Lynkursus: Hold dine egne samtalesaloner

Samtalesaloner har udviklet sig så meget, at de har deres helt egen hjemmeside, hvor du kan finde vores salonværtsmanual og printe samtalemenuer. Alt det finder du herovre – mens resten af denne tekst er fra vores håndbog Borgerlyst – Handlekraft i hverdagen.

Samtalesaloner er en mulighed for at skabe et midlertidigt rum med plads til alle de uforstyrrede samtaler, al den refleksion og al det nærvær, der kan være svært at finde i en travl hverdag.
 
Samtalesaloner er et open source format. Vi deler løbende de nye samtaleteknikker, spørgsmål og samtalestartere, vi udvikler. Det står alle frit for at kopiere formatet og starte deres egen samtalesaloner – og vi opfordrer alle andre, der arbejder videre med Samtalesaloner til at gøre det samme. For jo mere vi alle sammen deler, de nye metoder, emner og spørgsmål, vi udvikler, frit med hinanden, jo større og stærkere vokser den samlede samtalesalon-inspirationsbørs sig.
 
Vi deler selv alle materialer fra vores samtalesaloner kvit og frit på Samtalesaloner.dk, hvor du kan finde en masse gode råd om, hvordan du kommer godt i gang. Der kan du også downloade hele vores salonværtsmanual, hvis du gerne vil gå grundigt til værks. Ind i mellem hold–er vi også salonværtskurser, hvor deltagerne lærer at sammensætte deres egne saloner helt fra bunden. I princippet kan alle derfor holde samtalesaloner præcis, som det passer dem. 

Her er fem grundprincipper, du kan lade dig inspirere af, når du holder din første samtalesalon. For når du først er tryg ved grundkonceptet, er det nemt at eksperimentere med formatet.

1) Gør det let for dig selv

Som salonvært er din energi bedre brugt på at få folk til at føle sig velkomne, end på at rydde op og lave kaffe. Så det er også helt fint at alliere sig med en café eller et hyggeligt forsamlings-/medborgerhus eller bibliotek og så lade dem stå for det praktiske. Er vejret godt og varmt, kan du også holde en “slentre-salon” i det fri. Så kan samtalerne tage form på en hyggelig rute et smukt sted. Hvis der er udsigt til regn, skal du bare bede deltagerne om at tage paraplyer og gummistøvler med. Det er vildt hyggeligt at snakke sammen i regnen.
 
Vores åbne samtalesaloner er altid skalérbare. Det er gratis at deltage. Man behøver ikke melde sig til. Og de kræver ingen forberedelse. Man kommer bare, hvis det lige passer, og man er i humør til en god snak. På den måde understreger vi det uformelle, spontane og lystbetonede, og vi slipper for at ærgre os over dem, der ikke kommer, selvom de har tilmeldt sig. Vi kan koncentrere os om dem, der er der. Og dem, der kommer, kommer, fordi de er i humør til en god snak dén dag – ikke fordi de har forpligtet sig til at komme for længe siden.
 

2) Dyrk værtskabet

En samtalesalon står og falder med, om gæsterne føler sig velkomne og trygge ved at skulle snakke med hinanden. I Danmark er vi ikke så vant til at gå alene ud – og slet ikke til at starte samtaler med dem, vi ikke kender. Så det er vigtigt, at du som vært gør meget ud af at byde alle velkommen og introducere folk til hinanden.
 
Især dem, der kommer alene, dem, som du ikke selv kender i forvejen, og dem, som ikke har været med til samtalesalon før. Når en tilpas mængde af de forventede deltagere er dukket op, kan du holde en kort tale for at byde velkommen og skyde salonen ordentligt i gang. Så alle er med på, hvad der kommer til at foregå.
 
Det er vigtigt, at du som vært påtager dig og står ved værtskabet. Byder ordentligt velkommen, viser gæsterne til rette, fortæller, hvad der skal ske, og holder øje med, at alle er med, finder nogen at snakke med og ikke står alene og fortabte i et hjørne. Som vært skal du også forklare spillereglerne: Der er ingen forstyrrende mobiltelefoner og ingen passive tilhørere, ophøjede eksperter, stjerner, kværulanter, observerende journalister, kedelige foredrag eller langtrukne spørgerunder. Kun åbne, nærværende samtalepartnere, der er oprigtigt nysgerrige efter at høre, hvad hinanden har på hjerte.
 
Det er god stil altid at sørge for, at folk kan tillade sig at gå, når de havde forventet det. Så hellere give dem, der har tid og lyst mulighed for at blive hængende til en løsere sludder bagefter. Det skal nok glide fint, for nu har alle jo fået gang i snakketøjet og ansigter på hinanden. Når klokken nærmer sig det annoncerede sluttidspunkt, er det vigtigt at sige højt, at salonen nu officielt er slut, og det er helt ok at smutte – men man er også velkommen til at blive hængende lidt længere. Så undgår du, den uro, der opstår, når folk begynder at sive, og kan få afsluttet salonen ordentligt. Og samtidig kan gæsterne selv vælge, om de egentlig er i humør til at snakke videre.

