Fire nye danske mødedogmer
Dette er teksten fra mit oplæg til vores åbne værksted om Bedre Møder. Det er et udkast, og tankerne bag er under løbende udvikling. Jeg lægger den op her for at deltagere og andre interesserede kan læse med og tænke videre over den. – Andreas
Møder er ofte små billeder af vores organisationer en miniature – eller måske rettere: Vores møder afspejler vores forventninger til vores organisationer. Møder ikke bare om at nå til enighed eller fordele opgaver, men det handler om løbende og grundlæggende forventningsafstemning om, hvad det er vi vil sammen.
Udfordringen er, at vi i Danmark har en meget klar forståelse af, hvad et møde er – og dermed også nogle meget klare forventninger til, hvordan vi bør agere i en mødesituation. Vi er rundet af en demokratisk mødekultur fra folkeskoler og foreningsliv med nogle klare dogmer. Som mødeforskeren Ib Ravn har opsummeret sin artikel “Fem danske mødedogmer“:
1: Ordet er frit
2: Markering giver taleret
3: Talerlisten er hellig
4: Her lader vi hinanden tale ud
5: Her venter vi på hinanden
Vi tror, at ethvert møde skal være et demokratisk forum. Men selvom disse uudtalte dogmer tiltaler vores demokratiske selvforståelse, så giver det meget sjældent gode møder. I stedet ender det med lange, rodede og ustrukturerede snakke.
Vi bliver nødt til at genopfinde og udvikle vores mødekultur, og derfor er det afgørende at tage forventningsafstemningen up-front til hvert eneste møde vi tager til, for ellers falder vi tilbage i de gamle normer uden at tænke over det. Så her er et udkast til fire nye mødedogmer, som vi kan tage udgangspunkt i, når vi skal forventningsafstemme:
1. Fælles omdrejningspunkter
Ethvert møde har et formål, og det er afgørende at gøre sig klart hvad det er. Hvorfor mødes vi? Hvad mødes vi om? Hvis vi ikke kan forklare det, så ved vi heller ikke, hvornår mødet er slut. Dee Hocks gamle chef spurgte altid til sidst, “opfyldte dette møde dit formål?” Vi skal turde stille hinanden det spørgsmål og svare ærligt ved afslutningen af hvert møde vi holder.
2. Klare rammer
Ligesom formålet er vigtigt, er det vigtigt at afstemme forventningerne til, hvordan mødet kommer til at forløbe. Jeg kan godt lide Ditte Wulff’s model med Mødehuset til at give en fælles forståelse af, hvordan mødet forløber og hvordan vi snakker om et givent punkt. Rammerne og processen skal tilpasses formålet. Og der skal løbende afstemmes forventninger undervejs. Derfor er det afgørende at have en mødeleder, der er dagsordenens stemme, og som skærer igennem, hvis mødet bliver afsporet. Og at alle er indforståede med, at vedkommende indtager denne rolle. (NB: Du høre Ditte forklare om Mødehuset her eller læse om konceptet her)
3. Komplementær forskellighed
Ikke alle møder er født lige. Og det er alle mødedeltagere heller ikke. Nogle har mere erfaring, nogle har mindre. Nogle taler højt og længe. Andre tier. Nogle er rationelle, andre er følelsesladede. Det kræver stor grad af social intelligens og empati at kunne navigere i et møde, og finde ud af, hvordan man bedst kan bidrage. Derfor er det afgørende, at man kan give plads til hinandens forskellighed, når man er til møde sammen. Det er noget vi alle skal lære, og derfor er det vigtigt, at vi alle har afklaret vores forventninger til, at det er noget vi skal lære sammen.
4. Tidligt udbytte
Den allermest afgørende for, at et møde er godt, er at man når det, som man havde sat sig for. At alle kan gå derfra med fornyet energi og tro på, at I kan løfte disse opgaver sammen. Det handler om det kollektive udbytte, ikke det individuelle. Men det kræver ofte megen forberedelse for at kunne høste dette udbytte. Afklar derfor på forhånd, hvad der er realistisk at nå på mødet og hvilke forberedelser, der skal til for at kunne tage en beslutning. Det kan betyde, at I kommer til at aflyse en del møder – og det er også helt okay. 🙂
Post your comment