Bud 6: Skab ny fortællinger

Bud 6: Skab ny fortællinger

Dette indlæg er en del af serien “Fremtidens politiske partier

Hvordan kan de politiske partier udvikle sig til at være mere åbne, indbydende og borgerlystne? I virkeligheden kan dette spørgsmål måske endnu bedre formuleres således: Hvordan kan de politiske partier skabe sammenhæng mellem den lokale mikro-skala, som vi hver især oplever i vores egen hverdag, og den store makro-skala, som de politiske partier forholder sig til?

Herunder et bud på en måde at skabe denne sammenhæng: Skab ny fortællinger

I gamle dage kunne partierne bare skrive deres ideologi på et postkort, og det ville som regel være nok, for vælgerne kendte allerede partiets historie, mærkesager og vision for fremtiden.

I dag mangler vi ikke kun ideologierne, men også — og måske især — visionerne. Vi savner nye fortællinger, om hvordan vores samfund skal blive bedre. Fortællinger om, hvor vi er på vej hen. Fortællinger med følelse og indlevelse. Noget vi kan samles om og tro på.

Ikke bare noget kortsigtet miskmask om at få budgettet til at stemme eller få flere i arbejde, eller flere under uddannelse. Men noget større, der vækker begejstring og borgerlyst.

Det tager lang tid at bygge sådanne fortællinger op. For de skal bygge på det liv, som vi lever hver dag, og dermed vække genklang hos os. Men i disse år er det som om, at det eneste, som vi kan være sikre på, er at verden forandrer sig i et stadigt hurtigere tempo. Det betyder, at verden forandrer sig hurtigere end vores planer. Og derfor vil forudsætningerne altid ændre sig undervejs. Det er det eneste vi kan planlægge efter.

De politiske partier må skabe nye fortællinger, der kan vække begejstring og tro på fremtiden på trods af den usikkerhed og omskiftelighed, der er indbygget i en tid, hvor konstant vækst og fremgang ikke længere kan tages for givet.

Fortællinger, der viser sammenhængen mellem de små handlinger, som vores hverdage består af, og de overordnede, lange linjer, som politikerne søger at planlægge og udvikle samfundet efter. Så vores handlinger også får mening i et længere perspektiv.


Billede fra J.R.R. Tolkiens eventyr Hobbitten, hvor en jordnær og hverdagsramt mand bliver hvirvlet ind i en stor fortælling, og opdager, at han kan spille en meget større rolle, end han nogensinde havde troet…

Dette indlæg er en del af serien “Fremtidens politiske partier” – Næste (og sidste) indlæg af serien er:
Koda: Det demokratiske økosystem

1 comment

Post your comment