Lynkursus: Sådan skriver du en god fondsansøgning

Lynkursus: Sådan skriver du en god fondsansøgning

Nogle projekter er fra starten så store og ressourcekrævende, at de kun kan komme i luften, hvis de fra starten får fondsmidler eller andre former for økonomisk støtte i ryggen. Så selvom vi generelt fraråder at fokusere for meget på at søge støtte fra starten, er det selvfølgelig nogle gange nødvendigt at søge støtte.
 
Det er en kunst at skrive en god fondsansøgning, og den moderne filantropi lægger stadigt større vægt på længere samarbejder og muligheden for at skabe reelle samfundsforandringer. Men da vi selv har fravalgt at søge fonde i forbindelse med vores arbejde med Borgerlyst, har vi ikke selv nogen erfaringer at dele. Derfor tog Nadja ud til Henriette Christiansen, der er direktør i Egmontfonden med ansvar for den sociale og almennyttige indsats, for at høre, hvad man skal være opmærksom på, hvis man gerne vil tage kontakt til en fond:

Start med at sende en grovskitse til fonden tidligt i processen

Mange fonde vil gerne være med i en tidlig, åben dialog om projektets mål og rammer. Det er meget afgørende for fondene, at de har mulighed for at påvirke, hvad deres midler bliver brugt til og oplever, at de vil få stor værdi ud af deres investeringer. Mange fonde bliver mere og mere fokuserede i det, de støtter.
 
Inden du tager kontakt til fonden, er det derfor vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i hvilken strategi og hvilke mål, den enkelte fond har med sine almennyttige uddelinger. Nogle har en decideret strategi, andre har nogle strategiske pejlemærker og andre bare en enkelt overskrift på deres fundats. Inden du gør noget som helst andet, skal du have en realistisk forventning om, at dit projekt falder inden for fondens rammer. Hvis du tror, det er tilfældet, er det en rigtig god tidsmæssig investering at tage en uforpligtende kontakt til fonden for at høre, om projektet overhovedet er inden for fondens strategiske skydeskive.

Hvis du stadig mener, dit projekt passer til netop dén fond, så undersøg, om du kan sende en grovskitse til fonden, der opsummerer de overordnede linjer i projektet. Så kan du få fondens umiddelbare feedback på, om projektet overhovedet passer ind i fondens profil, inden du bruger en masse tid på at skrive en detaljeret ansøgning.
 
Send en helt kort skitse – gerne bare en enkelt side – der helt kort forklarer, hvad formålet med projektet er, og hvilken forandring, du forventer, det vil skabe. Budget og tidsplan kan altid komme senere. Først og fremmest er det effekten, det handler om.
 
Den gode grovskitse rummer essensen af alt det, en stor projektansøgning ville indeholde – bare kortere. Så det er stadig et stort arbejde at udarbejde den, fordi du skal have tænkt mange ting igennem, inden du kan formulere det kort og præcist. Grovskitsen skal fortælle lidt om:

Mål og mulig effekt

Hvad er målet med projektet, og hvilken forskel vil det gøre, hvis det bliver realiseret? Det er vigtigt at vise, hvad det almennyttige mål med projektet er, og hvilken samfundsforandring, det vil være med til at skabe. Stadigt flere fonde vil gerne være med til at skabe reelle samfundsmæssige forandringer, og mange er efterhånden gået bort fra at give små, enkeltstående donationer og fokuserer i stedet på større indsatser. Her kan der også vise sig at være penge til forskning, dokumentation og pressearbejde, for mange fonde lægger også stor vægt på at kunne dokumentere den positive effekt og gøre det nemt for andre at lave noget lignende og skalere idéen andre steder i landet. Det kan vise sig, at du kan få mange flere midler, end du tror, hvis du kan vise, hvordan projektet i sin helhed kan bidrage markant til en positiv samfundsudvikling.
 

Målgruppe

Hvem er projektets målgruppe? Det er vigtigt, at du udviser stor forståelse for målgruppens behov og har en klar plan for, hvordan du vil komme i kontakt med denne målgruppe. Det er også vigtigt, at projektet har en kommunikationsplan for, hvordan du vil engagere og kommunikere med projektets øvrige interessenter.
 

Budget

Det er vigtigt at skelne mellem små, mellemstore og store projekter. Der er forskel på, hvor meget bureaukrati og interessentpleje, der er nødvendigt alt efter, om det er et projekt til 100.000 eller et til 10.000.000. Gør dig klart på forhånd, hvor stort et brød, du vil slå op. Tro ikke, at du kan få alle dine projektmidler i ét hug fra én fond. Fondene kender hinanden og de relevante offentlige myndigheder og snakker sammen om de ansøgninger, de modtager. Hvis du først har fået støtte fra én fond, kan andre være mere villige til at støtte projektet, med mindre der er tale om et så stort prestigeprojekt, at én fond gerne vil kunne bruge det til at profilere sig på som en del af en større satsning.
 

Metodebeskrivelse

Langt de fleste fonde støtter kun udviklingen af projekter og yder ikke driftsstøtte, så det er vigtigt, at du forklarer, hvordan fonden kan bidrage til udviklingen af dit projekt, og at du har en realistisk plan for, hvordan projektet skal klare sig, når opstartsmidlerne er brugt. Brug tid og plads på at forklare, på hvilke måder dit projekt bidrager til at udvikle og afprøve nye metoder; hvordan det på anden vis vil være nyskabende, og hvordan det kan kopieres og skaleres, hvis det har en positiv effekt.


Forankringsstrategi

Sørg også for at udarbejde en liste over alle de risici og udfordringer, der er forbundet med projektet. Udfra det kan du så udforme en plan for, hvordan du imødekommer og minimerer disse risici. Hvordan kommer indsatsen målgruppen til gode, når udviklingsmidlerne fra fonden er brugt? En god forankringsstrategi er afgørende for projektets videreførelse. Derfor er det ofte lettere at opnå støtte, hvis man udvikler et projektsamarbejde på tværs af flere organisationer, for så kan man samarbejde om forankringen.
 

Samarbejde mellem flere fonde

Fonde er generelt meget opmærksomme på, at den støttede indsats skal være levedygtig på lang sigt. Derfor kan det være en fordel at indgå samarbejde med mange forskellige fonde og aktører, der kan bidrage med deres specialviden og kompetencer. I det hele taget skal du huske, at mange fonde ikke kun støtter med penge, men også med viden og gode råd indenfor deres særlige område. Samspillet mellem eksperter fra flere fonde kan være med til at afdække de åbne flanker. Jo flere, der bidrager med både penge og viden, jo mere bæredygtigt bliver projektet i det lange løb.
 

Lidt om projektmagerne og kompetencerne

Fonde lægger typisk stor vægt på, at projektmagerne er troværdige og erfarne personer, som de trygt kan betro projektmidlerne til. Derfor skal du lægge vægt på at sandsynliggøre, at du er i stand til at håndtere projektets økonomi, projektets mange interessenter og den afsluttende forankring af projektet. Hvis du ikke har megen erfaring og er et ubeskrevet blad i projektmæssig sammenhæng, så start med et afgrænset projekt. Succes med et lille projekt kan give fonde mere tillid til, at du ved, hvad du laver. Samtidig bliver du skarpere på, hvad du selv vil med projektet. Projektholdet skal være sammensat, så det rummer alle de nødvendige kompetencer. Ildsjæle og projektmagere er ikke nødvendigvis de bedste til at lede projektet i de senere faser. Så det er vigtigt at identificere projektets behov for hver fase. Du skal have personligt drive og engagement i forhold til dit projekt.