Projektportræt: Brug Folkeskolen

Brug folkeskolen

Projektportræt: Brug Folkeskolen

Brug Folkeskolen blev stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 for at arbejde for mere socialt og etnisk blandede folkeskoler i deres bydel. På det tidspunkt havde flere folkeskoler på Nørrebro over 80 % tosprogede elever, hvilket virkede selvforstærkende, så stadigt flere ressourcestærke forældre – både med dansk og med anden etnisk baggrund – valgte de lokale folkeskoler fra.
 
Brug Folkeskolen søger derfor at engagere flere forældre i at vælge folkeskolen til og dermed gøre de københavnske folkeskoler til københavnske forældres naturlige førstevalg. Foreningens medlemmer er forældre, der har valgt at sætte deres børn i folkeskolen, hvilket afspejles i foreningens slogan: “Brug Folkeskolen sammen med os!”
 
Initiativtagerne mener, at folkeskolen skal afspejle den by, den er en del af, og at skolerne derfor også må være socialt og etnisk blandet. Samtidig mener de, at folkeskolen skal være blandet på en bæredygtig måde, der skaber lokal sammenhængskraft. Fordi mere etnisk og socialt blandede skoler også betyder mange flere anledninger til at møde og tale med danskere, der ikke ligner os selv. Og det er først, når vi har anledninger til at møde hinanden åbent og ligeværdigt, at vi kan komme nogle af de mange fordomme til livs.

Andreas interviewede Mette Kirk, der er projektleder for Brug Folkeskolen. Hun har været med fra starten — først som menigt medlem af foreningen, derefter som formand og nu som ansat projektleder for foreningens sekretariat. Hun fortæller:
 
“Jeg er mor til tre piger, som vi valgte at sætte på den lokale folkeskole, Blågårds Skole på Nørrebro. Vi var meget, meget glade for skolen og for klassen og for undervisningen og det faglige niveau. Men samtidig var der enormt meget negativ omtale af skolen og andre tilsvarende skoler, som vi slet ikke kunne få til at stemme overens med vores indtryk af skolen. Og på den anden side faldt procenten af danske børn på skolen, så skolen til sidst var helt oppe på 86 % børn med minoritetsbaggrund.
 
Det er ikke, fordi det er et problem i sig selv, men vi kunne se, at det ikke kunne blive ved med at gå. For så ville det ende med, at skolen blev en skole helt uden danske børn. Det ville ikke være okay overfor mit eget barn. Og det ville bestemt heller ikke være okay overfor alle de tosprogede børn, at de bor i Danmark, men at der ikke er nogen, der vil gå i skole med dem.
 
Så blev skoleledere, forældrebestyrelsesmedlemmer og andre aktive forældre inviteret til et møde for alle ni skoler på Nørrebro. Og der sad forældre som mig fra alle de andre skoler med de samme frustrationer og bekymringer. Vi mødtes nogle gange og blev enige om, at vi måtte stifte en forening. Men det var et meget større stykke arbejde, end vi havde forestillet os. For vi var jo både småbørnsforældre og havde fuldtidsarbejde og sad typisk i skolebestyrelsen eller andre bestyrelser. Der var simpelthen ikke tid til det. Så i løbet af nogle få måneder gik vi fra at være en frivillig forening til at etablere et sekretariat, som kunne facilitere vores arbejde. Og efter et halvt år sendte vi ansøgninger ind og fik midler til projektet.
 
På den ene side arbejder vi med at lave opsøgende arbejde og dialog med forældre om skolevalg for at overbevise flere forældre om, at folkeskolen er et godt tilbud på Nørrebro og for at få mere viden og information ud om det. På den anden side arbejder vi med at facilitere forældresamarbejdet og motivere forældrene, når børnene er startet i skole, så der bliver bygget et stærkt socialt sammenhold op i den enkelte klasse og på den enkelte årgang.
 
Vores aktive forældre har typisk mindre skolebørn og endnu yngre børn. De er mest motiverede. Men det er nok også de mennesker i Danmark, som har allermest travlt. Derfor har vi prøvet at tage den letteste foreningsmodel overhovedet for at bruge forældrenes kræfter der, hvor det giver mest mening: Ude blandt andre forældre, hvor de kan fortælle om deres erfaringer med skolevalg og – hvis de ikke selv har barn i skolen endnu – kan tage ud i børnehaverne for at prøve at samle en gruppe børn, der kan søge skole sammen.
 
I forældresamarbejdet med skolen fokuserer vi meget på at nedbryde barrierer mellem forældrene, så de møder hinanden og snakker sammen på kryds og tværs. På mine egne børns skole har vi en morgencafé, der er mor-møder, og vi holder nogle fester i løbet af året. Det betyder også, at de andre forældre nogle gange spørger mig, hvis de har modtaget et brev fra kommunen, de ikke forstår. De ved jo godt, at jeg er god at spørge, fordi jeg har taget en lang uddannelse og er god til dansk. Men der er en ligeværdighed i, at vi alle sammen er der, fordi vores børn går på skolen.
 
Derudover er det totalt fantastisk for mig og mine børn, fordi det bidrager så meget både til mit liv og til deres liv. Vi får simpelthen så utroligt mange gode venner med alle mulige forskellige baggrunde, og vi laver alle mulige forskellige ting sammen. Det er en stor berigelse.
 
Nu hvor jeg har en datter i 3.G, er jeg rigtig glad for, at vi har opnået det, vi gerne ville, da vi valgte den skole. Hvor vi – altså min generation og ældre – hele tiden tænker i “integration” og “vi skal også huske at inkludere”, tænker min datter i stedet ”jamen altså, hvor svært kan det være? Vi er her jo bare.” Det synes jeg er fedt. Både for hende, men også for samfundet. Problemet er så, at mange på hendes alder ikke har det sådan, fordi de har gået på skoler, der er mere opdelte.
 
Det er lidt trist og problematisk, for jeg møder alt for ofte børn, der er totalt overraskede over, at jeg som mor med dansk etnisk baggrund giver en mor med et tørklæde et knus, og at vi står og snakker sammen. Så længe nogen bliver overraskede over det, synes jeg, vi har et problem som samfund. Og det er lige dér, vi løser nogle rigtigt vigtige opgaver med Brug Folkeskolen.”

Du kan læse mere om Brug Folkeskolen på BrugFolkeskolen.dk