FILM: Claus Buhl om at opdyrke et talent i en moden alder
Lige omkring den tid, vi startede Borgerlyst op, læste jeg Claus Buhls bog TALENT. Det er en virkelig tankevækkende gennemgang af, hvordan vi i vores kultur har en tendens til at tro, at talent er noget medfødt, der uden det helt store slid skal udfolde sig mens, vi er meget unge – og hvis vi ikke er brudt igennem før vi fylder 20, kan vi ligeså godt affinde os med at leve vores middelmådige gennemsnitsliv resten af tilværelsen.
På den baggrund er Claus Buhls pointe, (sammenstillet og bygget på en masse af den førende forskning indenfor emnet og garneret med mange konkrete eksempler), at den opfattelse af talent fører til et kolossalt talentspild. For rigtig mange finder først i en høj alder frem til deres talent; selv de allerbedste og mest talentfulde skal øve sig vildt meget og blive med at raffinere sig resten af livet – og selv de dygtigste skal omgive sig med nogle, der er endnu dygtigere for at blive ved med at udvikle sig.
I relation til Borgerlyst er dette superinteressant af flere grunde:
1) Dels rummer bogen – trods al sin letlæsthed og salgsklingende titel – en meget væsentlig samfundskritik, der åbner for mange diskussioner af, hvordan vi fremover skal indrette vores skoler, arbejdspladser og relationer, hvis vi virkelig gerne vil styrke det talent og den innovation, der altid hævdes at være Danmarks vigtigste råstof.
2) Dels ser vi i arbejdet med Borgerlyst meget det samme mønster med, at man udråber særlige individer til være noget enestående, besidde nogle helt særlige evner, der gør, at netop de er udvalgt til at redde verden og påvirke samfundet – og at man derfor selv skal blande sig udenom, fordi man ikke besidder de samme evner. Hvilket får folk til at lade stå til – og undlade at blande sig der, hvor det ellers ville være så ufatteligt kærkomment. Eller – som det er Claus Buhls pointe i bogen – udvikle og raffinere deres talenter.
3) Buhls anbefalinger til, hvordan man udvikler sine talenter gennem “deliberate practice”, giver nogle rigtig gode bud på, hvordan man selv kan opøve sine evner. Og det er igen noget, vi meget håber at være med til at styrke gennem Borgerlyst – at vi almindelige borgere øver os i at sætte flere ord på vores tanker om demokratiet og samfundet, i stedet for altid at lade politikerne, spindoktorerne og de professionelle debattører om det, fordi de har mere øvelse (sic!) i den slags. Vi skal øve os i at debattere og i at bruge vores handlekraft. De seneste mange års politiske apati har fået de fleste af os til at glemme, hvordan man gør – men hvis vi øver os nok og mødes indimellem, så vi har nogle gode inspirationskilder at strække os efter, tror jeg på, at vi kan opøve vores fælles handlekraft.
Det er naivt at tro, at det ikke kræver træning – men så lad os træne sammen og have det sjovt, mens vi gør det. Hvad enten det gælder vores individuelle talenter eller samfundsengagementet/handlekraften – og i bedste fald en kombination af det hele.