Margrethe Wivel

Margrethe Wivel

Tre ord, der beskriver det særlige ved din hverdag:

Engagement, mangfoldighed og udfordring.

Den vigtigste erfaring fra din hverdag i een sætning:

Mobiliser overskud, når du ikke føler, du lige har det, for så kommer det som regel af sig selv kort efter.

Hvem er du, og hvad optager dig til dagligt?

Jeg hedder Margrethe Wivel, jeg er leder af Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro. Jeg er 40 år gift på 15. år med, manden i mit liv Klaus Wivel, som er journalist ved Weekendavisen. Vi har sammen de tre fineste, sjoveste og skønneste piger på 6, 12 og 14 år.

Jeg er til daglig optaget af, at blive optaget af det og dem, der er omkring mig. At involvere mig i mine medmennesker og mit samfund og blive klogere og lære nyt. Jeg er desuden optaget af at arbejde for det, jeg selv mener, kan gøre verden bedre ved at starte med dem, der er omkring dig. Derfor kan jeg lide at sætte ting og mennesker i gang. Nogen vil nok kalde mig en ildsjæl andre måske en projektmager.

Det, der motiverer mig, er de mennesker, der er omkring mig. Nogle gange render man endda ind i folk, der bare har overskud, overblik og gerne øser af det. Sådanne mennesker kan gøre mig helt høj! Og jeg håber selv at kunne gøre kunsten efter. Jeg mener virkelig, at man får ti fold igen ved at give ud.

Og her skal man ikke undervurdere ’erfaring’. Altså at have gjort noget selv eller ’selv været der’. Det er fantastisk med uddannelse – jeg brugte selv en del år på universitetet med dybsindige studier. Men der er godt nok meget, man ikke kan læse sig til.

Jeg mener desværre, vi nogle gange undervurderer ’erfaring’ i dag. Jeg taler naturligvis ikke om, at vi ikke skal intellektuelt reflektere over det, vi gør eller bare handle i blinde. Og en efteruddannelse kan være et godt sted at reflektere og overveje sin daglige praksis. Men hverdagens ’erfaring’ er bare blevet mit buzzword.

Den største ros, jeg har fået, kom fra en kvinde i Indvandrer Kvindecentret, der spurgte om jeg var diplomatbarn, for jeg virkede ikke så dansk, som andre danskere. Det hun talte om, var selvfølgelig den kulturelle ’erfaring’ jeg har fået gennem mine år med kvinder fra hele verden her i Indvandrer Kvindecentret. Det handler ikke om at have en ideologisk holdning til ’mangfoldighed’, men om at leve den. Om at være oprigtigt interesseret i andre uden at overse de problemer og udfordringer et mangfoldigt samfund fører med sig.

Jeg er selvfølgelig også optaget af, at få min ’work-life’ balance til at gå op – hvilken mor i 30’erne og 40’erne er ikke det? Jeg er grundlæggende fuldstændig klar over, at det vigtigste i mit liv er min mand og vore børn – også selvom de jo ret beset ikke får lige så meget af min daglige opmærksomhed som mit arbejde. Men jeg synes selv, jeg er god til at være til stede i nuet. Hvis du spørger mine børn, vil de dog sikkert fortælle en anden historie, om at mor hele tiden sidder ved computeren eller er på telefonen… Klaus og jeg er også sjældent begge to hjemme en hverdagsaften. Skal man have både et krævende arbejde og en stor familie, tror jeg ikke man kan forvente et 9 til 4 job med aftensmad kl. 6 for hele familien. Der skal findes mere fleksible løsninger.

Mine år i 30’erne brugte jeg desuden meget i politik, og har været valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation i 2 perioder. Men er på vej ud af politik, og genopstiller ikke ved det kommende kommunalvalg. Det har allerede givet mig mindre arbejde på den politiske scene, hvor man er i fuld gang med at forberede den kommende kommunale valgkamp.

Den tid, jeg bruger mindre på politik, er naturligvis allerede fyldt med nyt – faktisk havde jeg fra jeg var ca. 38 lidt af en krise over at skulle blive 40 år. For at bevise over for mig selv at 40 år handler om et mind-set og ikke en nødvendighed om ens fysiske tilstand … så meldte jeg mig kort før min 40 års fødselsdag ind i Fitness World. Det var lidt af en joke i starten. Jeg fandt mine gamle træningssko frem, som jeg vitterlig ikke havde haft på i 18 år. Og de smuldrede fuldstændig, da jeg begyndte at gå op og ned af steppen, og før jeg havde set mig om, var der hvidt gummi fnuller over det hele og begge såler var flækket af. Det er blevet bedre siden, jeg har fået nye sko og får trænet en del.

Og tro mig, 40 år er et mind-set – og faktisk er det ret fantastisk at være i god fysisk form og mærke den ro, der begynder at indfinde sig ved, at man godt er klar over hvad man er god til, hvad man skal holde sig fra, og ikke mindst kunne se det hele med større overskud og overblik og føle man selv har fået erfaring.

Hvordan har du valgt at indrette din hverdag? 

Spændt til bristepunktet med møder, opgaver, mennesker og dagligdagssysler…

Vi står op kl.6 – 6.30 hver dag, de to store piger skal i skole 7.40 og den lille skal med børnehavebussen kl.8.00 – så er vi i gang!

På Indvandrer kvindecentret går dagen som regel med møder. Møder med mine mellemledere, med kvinderne, der kommer i centret og ikke mindst folk udefra. De sidste kan være fondsbestyrere, kommunale folk, der gerne vil høre om centret eller som vi allerede samarbejder med.

Hvor mange penge skal du tjene for at få din hverdag til at hænge sammen? Og hvad bruger du resten til?

Vi har som børnefamilie mange faste udgifter, og bruger hver en krone op.

Hvorfor er du endt med denne hverdag? Hvad har du gjort undervejs?

Jeg har grebet de muligheder, livet har givet mig bedst muligt, og forsøgt at forvalte de nederlag, jeg har oplevet så konstruktivt som muligt.

Jeg har aldrig haft en egentlig karriere plan, men ser jeg tilbage på de sidste 20 år, kan jeg sagtens se, der er en rød tråd i det, jeg har lavet. Eller sagt på en anden måde, jeg har aldrig været målrettet mod en veldefineret position i samfundet. Men jeg har helt sikkert forsøgt at være målbevidst, om at få indflydelse og være med til at lave tingene om. Jeg synes, der er en vigtig forskel mellem at være målrettet og målbevidst, fordi vejen mod målet kan sagtens være snørklet og lede til en masse uforudsete muligheder, som man ville glippe, hvis man går lineært fra punkt A til punkt B.

Hvad har du valgt fra? Hvilke muligheder har du udelukket?

Efter mange år som aktiv i det radikale venstre og snart 8 spændende og givtige år som valgt politiker i Borgerrepræsentationen har jeg valgt aktiv partipolitik fra og stiller ikke op til valg mere. Men jeg er sikker på, at når lukker en dør, kan man åbne en ny.

Hvordan har din hverdag forandret sig om fem år?

Det ved jeg heldigvis ikke.