Lynkursus: 5 veje til mere borgerlyst i hverdagen
Folk spørger os så tit, hvad vi egentlig mener, når vi taler om borgerlystent projekt eller borgerlystne idéer. Det er et godt spørgsmål, der er meget svært at besvare entydigt – for pointen er jo netop, at vi gerne vil inspirere andre til at handle på deres borgerlyst lige præcis dér, hvor de ser sprækkerne og udviklingspotentialerne. Der hvor de ser noget omkring dem, der kunne blive bedre – og som de selv kan være med til at forandre i lige præcis det omfang og på den måde, der lader sig gøre i deres hverdag. Så alle gør det præcis på deres egen måde.
Men der er alligevel nogle mønstre, der går igen og igen, og ser ud til at virke rigtig godt.
Her er fem veje du kan følge til mere borgerlyst i hverdagen.
1. Udnyt sprækkerne, når du føler et lille ekstra overskud i hverdagen
Alt det, der starter i det hele små. Og de fleste borgerlystne handlinger kræver virkelig ikke så meget. Spring til, når nogen spørger om en lille tjeneste. Hæng deres opslagstavler op, pas deres børn, mal deres stue. Det er konkret, synligt og sjovt. Smid en frøbombe i en trist vejrabat og glæd dig over de smukke blomster, der senere spirer frem. Gør lidt ekstra, når du alligevel er i gang: Klip naboens hæk, når du alligevel skal ordne din egen. Skovl sneen fra naboens fortov, når du alligevel ude med skovlen. Spørg naboen om de mangler noget fra supermarkedet, hvis du alligevel er på vej derned.
Det er alt sammen bitte små borgerlystne handlinger, du kan vælge at gøre, når du ser dit snit til det. Jo mere vi alle sammen gør den slags engang i mellem, jo lettere begynder hverdagene omkring os at glide. Det er fint. Mere behøver det ikke at være. Men hvis du får blod på tanden, er det nemt at udvikle de små hverdagshandlinger til lidt større borgerlystne tiltag.
• Hvis du ikke synes, det er nok at smide frøbomber, så start en byhave eller begynd at plante Tagtomater.
• Hvis du er tryg ved at tage blaffere op, så bliv ved med at gøre det spontant, men tænk også over, om du skal begynde skrive på Turen.dk eller Gomore, når du skal køre langt alene. Du sparer benzin, halverer broafgiften, hjælper miljøet og får muligheden for en god snak.
• Hvis du godt kan lide tilfældige møder, så hold dine egne samtalesaloner eller start en pop-up-kulturklub ved at købe et par ekstra billetter til et spændende kulturarrangement og spørge åbent ud på Facebook, hvem der vil med. Det er sjovt at være afsted med en gruppe, man ikke kender.
• Hvis du ved en masse om et særligt emne, så invitér dine bekendte til at spontant minikursus, og lær det fra dig på din egen måde. De fleste voksne bliver vildt inspirerede af at få indblik i noget helt andet end det, de ellers selv ville opsøge.
• Hvis du alligevel laver simreretter, så lav en kæmpe portion og invitér de travle børnefamilier i opgangen på en gang hverdagsmad. Hvis ingen kan komme kan du bare fryse det ned.
2. Gør det, du kan – når du kan
I de senere år er det blevet nemmere og nemmere at pulje sin tid, sine ting, sine penge, sine idéer, sine kompetencer sammen med andre i forskellige former for sammenskud.
Det svarer til at invitere til sammenskudsgilder. Hvis vi selv skal stå for at stable en hel fest på benene, bliver det hurtigt helt uoverskueligt, men hvis alle gæsterne hjælpes ad og tager lidt mad eller drikkevarer eller musik med, skal der nok blive fest. Alle giver lidt – og får meget mere tilbage. Det er selvfølgelig dejligt og vigtigt, når nogen tager initiativet og skaber rammerne for gode sammenskud – men det behøver ikke være dig. Det er helt ok at overlade de store linjer til dem, der har valgt at bruge rigtig meget tid og energi på selv at starte projekter og sammenskud. Du gør mindst lige så meget gavn ved at hjælpe dem med at føre deres idéer og projekter ud i livet.
