Eksperiment: Håndbogen “Borgerlyst – handlekraft i hverdagen”

  
Op mod jul 2013 udgav vi bogen “Borgerlyst – handlekraft i hverdagen” efter måneders intensiv arbejde. Og ligesom så meget andet vi har lavet, er bogen i sig selv et eksperiment.
 
Idéen til bog-eksperimentet opstod, da vi i februar 2013 var på en uges intensivt arbejdsophold på den nystartede Jyderup Højskole, hvor vi gennemgik alle de eksperimenter, vi havde foretaget og alt det tankegods, vi havde indsamlet gennem de første fire år med Borgerlyst.

Det var svært at få overblikket over det hele. For ganske vist har vi løbende blogget, optaget videoklip og skrevet statusopdateringer, men vi har aldrig rigtigt fået samlet op på det hele. Så efterhånden var mange af vores vigtigste pointer druknet i alt det andet materiale på vores forskellige hjemmesider. Vi ved selv, det ligger der et eller andet sted – men ingen andre har en chance for at finde det.
 
Derfor besluttede vi at samle de vigtigste pointer i en bog, så der var et let, samlet sted at starte for alle, der var interesserede i at lære mere om Borgerlyst. Nadja havde som sædvanlig lige travlt med alt muligt andet, så Andreas brugte et par uger i foråret på at samle de bedste af vores blogindlæg i noget, der mest af alt mindede om en såkaldt ’blogbog’, hvor indlæggene stod råt og uredigeret side om side.
 
I samme periode var vi begyndt at eksperimentere med at holde vores ugentlige Træffetid. Og vi kunne se, hvor hurtigt vi kunne hjælpe andre videre med deres borgerlystne projekter, når vi fortalte om vores egne erfaringer, de fejl, vi har begået undervejs og de løsninger, vi er nået frem til. Og det gik op for os, at bogen også ville kunne fungere som en slags langdistancetræffetid for de mange, der ikke lige har mulighed for at komme forbi Nørrebro mandag eftermiddag.
 
Fra da af begyndte ambitionsniveauet hurtigt at stige. Så selvom det egentlig bare skulle have været en ret enkel udgivelse, endte vi alligevel med at skrive bogen the long, hard, stupid way — med masser af omskrivninger, tilføjelser og nye erkendelser undervejs.
 
I sensommeren 2013 følte vi os så godt som færdige med bogen. Og vi besluttede os for at sætte en crowdfundingkampagne i gang. Vi ville gerne udgive bogen selv. Primært fordi vi gerne ville sætte vores eget præg på både indhold, form og visuelt udtryk, men også fordi vi har planer om flere andre udgivelser i de kommende år, så det ville være sjovt at have vores eget lille forlag. Og ikke mindst fordi vi var nysgerrige på, hvordan crowdfunding fungerer i praksis, og derfor gerne ville afprøve det, så vi kunne videregive erfaringerne i bogen.
 
Vi satte som mål, at vi ville indsamle 50.000 kroner på 50 dage. Pengene skulle gå til at finansiere trykningen af bogen, men også bruges til at give grafikeren Jan Rasmussen og illustratoren Kristian Eskild Jensen fra Tombola CPH lidt løn, fordi de i årevis har hjulpet os af ren frivillig borgerlyst uden at få en krone for det, og det ville blive et kæmpe arbejde for dem at designe og illustrere bogen.
 
Crowdfunding er på mange måder meget enkelt og ligetil – og alligevel ligger der et overraskende stort arbejde at udarbejde en god kampagneside, der forklarer projektet ordentligt. Samtidig skal man som projektmager præsentere sig selv, så man fremstår troværdig og pålidelig. Det er ikke så nemt. Og vi endte med at bruge en del tid på at lave en håndholdt præsentationsvideo, hvor vi hver især fortalte lidt om bogen og om Borgerlyst.
 
Der lå også et stort arbejde i at finde på forskellige former for belønninger til dem, der støttede. De fleste af vores belønninger var knyttet direkte op på selve bogen. Så udover at forudbestille et eksemplar, kunne man for eksempel melde sig til en betalæser-middag, hvor man kunne kommentere på det seneste udkast til bogen og hjælpe os med at gøre den så relevant og læsevenlig som muligt.
 
