Lynkursus: Gensidig mesterlære
En af de bedste muligheder for at udvikle din idé ligger i at snakke med mange andre mennesker om den. Både venner, bekendte og dem, dit projekt henvender sig til. Og ikke mindst eksperter inden for de forskellige områder, der er relevante for dit projekt.
Den bedste måde at undgå basale fodfejl og spilde energi, tid og penge er nemlig at trække på andres erfaringer. Mange muligheder for spontan mesterlære opstår helt af sig selv. Novicer opsøger mentorer, erfarne rådgivere tager unge talenter under vingerne, initiativtagerne til beslægtede projekter finder sammen for at dele erfaringer, kontakter og ressourcer.
De fleste potentielle læremestre er ret åbne og imødekommende overfor henvendelser om hjælp og rådgivning. Udover, at de gerne vil bruge deres erfaringer til at hjælpe talenter og spændende projekter videre, skaber en kop sparrings-kaffe også altid en god chance for at lære noget nyt, få indblik i nye verdener og at få vendt sit eget tankegods. For når du opsøger en ny læremester, bidrager du jo også selv til samtalen med al din viden, dine personlige erfaringer og perspektiver, som din samtalepartner kan blive udfordret og lære af. Optimalt er der således tale om så gensidig interesse, at alle bliver inspirerede af at snakke om tingene og får indblik i hinandens verdener og tankegange.
Her er ni råd til at blive en bedre lærling – og læremester:
1) Spørg nogen, der har travlt
Hvis du er i tvivl om, hvem du kan spørge om hjælp, så er der et lidt bagvendt tip: Spørg nogen, der har travlt. Travle mennesker er nemlig ofte kendetegnet ved at være fyldt med idéer og gode forbindelser. De har ofte fingrene nede i mange forskellige projekter. De ved, hvad der sker. Så det kan godt være, at de ikke kan hjælpe dig direkte, men de kender højst sandsynligt nogen, der kan. Sådanne eksperter sidder som regel dybt forankret i et stort netværk af viden. Derfor kan det ofte være en stor hjælp at bede en ekspert pege dig videre i den rigtige retning i form af henvisninger til relevant litteratur, projekter eller andre videnspersoner, som du ikke kendte til i forvejen. Så selvom de ikke har tid til at mødes med dig, har eksperterne som oftest et godt råd eller et forslag, der kan hjælpe.
2) Stil gode og relevante spørgsmål
De fleste eksperter vil gerne hjælpe, hvis de fornemmer, at du har lagt et stort arbejde i det og stiller dem nogle relevante spørgsmål, som kun de kan besvare. Ellers kunne du jo ligeså godt spørge en anden, og de kan prioritere at bruge deres kostbare tid på at hjælpe dem, der har brug for netop deres hjælp. Så gør dig klart, hvorfor du spørger netop denne ekspert om netop dette. Og lad være med at spørge om noget, du lige så godt kunne have googlet dig frem til. Stil korte, præcise spørgsmål, der fokuserer på koblingen mellem deres erfaringer og ekspertise og dit konkrete projekt. Netop dét har de aldrig udtalt sig om før, og netop dét kan kun de besvare. Ofte kan det være sjovt og inspirerende for dem at skulle sætte deres arbejde og erfaringer ind i helt nye sammenhænge.
3) Vent ikke for længe med at bede om hjælp
Tag kontakt, inden du har finpudset din idé eller forretningsplan i alle detaljer. For hvis du først tager kontakt, når du selv synes, dit projekt er helt perfekt, bliver det svært for andre at hjælpe dig. Når en idé allerede er højglanspoleret, kan kritik være sårbart for begge parter, og samtidig kan det være svært at se, hvordan man helt konkret kan hjælpe dig. For så tænker de fleste: “Hey, hvis det allerede er perfekt, har du jo ikke brug for min hjælp?” Det er meget sjovere at hjælpe dig, hvis man kan mærke, at det gør en forskel.
4) Byg på andres erfaringer
Hvis du henvender dig til eksperter, vil de kunne hjælpe dig med rigtig meget indsigt i feltet. Men du skal også være forberedt på, at de vil udfordre dig på din nybegyndermentalitet og sige, at din idé er fin, men næppe kan lade sig gøre, fordi mange har prøvet noget lignende før dig. Lad det ikke slå dig omkuld, men spørg i stedet ind til, hvordan de tidligere forsøg var skruet sammen og hvorfor, de gik galt. Der kan gemme sig vigtig inspiration til, hvordan du kan undgå at falde i de samme fælder – og måske kan du skimte konturerne til nye løsningsforslag mellem vragdelene fra de tidligere forsøg.
