis kunne øvelsen se sådan her ud:

Hvad kan du lide? At dyrke grøntsager.
Hvorfor? Fordi jeg godt kan lide at lave noget fysisk.
Hvorfor? Fordi jeg bruger mit hoved så meget resten af dagen.
Hvorfor? Fordi jeg savner kontakt mellem hoved og krop.

Eller måske:
 
Hvad kan du lide? At dyrke grøntsager.
Hvorfor? Fordi jeg godt kan lide at skabe noget sammen med andre og se det spire og gro.
Hvorfor? Fordi det er kedeligt at dyrke grøntsager alene, men fedt at dele det med andre.
Hvorfor? Fordi jeg gerne vil lære mere om at dyrke grønt, og jeg lærer bedst sammen med andre.
 
Når du har lavet øvelsen, kan du prøve at spørge dig selv, hvilke andre ting du kunne gøre, som kunne lede til samme form for tilfredsstillelse. Måske kan du plante dine egne tomater i baggården, være med til at starte en byhave, blive ‘guerilla gardener’ eller hjælpe til i en skolehave. Men forhåbentlig vil det være nemmere for dig at finde ud af, når du ved, hvad der føles rigtigt for dig.

Afsæt 2: Start, hvor du er
Fokusér på ting, som gør en forskel i din egen hverdag. Som gør dig glad og giver dig mod på mere. Jo bedre du kender udfordringen, jo nemmere finder du løsningen. Jo mere realistisk er det, at du kan gøre en reel forskel her og nu. Og jo gladere vil du være for løsningen bagefter. Du kommer jo til at bruge den hver dag i din egen hverdag.
 
Afsæt 3: Start i det små
Det er vigtigere at komme i gang og lære undervejs, end at begynde på et stort projekt, der aldrig bliver til noget. Start i det små og overskuelige: Påtag dig en lille konkret opgave, som du er sikker på at kunne løfte. Sig til dig selv, at det er et forsøg, og giv dig selv lov til at begå fejl undervejs. Øv dig på de små ting, for så kan du altid påtage dig større opgaver, når du har mod på mere.
 
Afsæt 4: Start med at dele dine tanker
Fortæl andre om dine tanker. Folk er ofte mere positive, end du tror. Hvis først du deler din begejstring, vil du blive overrasket over, hvor lydhøre folk omkring dig vil være. Som oftest ville de ønske, at de selv var lige så modige som dig og turde fortælle om deres egne tanker og dele deres begejstring. Ofte vil de også gerne hjælpe og give gode råd og støtte.
 
Men pas på med at fortælle om dine tanker bare for at få ros og anerkendelse, for så er du så meget mere sårbar overfor at blive pillet ned, hvis der viser sig at være nogen, der finder din idé dårlig. Husk, at det er din idé, det handler om. Ikke dig selv. Og idéen er i beta og kan altid blive bedre. “Den bedste måde at få anerkendelse på er ved ikke at have brug for det,” siger forfatteren Hugh MacLeod, “det gælder både når det kommer til kunst og til forretninger. Og til kærlighed. Og sex. Og stort set alt andet, der er værd at have.” Det gælder også, når det kommer til borgerlyst.
 
Afsæt 5: Start med alt andet end at prøve at forandre hele verden på én gang
Store idéer og visioner er gode, men konkrete handlinger er langt mere overbevisende. Lad være med at lede efter et projekt, der kan være DIT STORE LIVSPROJEKT, der skal redde hele verden. Prøv i stedet at finde ud af, om der allerede findes projekter, der matcher det, som du brænder for. Allerede-eksisterende projekter kan ofte vise sig at være frugtbar jord, hvor dine idéer kan vokse og udvikle sig. Er nogen allerede i gang med at løse udfordringen, har du et meget bedre udgangspunkt for at fokusere på den lille del af udfordringen, du brænder allermest for og kan gøre allermest ved.
 
Husk, at du kun skal leve op til dine egne forventninger. Vi skal alle sammen øve os på at rykke på vores borgerlyst. Ifølge den amerikanske aktivist Annie Leonard har vi alle en borger-muskel, og den skal trænes, ligesom alle de andre muskler. Hvis du starter med at prøve at løfte mere, end du kan klare, så forstrækker du din borger-muskel, og så ender du med at blive opgivende, træt og udbrændt. Tag i stedet og træn dig selv og din borgermuskel op stille og roligt. Lav dit eget borger-fitness-program. Husk, at hvis bare du har det sjovt med det og lærer af det, så er du allerede i gang med at gøre en forskel.