Demokratiets udviklingshistorie — 13. Konkurrencestaten

Det bliver sværere og sværere at beskrive historiens udvikling, jo tættere vi kommer på nutiden. Her tager jeg udgangspunkt i CBS-professor Ove Kaj Pedersens bog “Konkurrencestaten“, der forsøger at beskrive den udvikling, som Danmark har gennemgået de sidste 30 år.

For at komme på fode igen efter velfærdsstatens økonomiske kollaps måtte Danmark ofre sin pengepolitiske uafhængighed, da kronen i 1982 blev knyttet til D-marken (og siden til Euroen). Samtidigt betød Danmarks indtræden i EU, at det ikke længere var muligt at opstille toldbarrierer eller bruge andre politiske virkemidler til at beskytte den danske økonomi.

Uden disse beskyttelsesfunktioner blev Danmark meget sårbar overfor international konkurrence med stor arbejdsløshed til følge op gennem 1980erne, og det blev derfor afgørende for staten at trimme de offentlige budgetter og fokusere på at fremme landets evne til at konkurrere internationalt.

Ifølge Ove Kaj Pedersen har denne udvikling ledt til det, han kalder konkurrencestaten.

Konkurrencestaten opstår med den nye globaliserede økonomi og konkurrence, der blev mulig efter murens fald i 1989. De første spæde skridt blev taget med EUs indre marked, men det virkelige skred fandt sted i januar 1993, hvor den amerikanske præsident Bill Clinton iværksatte NAFTA, det nord-amerikanske fællesmarked, 200 bilaterale handelsaftaler og dannelsen af verdenshandelsorganisationen WTO.

Bill Clinton underskriver NAFTA, og åbner den globale konkurrence på vid gab.

Dermed åbnede han op for en global konkurrence, hvor nationer konkurrerer på deres evne til innovation og teknologisk udvikling. EU fulgte kort efter op og indgik i den globale konkurrence på samme vilkår. Den globale konkurrence blev kort sagt dereguleret for at kunne skabe de bedst mulige vilkår for international samhandel og konkurrence.

Denne deregulering af de nationale økonomier har givet større magt til store multinationale selskaber, der frit kan investere og flytte værdier fra det ene land til det andet, altefter hvilket land, der tilbyder de mest gunstige vilkår. En række virksomheder er nu så store, at deres omsætninger er større end nogle landes bruttonationalprodukt. Dette har været med til at forskyde magtbalancen mellem stater og virksomheder. Og på sin vis er staterne ikke længere den bærende institution i en globaliseret økonomi. Dermed er verdens bærende økonomiske institutioner udenfor demokratisk kontrol, hvilket kan lede til et stort demokratisk underskud.

Med denne intensiverede, globale konkurrence forsvandt det økonomiske grundlag for velfærdsstaten, og den afgørende faktor blev konkurrencedygtighed: Økonomien skal trimmes, og først og fremmest skal arbejdskraften være produktiv og stå til rådighed. I denne nye, globaliserede konkurrence er de interne modsætninger mellem de sociale grupper i Danmark blevet mindsket: Middelklassen blev nu allieret med både underklasserne og overklassen i den internationale kamp om at sikre jobs og velstand i Danmark.

Dette har betydet en grundlæggende forandring i statens arbejde og rolle, og et grundlæggende opgør med velfærdsstatens idealer.

Et eksempel: Hvor skolen under velfærdsstaten skulle danne gode, lige, demokratiske borgere, kommer der et nyt formål ind: Børnene skal have færdigheder til at kunne klare sig på arbejdsmarkedet hele livet.

Et andet eksempel: Velfærdsstatens understøttelsesordninger som dagpenge, førtidspension og efterløn bliver nu set som en hæmsko, fordi de hæmmer udbuddet af arbejdskraft.

Et tredje eksempel: Den seneste kommunalreform fra 2007, der søgte at effektivisere velfærdsopgaverne yderligere ved at centralisere dem i færre kommuner og fem regioner for at opnå stordriftsfordele.

Den nye globaliserede økonomi åbnede ikke kun Danmark op for international konkurrence, men også stigende international migration. I næste afsnit vil jeg beskrive, hvordan den voksende kulturelle mangfoldighed har påvirket det danske demokrati.

Dette indlæg er en del af en serie blogindlæg, som til sammen vil udgøre et samlet essay om demokratiets udviklingshistorie.