#12 Andreas: Hvornår har du fået nok?

Hvis der er een ting, som politikere og økonomer er enige om, så er det, at vi har brug for mere vækst.

Men hvad er det helt præcist, der vokser, når vi snakker om vækst? Når økonomer og politikere snakker om vækst, så snakker de om vækst i bruttonationalproduktet (BNP). Siden 1970 har vi haft en gennemsnitlig vækst på omkring 2% om året. Det betyder, at vores BNP er blevet fordoblet mellem 1970 og 2000.

Men hvad er bruttonationalproduktet egentlig?

Bruttonationalproduktet er den samlede værdi af alle slutprodukter og services, der købes af det pågældende lands forbrugere, investorer og offentlige sektor, samt værdien af landets eksport minus import.

Kort sagt, så vokser BNP hver gang vi bruger penge. Grunden til, at politikere og økonomer snakker så meget om BNP er udfra en tanke om, at så længe landets samlede BNP stiger, så øges landets samlede velstand også. Altså: Så længe samfundskagen hele tiden bliver større, kan vi alle få et større stykke. Men BNP er ikke et specielt præcist redskab. Lad mig prøve at gøre det lidt mere konkret ved at give et par eksempler på hvad der bidrager til BNP og hvad der ikke gør:

Et ægtepar er blevet skilt. De skal have hver deres lejlighed med børneværelser med tilhørende senge, møbler, tøj legetøj, så parrets børn kan bo på deltid hos begge forældre (vækst i BNP). En mand begynder selv at lave småreparationer på sit hus i stedet for hyre en håndværker (tilbagegang i BNP). En anden mand smækker sig ude af sin lejlighed og skal have låsesmeden til at komme og låse sig ind (vækst). En kvinde plukker bær og laver sin egen syltetøj i stedet for at købe færdiglavet marmelade (tilbagegang)

En provinsby begynder at salte mindre på vejene om vinteren (tilbagegang), hvilket betyder, at bilerne holder op til to år længere før de begynder at ruste (tilbagegang). Men samtidig stiger antallet af trafikuheld, hvilket betyder større omkostninger til bilreparationer og hospitalsophold (vækst).

Som disse eksempler viser, så måler BNP alt, hvad der koster penge, og intet, der ikke gør det. Vækst i BNP er blot et udtryk for, at produktionen og forbruget af varer og serviceydelser stiger. Det siger ikke noget om, hvor glade vi er, hvor sunde vi er, hvor kloge vi er eller hvor godt vi passer på naturen (forurening tæller kun med i BNP i det omfang at der er nogen, der betaler for at fjerne det).

Dette foranlediger et spørgsmål om, hvilken form for vækst vi ønsker os. Er vækst i BNP nok? Er det en god nok indikator for samfundsudviklingen? Når politikerne snakker om at “få gang i væksten”, handler meget af diskussionen om, hvorvidt det er bedst gøre det ved at sænke skatterne (hvilket vil give borgerne flere penge mellem hænderne og dermed stimulere privatforbruget, hvilket skaber vækst) eller ved bruge flere penge på offentlige investeringer (hvilket kan skabe flere jobs, hvilket vil give borgerne flere penge mellem hænderne og dermed stimulere privatforbruget, hvilket skaber vækst).

I begge tilfælde forudsætter disse væksttiltag i sidste ende, at vi som borgere fortsætter med at øge vores privatforbrug. En af forudsætningerne for, at BNP bliver ved med at vokse, er at vi hvert år køber flere produkter og ydelser end vi gjorde året før. I sidste ende er det altså op til os at skabe den vækst, som politikerne snakker om.

Men kan vi blive ved med at købe mere og mere for hvert år der går?
Hvor meget har du brug for?
Hvornår har du fået nok?

(med tak til Donella Meadows og Jeppe Lajer for hans kommentar, der var med til at inspirere dette spørgsmål)

Billedet til dette indlæg er taget af Amy Carlton, delt under en Creative Commons licens af James Allenspach