Demokratiets udviklingshistorie — 20. Videreudvikling

Med dette essay har jeg søgt at vise, at demokrati – vores demokrati – er en uafsluttet proces, som vi må blive ved med at udvikle og lære af i fællesskab. At demokratiet ikke bare er en styreform, men også en proces, en praksis, en kultur, som vi alle skaber og viderefører gennem alle de handlinger, valg og diskussioner, der fylder vores hverdag.

Som Hal Koch sagde, så kan demokratiet aldrig sikres – “netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der ikke erhverves én gang for alle, men som skal bibringes hvert nyt slægtsled.”

Denne demokratiske livsform er i konstant forandring. I konstant udvikling. Og det er den udfordring, som som borgere i fællesskab må tage på os. Og blive ved med at arbejde for at udvikle og styrke og lære af demokratiet – først og fremmest som kultur og praksis i vores hverdag. Og dernæst som den styreform, som vi alle indgår i som borgere.

Jeg mener, at et vigtigt middel i dette arbejde er udviklingen af et nyt demokrati-perspektiv, hvor elite- og deltagelsesdemokrati sammenvæves på en måde, der udnytter styrkerne og minimerer svaghederne ved dem begge.

Elitedemokratiet har sin styrke i at foretage store, overordnede og langsigtede prioriteringer og strategier, opbygge faste politiske strukturer, hvorigennem svære beslutninger om fordelingspolitik kan træffes.

Deltagelsesdemokratiet har sin styrke i at fokusere på konkrete problemstillinger. På at tage beslutningerne tæt på de mennesker, som de vedkommer. På at teste virkemidler og løsninger på lokalt plan, tilpasset de lokale forhold. På dynamisk ad hoc organisering med bred opbakning omkring de problemstillinger, som borgerne føler stærkest for i deres hverdag.

Som det står i dag er pendulet svunget langt over mod eliten. Det danske demokrati er præget af stadigt større professionalisering og stadig mindre engagement. Dette har resulteret i en stadigt større afstand mellem en politisk elite og bredden af borgere i samfundet — og dermed en stadigt større afstand mellem de politiske beslutninger, der træffes og den virkelighed, hvori de bliver ført ud i livet.

Men jeg tror, at den så småt er begyndt at svinge tilbage mod deltagerne. Men for at deltagelsesdemokratiet reelt kan stå som en ligeværdig partner overfor elitedemokratiet er der en række udfordringer, som vi må løse. Og derved bringe samfundsudviklingen meget tættere på borgernes egen virkelighed. Så man ikke længere tænker ”nogen burde gøre noget”, men i stedet tænker ”Hvordan kan jeg selv være med til at gøre noget ved det.”

Vi startede Borgerlyst for at løse disse udfordringer.

Bedre samtaler
Der er for få steder, hvor vi kan møde folk, der ikke er som os selv. Vi arbejder for at skabe flere anledninger, hvor vi som borgere kan snakke med folk med andre perspektiver, baggrund og viden. Vi mener, at bedre semi-offentlige samtaler skaber bedre forståelse for vores indbyrdes forskellighed.

Mere sammenskud
For mange beslutninger træffes for langt fra de mennesker, som de vedrører. Vi arbejder for at gøre det lettere for os som borgere at finde og opstarte lokale fællesskaber, hvor vi kan pulje vores kompetencer og sammen handle på de udfordringer, som vi oplever i deres hverdag. På den måde kan vi lære af hinanden og sammen tage beslutninger, der vedrører os i vores hverdag.

Flere perspektiver
De fleste borgere kommer aldrig til orde i samfundsdebatten. Det bliver i stedet en indforstået og forfladiget snak mellem politikere og professionelle debattører. Vi arbejder for at udvikle mere åbne og vedkommende medier, hvor der er plads til nuancer, borgerlyst og optimisme. Og hvor folkets alsidige stemmer og perspektiver fylder meget mere i debatten.

Nyttige forbindelser
Alt for mange gode, samfundsudviklende initiativer bremses af, at de ikke passer ind i de kasser, som store organisationer – både offentlige, private og NGO’er – tænker i. Vi sætter et makroskopisk blik på de udfordringer, der berører os alle, og som går på tværs af kasserne, så vi bedre kan forstå, hvordan vores handlinger er med til at forme verden omkring os. Og vi arbejder for at nedbryde kassetænkningen og åbne nye måder, hvorpå hjerner, puljer, brancher og sektorer kan krydsbefrugte hinanden.

Fleksible hverdage
I Danmark er der ikke så meget tale om det tavse flertal, men snarere om det travle flertal. Der er tårnhøje forventninger på både ude og hjemme. Og stress og depressioner er blevet folkesygdomme. Vi arbejder for at udvikle arbejdspladser, boligformer, pasningsordninger og forbrugsfællesskaber, der giver plads til mere overskud i hverdagen. Overskud til mere handlekraft i hverdagen.

Dette indlæg er det sidste afsnit i en serie blogindlæg, som til sammen udgør et samlet essay om demokratiets udviklingshistorie.