Demokratiets udviklingshistorie — 17. Markedsdemokratiet

I sidste afsnit beskrev jeg de faldende medlemstal i de politiske partier i Danmark. Man kunne så håbe, at medlemsdemokratiet blandt de tilbageværende medlemmer ville være endnu mere levende og intensivt. Men det lader desværre heller ikke til at være tilfældet.

De politiske partier er blevet stadigt mere topstyrede for at kunne lave klare og entydige udmeldinger, der kan appellere til de midtervælgere, der afgør valgene.

Dette behov for klare og entydige udmeldinger er en følge af den stadigt øgede nyhedsdækning, som landsdækkende politik er blevet udsat for i løbet af de sidste 25 år. Efterhånden som adgang til kabel-tv og internet er blevet stadigt mere udbredt i Danmark har mediestrømmen taget fart.

Hvor politikere tidligere kun skulle forholde sig til avisernes deadline og muligheden for at udtale sig til TV- eller radio-avis, er der nu deadline hele døgnet. Og især folketingspolitikere forventes nu at stille op til interview på alle tider af døgnet for at kommentere de seneste udviklinger på deres ressort-områder.

Dette har gjort det nødvendigt for partierne at ansætte stadigt flere kommunikationsrådgivere, der kan være med til at sikre, at politikernes budskaber kan være klare og medieegnede. Dette forudsætter, at de ledende politikere kan tage stilling og melde partiets holdning ud selv med meget kort varsel, hvilket gør det vanskeligt – hvis ikke umuligt – at vende sådanne spørgsmål med partiets bagland først.

Tim Knudsen, der er professor i statskundskab, beskriver denne udvikling som en bevægelse fra et deltagelsesdemokrati til et markedsdemokrati. Han skriver:

Udviklingen har favoriseret elitære, professionelle politiske partier, der gebærder sig som virksomheder på et marked. Det betyder langtfra det repræsentative demokratis død. Men det tegner konturerne af et samfund, der er klart opdelt mellem en elite af konkurrerende professionelle politikudbydere og en masse af passive demokratiforbrugere.

Knudsen beskriver, hvordan partiernes politik i stigende grad designes på samme måde som en virksomhed designer nye produkter: Ved hjælp af fokusgrupper og anbefalinger fra kommunikationseksperter.

Faldet i den demokratiske deltagelse i partierne er blevet søgt erstattet ved at opstille klarere politiske valgmuligheder for vælgerne samtidig med, at man har søgt at mægtiggøre borgerne som forbrugere med frit valg mellem forskellige offentlige ydelser og institutioner og konkrete garantier på ventetid og kvalitet.

Tim Knudsen, understreger, så er markedsdemokratiet ikke er opstået på trods af et levende og velfungerede deltagelsesdemokrati, men snarere i kraft af deltagelsesdemokratiets hensygnen. Knudsen dokumenterer, hvordan traditionel demokratisk deltagelse generelt har været faldende i Danmark: Alt fra forældrebestyrelser over studenterråd til sogneråd har oplevet markant tilbagegang i deltagernes engagement og interesse.

Det lader til, at borgerne i vid udstrækning frivilligt (eller apatisk) har overladt den aktive demokratiske praksis til en forholdsvis lille elite.

I næste afsnit sætter jeg fokus på denne politiske elite, som i højere og højere grad kommer til at ligne hinanden.

Dette indlæg er en del af en serie blogindlæg, som til sammen vil udgøre et samlet essay om demokratiets udviklingshistorie.