Lynkursus: Socialøkonomiske virksomheder
En anden måde at finansiere borgerlystne projekter på er ved at starte en socialøkonomisk virksomhed. Det er en ny type virksomhed, der ofte bliver kaldt ‘velfærdssamfundets innovationsafdeling’, fordi de løser vigtige samfundsudfordringer i mikroformat – og derfor fungerer som en slags prototype på og betatest af mulige løsninger, der senere ville kunne skaleres til en større samfundsmodel. De kan for eksempel skabe arbejdspladser for psykisk syge og handicappede, sende brugte cykler til Afrika eller sikre sund mad til narkomaner.
Det særlige er, at de ikke fungerer som frivillige projekter eller nødhjælpsorganisationer, som vi plejede at kende dem, men arbejder på virksomhedsvilkår, så projekterne samtidig bliver økonomisk bæredygtige. På den måde er der mulighed for at skabe jobs, der både er meningsfulde og samfundsforandrende. Altsammen med fuld økonomisk gennemsigtighed, så overskuddet typisk geninvesteres i en fond, der kan sikre projektets fremtidige drift.
Det kan lyde lidt abstrakt, men heldigvis kan Oliver Maxwell gøre det meget mere konkret. Han står nemlig bag ByBi — et virkelig interessant initiativ, der ikke alene sikrer de udryddelsestruede bier bedre levevilkår. Det er også et socialt projekt, der hjælper udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Pengene kommer fra salg af ultralokal honning fra Københavns bydele, tage og parker, andre produkter som honningøl og blomsterfrø og gennem sponsorater fra byens virksomheder.
Her beskriver Oliver seks karakteristika, som man kan bruge som en slags tjekliste, hvis man vil skabe et bæredygtigt socialøkonomisk virksomhedskoncept:
1. Man skal have en god ide med et klart formål. Et socialt, miljømæssigt eller sundhedsrelevant formål, der er klart og nemt at forstå. Vores formål er: Flere bier i byen.
2. Der skal være økonomi i projektet. Ideen skal være markedsorienteret. Man skal have et produkt, man kan sælge til en kunde. Vi sælger honning.
3. Den økonomiske konstruktion skal være gennemsigtig, og man skal kunne se udefra, hvordan det fungerer. Der må ikke bare være en ejer, der skovler alle pengene i sin egen lomme. Selvfølgelig skal man tjene penge på det, man gør – man skal kunne tjene en løn og betale sine medarbejdere. Men det skal være gennemsigtigt, så alle kan se, hvordan det hænger sammen. Vi har valgt at lave den økonomiske konstruktion i form af en forening, fordi det både er demokratisk og gennemsigtigt.
4. Man bruger partnerskaber i alt, hvad man gør og sikrer, at ens partnere føler, de får noget tilbage. I vores projekt har vi fået gratis hjælp og støtte fra mange andre virksomheder og projekter. Både til grafisk design, tryk og juridisk rådgivning, gratis lokaler, biler, forskning og selvfølgelig gratis adgang til virksomhedernes tage eller grunde. Til gengæld har partnerne fået en god historie, netværk og nye businessmuligheder ud af at hjælpe os. Hos Bella Centeret har de fået over 50 internationale pressehistorier i 2013, og bierne er det eneste CSR-projekt, alle deres medarbejdere kender til.
5. Man skal have særlige innovative principper for, hvordan man gør tingene. Man skal kigge på projektet og spørge sig selv, hvad der gør projektet anderledes, og hvordan det styrker projektet. For vores vedkommende er det fx den sociale dimension. Formålet er at få flere bier i byen, men måden at gøre det på er at skabe jobs til udsatte grupper. Vi er også innovative i vores struktur ved at være demokratiske og bygge på en helt unik samfundsmodel, der involverer forskellige virksomheder og foreninger til at støtte formålet.
6. Projektet skal være lokalt forankret. Et sted, et lokalsamfund, en målgruppe, der holder det hele sammen fysisk. For os er det København. Det er Københavns bys projekt. Det kan også være endnu mindre – et boligselskab. Det er vigtigt, fordi det skaber klarhed om, hvem målgruppen er, og gør det nemmere at måle, hvordan det udvikler sig. Det gør det også nemmere at identificere samarbejdspartnere og finde ud af, hvad der er vigtigt for dem. Det lokale aspekt sikrer ejerskab, forankring og integritet.