Demokratiets Udviklingshistorie — 1. Indledning

Demokratiets Udviklingshistorie — 1. Indledning

Er der een ting, som alle i vores samfund lader til at kunne blive enige om, så er det, at demokrati er godt og vigtigt. Demokrati blevet et af de tågede plusord, som alle mener noget pænt med, men aldrig det samme (andre eksempler er fællesskab og medborgerskab og velfærd).

Demokratiet er blevet en fetisch, en magisk ånd, som man kan og bør påkalde sig for at understrege hvor oprigtige og retfærdige ens holdninger er. Alle politikere og meningsdannere fra højre til venstre påkalder sig demokratiet for at understøtte deres handlinger og standpunkter. Alt fra karikatur-tegninger til handelsaftaler om immaterielle rettigheder kommer til at handle om at forsvare Demokratiet med stort D.

Når så mange forskellige mennesker med så forskellige holdninger alle påkalder sig demokratiet, så er det tydeligt, at de taler om ganske forskellige ting. Blandt de mere gængse opfattelser af demokrati er blandt andre:

  • et højstemt og vidtløftigt ideal (om medbestemmelse og gensidig forståelse)
  • en egalitær beslutningspraksis (en form for fælles selv-organisering)
  • en styreform med regler og procedurer (en bestemt måde at organisere et statsapparat på)
  • et pragmatisk system til at fordele magt (en fredelig måde at løse interessekonflikter på)

 

Selvom disse forskellige forståelser ikke nødvendigvis er i direkte modstrid med hinanden, så er de dog slet heller ikke ens. Jeg tror, at grunden til, at der er så mange forskellige opfattelser af begrebet demokrati, er, at demokrati har aldrig været en statisk størrelse.

Det er ikke et klart ideal eller en fastdefineret model, som har stået uændret gennem århundrederne (selvom visse meningsdannere til tider prøver at få det til at fremstå sådan). Der er ikke nogen chef-ideolog, der har opfundet demokrati. Demokrati er netop ikke en ideologi, men en ramme — et ideal, en praksis, en styreform og en kultur, som er blevet udviklet gennem tusinder af år.

Jeg mener, at vi kan lære meget af demokratiets udviklingshistorie. For ikke alene viser den, hvordan de værdier, vi nu ser som selvindlysende, er opstået. Men også, at det eneste, der hidtil har været konstant ved demokratiet, er at den til stadighed har været under løbende udvikling og forandring i samspil med de værdier og konflikter, der har fundet sted i samfundet som helhed.

Derfor har jeg sat mig for at prøve at opridse demokratiets udviklingshistorie. Ikke fordi jeg er ekspert i demokrati, for det er jeg ikke. Nærmest tværtimod. Jeg skriver dette for at blive klogere. Det er et forsøg på at synliggøre sammenhænge for mig selv og for andre, og for at åbne og inspirere til en samtale om demokratiets udvikling. Både hvor demokratiet kommer fra, men også hvor det er på vej hen i det 21. århundrede.

Det er en serie på 20 blogindlæg, som til sammen vil udgøre et samlet essay om demokratiets udviklingshistorie. Det er projekt i beta. Og essay’et vil være et levende dokument, som helt sikkert vil kunne blive bedre, efterhånden som folk (forhåbentligvis) læser det og kommer med feedback, forslag og rettelser.

I de første par indlæg vil jeg spore demokratiets forhistorie (forhåbentlig med nogle nye og overraskende vinkler), og derefter vil jeg fokusere på det danske folkestyre. For demokratiet som styreform, som praksis og som kultur, er i høj grad båret af nationale særpræg. Så når jeg skriver på dansk til et dansk publikum er det oplagt at tage udgangspunkt i vores egen demokratiske tradition.

Det er med stor ydmyghed, at jeg kaster mig ud i dette projekt. For som alle andre, der skriver om demokrati, så skriver jeg udfra min egen, personlige forståelse af demokratiet, der uundgåeligt vil skinne igennem undervejs. Mit mål med at skrive denne udviklingshistorie er at sætte fokus på den fortsatte løbende udvikling, som både vores demokrati og vores samfund er en del af.

Jeg gør det for at vise og understrege, at demokrati ikke en enkel løsning eller model, man bare kan implementere og fastholde. Demokrati er en uafsluttet proces, som vi må blive ved med at udvikle og lære af i fællesskab. Og som denne historie også vil vise, så kan demokratiet hurtigt forsvinde i det øjeblik vi holder op med at udvikle eller lære af det.

Post your comment