6 gode grunde til IKKE at være medlem af et politisk parti

6 gode grunde til IKKE at være medlem af et politisk parti

Borgerlyst er ikke et politisk parti. Faktisk var en af grundene til, at vi startede Borgerlyst netop, at vi ikke kunne se, hvordan vi kunne forløse vores egen borgerlyst gennem de eksisterende politiske partier. Og samtidigt mener vi på ingen måde, at det ville blive bedre ved at starte et nyt parti.

Jeg vil på ingen måde underkende de politiske partiers betydning. Partierne har traditionelt været borgerlystens højborge, og dermed helt centrale indgange til at engagere sig i samfundet.

Problemet er bare, at sådan ses partierne ikke længere af store dele af den danske befolkning. Vi er rigtigt mange danskere, der vælger engagement i de politiske partier fra. Sidst i 1940erne var 25% af de stemmeberettigede danskere medlem af et politisk parti, i år 2000 var dette tal faldet til blot 4,5%. Politik er blevet en tilskuersport.

Dette skyldes i høj grad, at de politiske partier har en række problemer, der afholder os og rigtigt mange andre samfundsinteresserede danskere fra at engagere os:

1. Ingen plads til idéudvikling

De fleste partier giver ikke megen plads til intern udvikling af nye politiske idéer og tiltag. I sin bog Fremtidens partier forklarer Christine Antorini denne problemstilling med, at alle partier grundlæggende har to funktioner: At være en kamporganisation, der kan vinde valg, magt og indflydelse. Og at være en studiekreds, der udvikler nye idéer og politik.

Dilemmaet er, at en åben debat om idé- og politikudvikling svækker partiets slagkraft på den politiske arena. Jo mere åben debat, der er internt i partiet, jo mindre stærkt vil partiet kunne agere udadtil overfor de andre partier og vælgerne. Jo mindre intern debat og idéudvikling, jo mere vil partiet forstene og blive et “kustodeparti” for fordums idéer og værdier.

2. Stram disciplin

Et parti bygger på et fælles partiprogram, og er derfor nødvendigvis et kompromis. Men når programmet er vedtaget forventes det, at alle partiets medlemmer bakker op om partiets politik for at partiet kan handle effektivt i den offentlige debat. Det kaldes partidisciplin og er kernen i partiet som kamporganisation. Men sådan partidisciplin strider imod de idealer om selvstændig tænkning og kritisk stillingtagen, som vi alle lærer i skolen: Man kan ikke tale for noget man ikke tror på.

Torben Krogh skriver i sin bog Farvel til partierne, at danskernes samfunds-interesse er usvækket, men den bliver ikke omsat til en partipolitisk indsats. Direkte adspurgt angav 59% af vælgere udenfor partierne, at de ønskede at tage stilling fra sag til sag, og derfor ikke ønskede at være medlem af et parti.

3. Endeløse intriger

Partiernes grundbestanddel er de lokale vælger- eller partiforeningerne. Det er disse foreninger, der opstiller kandidater til de forskellige valg. Dette hierarki bærer en stor del af de sociale dynamikker internt i de politiske partier: Hvem bliver opstillet? Hvem bliver valgt? Hvem er venner med hvem?

Torben Krogh bemærker, at partierne som oftest er skueplads for endeløse intriger båret af personlige ambitioner om en politisk karriere. Selv hvis man ikke har ambitioner om en politisk karriere, vil man som medlem af et politisk parti komme til at indgå i dette spil, hvadenten man har lyst eller ej.

4. Det frivillige arbejde er kedeligt…

Udover opstillingen af kandidater består det meste af de lokale partiforeningers arbejde i småkedeligt bureaukrati. Torben Krogh kalder det “kedsommeligt organisatorisk arbejde uden egentligt politisk perspektiv.” Dette arbejde er typisk båret af en gammel garde (statistikken siger, at det primært er mænd over 50), der er kustoder for partiets kulturarv og derigennem håndhæver partidisciplinen.

Valgkampene er partiernes festdage, med masser af engagement. Men som oftest, så består medlemmernes frivillige arbejde i “dumme” opgaver som at dele flyers ud, hænge plakater op, og samle penge ind. Der er kun i begrænset omfang plads til at bruge sin faglige kunnen.

5. … Og det sjove er professionaliseret

Fordi partierne har mistet så mange medlemmer og i højere og højere grad er finansieret gennem offentlige tilskud, har partisekretariaterne udviklet sig til små departementer, som udvikler partiets politik og kommunikation. Det betyder, at det er sekretariatsmedarbejderne, snarere end medlemmerne, som partiernes ledere rådfører sig med.

Nye initiativer kommer som regel fra centralt hold i partisekretariaterne som tilbud, som de lokale medlemmer kan benytte sig af. Det er meget sjældent, at sekretariatet skaber rammer, som medlemmerne kan være med til at udfylde med deres egne initiativer. På den måde bliver medlemmerne ofte kørt ud på et sidespor i forhold til udvikling og debat af nye politiske tiltag.

6. Manglende kontakt til politikerne

Selvom politikerne bliver opstillet lokalt, og er afhængige af de lokale medlemmers støtte under valgkampen, så bliver de lokale medlemmer sjældent taget med på råd, når først politikerne er blevet valgt ind. Der er ikke en klar forventningsafstemning mellem kredsen og deres folkevalgte politikere, om hvordan deres relation skal være mellem valgene.

Uden en løbende kontakt og forventningsafstemning med de folkevalgte og de lokale medlemmer kan det være svært at se, hvordan medlemmernes engagement i partiet omsættes til konkrete handlinger og forandringer i deres egen hverdag.

***

Det er mest for at provokere at jeg har kaldt denne artikel 6 gode grunde til IKKE at være medlem af et politisk parti. For jeg må blankt indrømme, at jeg har skrevet ovenstående uden selv at have været medlem af et politisk parti på noget tidspunkt. Jeg har forladt mig på fortællinger, erfaringer og analyser af folk, der har arbejdet indenfor de politiske partier i mange år. Men hvis det ovenstående ikke stemmer overens med din oplevelse af at være med i et politisk parti, så skriv meget gerne en kommentar herunder.

Men jeg fastholder min grundlæggende pointe: At partierne er blevet “lidet attraktive apparater, der har en tendens til at lukke sig om sig selv”, som Torben Krogh beskriver det. Det handler for meget om organisationen og for lidt om visionen. For meget om disciplinen og for lidt om lysten.

Dette er en udfordring for hele det danske samfund: Det skaber demokratisk underskud og større modvilje mod de politikere, som vi vælger til at lede samfundet på vores vegne.

Jeg ville ønske, at jeg med lige så stor lethed kunne skrive en artikel med 6 gode grunde til at blive medlem af et politisk parti. Men det kan jeg ikke.

I stedet vil jeg skrive en serie indlæg med gode råd til, hvordan de politiske partier kan udvikle sig til at være mere åbne, indbydende og borgerlystne. Læs den her.

4 comments

Reply to Niels-Simon Larsen