5) Vær åbne og ærlige
Gensidig mesterlære fungerer bedst, hvis begge parter tør være hudløst ærlige. For hvis vi prøver at male et perfekt glansbillede af os selv og vores projekter, risikerer vi at vildlede hinanden meget mere, end vi vejleder hinanden. Derfor er det vigtigt at tale åbent og ærligt om, hvordan man får det hele til at hænge økonomisk sammen, for ellers kommer andre måske til at lave fejlslagne økonomiske dispositioner, fordi de tror, deres projektet vil gå i nul med et snuptag, ligesom de troede alle andres gjorde…
6) Giv plads til udfordringer
Alle gode læremestre lærer hele tiden, mens de lærer fra sig. Derfor er det lidt pudsigt, at vi ikke har et ord for at undervise og at lære på samme tid. For den bedste måde at lære på er netop ved at lære fra sig, fordi man derved også udfordrer sig selv til at genopdage det, man tror, man ved. Derfor fungerer den gensidige mesterlære bedst, hvis eksperten er ydmyg nok til at lade sig udfordre af sin lærlings spørgsmål og opleve sit fag eller felt igennem nybegynderens øjne på ny – og nybegynderen ikke er alt for benovet over at sidde overfor eksperten.
7) Du behøver ikke kunne svare på alt fra start
Så snart du begynder at snakke med andre om din idé, begynder de at stille spørgsmål. Det kan godt være lidt overvældende, fordi de kommer til at spørge til en masse ting, du ikke har tænkt over endnu – og du føler dig endnu mere nybegynderagtig, når du ikke har svar på rede hånd. Men andres spørgelyst er som regel et godt tegn. For det betyder, at idéen fænger, de er nysgerrige, de vil høre mere – de engagerer sig faktisk og vil gerne hjælpe dig. Så tænk på det som en uvidenskabelig brugerundersøgelse – for det, de spørger om, er nok også det, andre i sidste ende vil spørge dig om. Nu får du indsigt i, hvilke flanker, der er særligt sårbare og kan nå at udtænke gode løsninger. Så lyt åbent og lær af deres erfaringer og reaktioner på dit projekt.
8) Lad ikke andre blive for ambitiøse på dine vegne
Pas på, at dit projekt ikke begynder at svulme op, fordi andre bliver overambitiøse på dine vegne. Du ville egentlig bare gerne plante tomater i baggården – og så spørger folk, hvordan du vil sikre, at der kommer tagtomater i alle byens baggårde. Eller de siger, at det er en helt fantastisk idé, og den kan du da lige så sprede til alle danskere med det samme. Det ville da være synd, hvis nogen gik glip af den. Det er herligt at idéen fænger, og at andre kan se idéen – men hold fast i, at den bedste måde at nå videre ud også er at starte i det små. Hvis du først får udviklet en holdbar model, kan den altid skaleres og kopieres, så den når ud til mange flere.
9) Respektér hinandens tid
Respektér altid din læremesters tid, overhold aftalerne og husk altid at sige tak for hjælpen. Den slags helt banale høflighed kan gøre udslaget, hvis læremesteren senere skal beslutte sig for, om du og dit projekt er værd at bruge mere tid på. Og selvom du ikke selv skulle have brug for mere hjælp, kan din opførsel have stor betydning for, om eksperten tager sig tid til at hjælpe andre i din situation en anden gang. Som ekspert risikerer man ofte at bruge utroligt meget tid på at sortere og besvare henvendelser, uden at man hører et ord igen bagefter. I det lange løb kan det godt blive opslidende. Til sidst bliver det lettere at lukke kategorisk af for alle henvendelser. Og det er synd, for så går eksperten jo også selv glip af de udviklingsmuligheder, der ligger i at være åben for gensidig mesterlære. Så jo bedre oplevelser du giver dine læremestre, når de vælger at bruge tid på at dele deres viden og erfaringer med dig, jo mere tilbøjelige vil de være til at hjælpe dig – og andre – igen en anden gang.