3) Bland deltagerne på kryds og tværs

Formålet med Samtalesaloner er at skabe møder mellem mennesker, der er forskellige steder i livet, kommer forskellige steder fra, har forskellige faglige baggrunde, tilgange og tankegange og helt forskellige livserfaringer. Fælles for alle er, at de er indstillet på gode og åbne snakke – og udelukkende er der, fordi de har lyst til at snakke med nye mennesker. Alle er velkomne og jo mere forskellige vi er, jo sjovere bliver det. Gæsterne er altid en broget skare. 
 
Men selvom gæsterne kommer for at snakke med fremmede, synes de fleste stadig, det er grænseoverskridende at gå hen til helt fremmede. Derfor er det alfa og omega, at du som vært blander deltagerne, så ingen er overladt til sig selv, og alle deltagere kommer til at tale med nogle nye samtalepartnere. Det er ikke alle, der har helt let ved at blive kastet ud i at møde nye mennesker på denne måde, så det er din opgave som vært at sørge for, at det føles let og ufarligt at blive sat sammen med nye mennesker.

En nem og neutral måde at blande folk på er efter fødselsdatoer. Du kan hurtigt inddele folk i forholdsvist tilfældige grupper efter hvilken måned de er født i (en gruppe for januar-april, en gruppe for maj-august og en gruppe for september-december). På den måde får du hurtigt dannet tre ret tilfældige klynger, og derfra kan du så bede deltagerne om at finde sammen med én eller to andre fra denne klynge, som de ikke har snakket med før. Du kan også gøre det ud fra, hvilken dag i måneden, de er født, eller det sidste ciffer i deres fødselsår.
 

4) Brug samtalestartere og spørgsmål til at sætte samtalerne i gang

Som salonvært er det din opgave at sætte rammerne og stille de indledende spørgsmål, men derfra er det helt op til deltagerne selv, hvor de vil føre samtalen hen. Vi har udviklet en lang række forskellige samtaleøvelser, der sætter gang i samtalerne. Du kan bruge alt fra små samtalestartere med enkle spørgsmål og korte inspirationsoplæg til større samtalemenuer. 

På mange måder er samtalemenuerne de nemmeste at gå i gang med. Det er en slags á la carte menu med spørgsmål, der har til formål at inspirere og stimulere samtale. På samme måde som man på restaurant sammensætter sit måltid ved at vælge de retter, man har lyst til, plukker salongæsterne de spørgsmål fra menuen, de har mest lyst til at snakke om og sammensætter deres samtale ud fra dem. Det er lige meget, om de kun tager det første spørgsmål og lader samtalen flyde derfra, eller om de når at vende flere spørgsmål. 

Menuens vigtigste funktion er at være en lille inspirationsbackup, hvis deltagerne skulle føle, at emnet er udtømt, og er bange for, at samtalen går i stå. Vi sætter gerne en halv time af til samtalemenu-samtalerne. Det lyder af meget, men de flyver for det meste af sted. Og det føles som en ufattelig luksus af have så god tid til at fordybe sig i spørgsmålene. Der kan nå at opstå en stor intimitet mellem fremmede på en halv time. Så når vi afbryder dem, bliver gæsterne ofte helt overraskede over, at der allerede er gået en halv time.
 
Du kan printe vores samtalemenuer på samtalesaloner.dk

5) De gode samtaler er et resultat i sig selv

Vi er så vant til at være effektive og skulle have alle mulige konkrete løsninger ud af alt, hvad vi deltager i. Formålet med samtalesaloner er imidlertid mest af alt at skabe rum for gode samtaler og møder mellem mennesker, der ikke ellers ville have mødt hinanden. Al den inspiration, de idéer, de nye tanker og det styrkede samfundssind, der kommer ud af samtalerne, er rigeligt resultat i sig selv. 

De få gange, vi har prøvet at ‘høste’ frugten af deltagernes samtaler, har det ikke fungeret særlig godt. Den intimitet, der opstår under samtalerne, egner sig ikke så godt til at skulle udkrystallisere sig i konkrete pointer. Springet fra samtalemenuernes fordybelse og intimitet til et par hurtige plenumpointer fungerer bare ikke særlig godt. Alt det får både vi og gæsterne rigeligt af i hverdagen. Samtalesalonerne er meget bedre til alt det, vi ellers sjældent får lejlighed til. 

Mange af salonteknikkerne har ganske vist også vist sig at fungere rigtig godt som en del af de innovationsprocesser og idéudviklingsworkshops, vi kører for ministerier, kommuner og erhvervsliv. Men dér kombinerer vi dem med alle mulige andre øvelser, der egner sig bedre til at ’høste’ konkrete resultater og udvikle prototyper. Deltagere, der møder op til den slags workshops, er så også indstillet på, at de er der for at producere og udvikle idéer. Hvis du derimod har inviteret gæsterne til en samtalesalon, så lad dem få lov at koncentrere sig om samtalerne.