En borgerlysten projektmagers vigtigste rolle er at skabe disse rammer og knække opgaverne ned på velafgrænsede mikrohandlinger, der er nemme for alle andre at påtage sig. Og det bedste du kan gøre er så at springe til, når du ser dit snit til det – og måske oven i købet benytte dig af lejligheden til at lære noget nyt, nørde igennem eller møde nye mennesker undervejs. Københavns Fødevarefællesskab er et godt eksempel på en sammenskud, hvor medlemmerne hver bidrager med tre timers arbejde om måneden – enten med de basale opgaver som at pakke grøntsager eller ved at sætte nye projekter, hvor de kan opdyrke nye idéer og koncepter, inden for fællesskabets rammer. Her er alle medlemmerne sammen om at løfte den store, fælles vision.
• Hjælp med at føre andres projekter ud i livet. Sig ja, når nogen beder om din sparring. Du er ikke forpligtet til andet end at øse af dit vid over en kop kaffe – og ofte ender det med at blive mindst lige så inspirerende for dig.
• Vær med til at crowdfunde andres projekter. Hvis du ikke har råd til at støtte med penge, så støt med et par timers hjælp, ved at sprede budskabet eller ved at sende en opmuntrende hilsen til initiativtagerne. Du kan også smide noget andet i puljen, initiativtagerne ikke har efterspurgt, men som du tænker, de har brug for. Bag en kage, hjælp med at male kontoret, tag deres børn med i biffen.
• Benyt dig af lejligheden til opdyrke og udvikle dine egne sideprojekter, mens du
hjælper andre. Det er anledninger til at gøre alle de sjove og skæve ting, du aldrig ville slippe af sted med på arbejdet. Find tilbage til din faglighed, dyrk din indre nørd, eksperimentér vildt og blodigt.
• Se om det, du allerede gør, kan bidrage til et større sammenskud. Tag for eksempel de ting, du alligevel ville have sendt videre i cirkulation med til et byttemarked. Ikke alene kan du finde nye spændende ting, men du hjælper også initativtagerne til byttemarkederne med at sprede idéen længere og længere ud i verden.
3. Start i det små og i det nære
Mange borgerlystne projekter starter i det små. Som da Mads fra Tagtomat begyndte at dyrke tomatplanter på et skraldeskur i baggården, og endte med at have involveret hele boligforeningen i at skabe deres egen byhave. Den slags ‘baggårdsprojekter’ kan også starte i en kælder, hvor en opgang beslutter at lave et fælles værksted, hvor de kan samle deres værktøj, så alle ikke behøver have hver deres boremaskine og stiksav. Eller i et fælleslokale, hvor nogen tager initiativet til at arrangere fællesspisning.
• Mange af de mest vellykkede baggårdsprojekter er inspireret af, hvad andre har gjort i deres baggård. Du behøver ikke selv opfinde en unik idé – det er fint a kopiere andre og føre deres tanke videre ud i livet. Du kan finde inspiration og opskrifter på baggårdsprojekter på hjemmesider som TagDel.dk og Voresomstilling.dk.
• Start baggårdsprojektet der, hvor du allerede er. Chancen for succes er langt større, hvis det er nemt for dig at passe ind i hverdagen – og chancen for at få flere med er større, hvis du gør det et sted, hvor folk allerede kender dig.
• Start i det små. Find ud af, hvordan en miniversion af projektet kan fungere optimalt. Så kan du altid dele opskriften bagefter, så det bliver nemmere for dem selv at komme i gang.
• Kig forbi til vores Træffetid og få spontansparring på projektet, hvis du er nået dertil, hvor din gode idé er ved at udvikle sig til at større projekt.
4. Udlev din borgerlyst på arbejdet
Mange af de mest borgerlystne mennesker, vi kender, udlever især deres borgerlyst gennem deres arbejde. Det kommer til udtryk på så mange måder, at vi slet ikke vil prøve at opremse dem her. Du ved selv, hvis det er sådan, du har det – og så vil portrættet af Mette, der er direktør for Dagbladet Information, nok vække genklang hos dig, fordi det viser, hvor mange forskellige planer borgerlysten kan komme til udtryk på i dagligdagen.
• Hvis du allerede er godt i gang med at dyrke din borgerlyst gennem dit arbejde, vil det største udviklingspotentiale ofte ligge i at se, om ikke du kan gøre endnu mere af det gode dér, hvor du allerede er og kender systemet indefra – og se, om ikke du kan nå endnu længere ud med dine idéer og tiltag.
