Bud 4: Lav kvalitetskontrakter med de folkevalgte

Dette indlæg er en del af serien “Fremtidens politiske partier“

Hvordan kan de politiske partier udvikle sig til at være mere åbne, indbydende og borgerlystne? I virkeligheden kan dette spørgsmål måske endnu bedre formuleres således: Hvordan kan de politiske partier skabe sammenhæng mellem den lokale mikro-skala, som vi hver især oplever i vores egen hverdag, og den store makro-skala, som de politiske partier forholder sig til?

Herunder et bud på en måde at skabe denne sammenhæng: Lav kvalitetskontrakter med de folkevalgte

Når man som politiker vælges ind i en folkevalgt forsamling — et byråd, et regionsråd, Folketinget eller Europa-parlamentet — så mister man ofte den nære kontakt til ens lokale partiforening, der hjalp én med at blive valgt. Og det er de færreste politikere, der tager deres lokale partimedlemmer med på råd.

Da Jørn Jespersen og Christine Antorini blev valgt til Folketinget i 1994, havde de lavet en samarbejdsaftale om kvaliteten i folketingsarbejdet med de kredse, som de blev opstillet og valgt i.

Denne form for “varedeklaration” afstemte forventningerne mellem den enkelte folkevalgte og hendes kreds. Blandt de forpligtelser, som den folkevalgte påtog sig var:

• at deltage i lokale møder i kredsen og sende løbende opdateringer om deres arbejde tilbage til kredsens medlemmer.
• at være synlig i både lokale og landsdækkende medier og bidrage aktivt til at tegne partiets profil.
• at agere efter en ‘politisk stil, hvor modsætninger og uenigheder tages åbent op og diskuteres konstruktivt og fremadrettet’.
• at stille op en eller to årlige udviklingssamtaler, hvor kredsens medlemmer kan give den folkevalgte en løbende vurdering af indsatsen.

En sådan kvalitetskontrakt kan være med til at sikre, at magten ikke stiger politikerne til hovedet, og at de løbende står til ansvar for deres handlinger overfor deres kreds. Som Antorini og Jespersen selv beskrev i et interview med Politiken i 1994:

For hvem vil være partimedlem, hvis det ikke giver indflydelse. Det skal betyde noget og gøre en forskel, at man deltager i et partimøde. Ellers er der ingen grund til at komme. Medlemmerne og demokratiet skal tages alvorligt, og det kan disse aftaler måske skabe rammen for.

Ved hjælp af en sådan løbende kontakt og forventningsafstemning mellem de folkevalgte og de lokale medlemmer vil det være muligt for medlemmerne klart at se, hvordan deres engagement i partiet omsættes til konkrete politiske handlinger, som i sidste ende kan komme til udtryk i forandringer i deres egen hverdag.

Dette indlæg er en del af serien “Fremtidens politiske partier” – Næste indlæg af serien er:
“Bud 5: Vis, at det nytter“