FILM: Tor Nørretranders om generøsitet og overskud

FILM: Tor Nørretranders om generøsitet og overskud

Nadja/

Tor Nørretranders er for mig at se i besiddelse af en af landets mest interessante, komplekst tænkende og krydskoblende hjerner. Han ser store sammenhænge, hvor andre ser fragmenter; visionære løsningsmuligheder, hvor andre ser hækkeløb og guld i de grøftekanter, de fleste andre opfatter som ligegyldige mellemrum.

Denne video er blevet til på lidt spøjs vis. For egentlig snakkede han og jeg om noget helt andet. Et andet emne…til et andet medie…i en helt anden sammenhæng. Men undervejs i samtalen sagde han så mange ting, der samtidig var relevante for Borgerlyst-tanken. Og derfor spurgte jeg ham, om vi ikke også lige kunne optage en video til Borgerlyst også – så I også kunne få glæde af et lille udsnit af hans omfattende tankevirksomhed.

Dette lille klip handler om generøsitet og overskud og alt det, der gør os glade. Og om at dele det, vi har med andre omkring os. Hvilket på mange måder indfanger grundessensen i borgerlysttanken. Det er kort, men koncentreret. Og hvis du skulle blive hooked og have lyst til at lære lidt mere om vores roller i det store kredsløbs strømme, kan du se en længere præsentation om, hvordan vores civilisation bevæger sig fra at tænke i depoter til at tænke i strømme fra Reboot-festivallen for nogle år siden: http://video.reboot.dk/video/519311/evening-talk-by-tor