Nybegyndere

Lynkursus: 5 veje til mere borgerlyst i hverdagen

Borgerlyst og handlekraft i hverdagen kommer til udtryk på mange forskellige måder – og afhænger fuldstændig af, hvor du ser de største udviklingspotentialer og hvordan din hverdag i øvrigt er skruet sammen. Her er nogle bud på, hvordan du gør det så nemt for dig selv, at du kan bevare gejsten.

Lynkursus: Skalérbare arrangementer

Alt for meget borgerlyst visner, hvis initiativtagerne gang på gang oplever at stå med alt for meget mad, dyrt lejede stole og borde, økonomiske problemer og håret i postkassen, hvis der ikke kommer gæster nok til stort anlagte arrangementer. Så gør det nemt og trygt for dig selv og tænk i stedet i “skalérbare arrangementer”, når du skal starte et nyt initiativ op. Så kan du glæde dig over, at dem, der er er der, mens de er der.

Lynkursus: Gensidig mesterlære

Et af de allervigtigste borgerlystne redskaber er at give og få spontansparring på gode ideer. Når man hører, hvordan andre ville kunne bruge ideen og hvordan de selv ville komme videre med den, kan gøre den helt store forskel når en ide skal udvikles fra tanke til handling. Og så bliver man også selv superinspireret og meget klogere af at være den, der prøver at hjælpe andre videre med deres projekter.