• Prøv at gøre møderne, arrangementerne og konferencerne mere vedkommende og interessante, for eksempel ved hjælp af de salonteknikker, vi har udviklet gennem vores Samtalesaloner, og som ligger til fri afbenyttelse på Samtalesaloner.dk.
• Hvis du har brug for inspiration til, hvordan du kommer videre med en konkret idé, kan du kigge forbi til spontansparring, når vi holder Træffetid.
• Hvis du føler dig lidt alene på arbejdspladsen med alle dine borgerlystne tanker, kan du komme til vores Sammenskud Live-arrangementer, hvor vi samler borgerlystne mennesker fra mange brancher, nytænkende rådgivere og civilsamfundets nye nøgleaktører til gensidig sparring og inspiration.
• Hvis du ikke lige kan komme til København, kan du sagtens selv tage initiativ til lignende faglige sammenskudsgilder. Det vigtigste er at blande gode folk fra mange sektorer, så I sammen kan blive klogere på, hvor de fælles udfordringer og udviklingspotentialer gemmer sig. Du kan også holde din egen Træffetid, hvor alle kan komme forbi og vende deres tanker med dig. Det er en meget inspirerende måde at få indblik i brugernes, kundernes eller borgernes virkelighed. Det er en god lejlighed for dig selv og dine kolleger at få vendt jeres idéer og genopdage gammelt tankegods.
5. Gør din borgerlyst til dit arbejde
Mange af de borgerlystne projekter, vi kender, har udviklet sig fra at være sjove, frivillige initiativer til at blive initiativtagernes fuldtidsjob. Tag for eksempel Lars fra Fucking Flink. Han startede med at undre sig over, hvorfor danskerne egentlig ikke var flinkere – og tre år senere står han nu i spidsen for en lille virksomhed, hvor han sammen med otte andre arbejder med at gøre danskerne mere flinke. Det er efterhånden også sket for os selv. Da vi startede Borgerlyst og Samtalesaloner havde vi slet ikke tænkt på, at vi samtidig uddannede os selv til eksperter i nye former for borgerinddragelse, frivillighed og nye mødeformater. Men der har vist sig at være en kolossal efterspørgsel på det – og nu er vi begyndt at kunne leve af det, vi brænder for.
Hvis dit lille frivillige sideprojekt begynder at vokse sig stort – og du har lyst til at prøve at leve af det, så er der forskellige muligheder for det. Men det er værd at bemærke, at de mest succesrige eksempler vi kender, slet ikke startede med en ambition om at tjene mange penge på det. Hvis de havde startet ud med en alt for forkromet forretningsplan, er det ikke sikkert, at deres projekter ville have udviklet sig til lige så interessante – og dermed i sidste ende også indbringende – forretninger. Så lad det starte i det små og udvikle sig organisk. Så kan du leve af noget andet i mellemtiden og vente med at tage de næste skridt, til du bedre kender potentialet:
• Bliv selvstændig konsulent. Når du bruger så meget tid og energi på projektet, udvikler du dig samtidig lige så stille til at være ekspert på området. Ingen andre har mulighed for at nørde så meget igennem, læse så meget på feltet, snakke med så mange om det, afprøve at mange idéer i praksis. Så på få år kan du selv udvikle dig til den ekspert alle andre gerne vil lytte til og lære af. Den ekspertise er gode penge værd. Det kan gøre dit projekt økonomisk bæredygtigt, fordi du så kan vælge af ’frikøbe’ dig tiden til at videreudvikle projektet og fortsætte med at bruge så megen tid og energi på dit frivillige arbejde.
• Søg penge til et sekretariat. Hvis projektet viser sig at være for stort til at løse gennem frivilligt arbejde – eller der opstår alt for mange af de administrative opgaver til, at nogen kan påtage sig dem frivilligt eller pligtvilligt i det lange løb, kan det være en mulighed at søge penge til et sekretariat, som Mette fra Brug Folkeskolen gjorde.
• Start en socialøkonomisk virksomhed. Mange borgerlystne projekter er struktureret som socialøkonomiske virksomheder, der fungerer på markedsvilkår, men bruger overskuddet til at skabe positive samfundsforandringer og sikre projektets videre drift.