Da vi skød kampagnen i gang, var vi virkelig godt hjulpet af, at vi allerede havde taget en masse lange seje træk med Borgerlyst, Samtalesaloner og vores andre eksperimenter i næsten fire år. Folk kendte os og vidste, hvad vi stod for – og vi opdagede meget hurtigt, at der faktisk var mange derude, der gerne ville støtte os og vores virke. De havde bare ikke haft mulighed for at gøre det tidligere.
 
Det var utroligt rørende og dejligt. Flere gange om dagen modtog vi beskeder om, at endnu en havde støttet vores projekt, og mange af dem sendte ikke kun penge, men også små opmuntrende hilsner. Desuden var det meget inspirerende at se, hvad andre skrev om Borgerlyst på Facebook og Twitter, når de delte linket til kampagnen og opfordrede deres venner til også at støtte. Det gjorde os utroligt meget klogere på, hvilke dele af Borgerlyst folk satte pris på, noterede sig og ønskede sig mere af. Og dermed også, hvad de ønskede sig af bogen.
 
Det var ret nervepirrende undervejs. For crowdfunding fungerer efter et alt eller intet princip, hvor man skal betale alle pengene tilbage, hvis man ikke når målet. En uge før deadline havde vi kun lige rundet de 70% af vores målsætning, og var alvorligt bekymrede for, om vi ville nå i mål. Samtidig begyndte det at føles temmelig grænseoverskridende hele tiden at skulle opfordre vores venner til at støtte projektet. Men i løbet af den sidste uge kom der en imponerende slutspurt, og vi strøg langt forbi målet og endte på over 130%!
 
Men en ting var at nå i mål med kampagnen og modtage pengene og hilsnerne. En anden ting var, at crowdfundingkampagnen efterfølgende også udviklede sig til et af de faglige sammenskudsgilder, vi snakker så meget om.
 
Der var dem, der sendte gode råd til tryk og distribution. Der var ’betalæserne’, der modtog et foreløbigt udkast – en ’betaversion’ – af bogen, og mødte op for at give os konstruktiv kritik over en krydret simreret. Det var en meget inspirerende aften, og meget af det, du læser lige nu, er det direkte resultat af deres anbefalinger – for de ville gerne høre meget mere om vores egen proces, eksperimenter og overvejelser, end vi havde med i det konkrete udkast. Der var også alle dem, der meldte sig, da Nadja skrev på Facebook, at hun savnede en korrekturlæser.

Mens Nadja var offline i et par timer, selvorganiserede en gruppe redaktører og korrekturlæsere sig. De kendte ikke hinanden i forvejen, men fordelte alligevel korrekturopgaverne mellem sig. Et af Nadjas vennepar, der begge interesserer sig meget for sprog og korrektur, gjorde det til et ’husstandsprojekt’ at læse korrektur på et par afsnit. En anden beklagede, at han ikke kunne læse korrektur, men smed i stedet to af sine hånddrejede træpenne i puljen, “så I har noget ordentligt at belønne korrekturlæserne med”.
 
Korrekturlæserne tog deres opgave alvorligt. Og de kom med meget mere end bare korrekturændringer. Forslag til redigeringer, stramninger, uddybninger, opblødninger. Meget af det har vi knoklet for at nå at få med i den version af bogen, du sidder med i hånden lige nu. Andet bliver nødt til at vente til en eventuel næste version. For vi håber virkelig, at der bliver et nyt oplag, hvor en del af det redaktionelle eksperiment vil være at indsamle mange flere eksempler og projektportrætter med jeres hjælp. Men det hører alt sammen til i den næste version…
 
Så her og nu vil vi gerne benytte lejligheden til at takke alle de dejlige mennesker, der har bakket op om vores drøm, selvom de reelt ikke anede, hvad vi havde gang i. Både de 229 forskellige personer, der har støttet projektet med i alt 65.638 kroner, men også alle dem, der hjalp ved at sprede budskabet og gav deres input i form af betalæsning, korrekturer og gode råd. Vi er dem evigt taknemmelige.