#17 Nadja: Hvorfor tog du på arbejde i dag?
Så har vi taget hul på en ny arbejdsuge. I morges var bilkøerne ekstra lange, cykelstistemningen lidt mere aggressiv og passagerernes blikke, når de trådte ud af morgen-myldretids-busserne klassisk ”så skal vi til det igen”-trætte. For det er mandag, og så forventes hele det danske arbejdskorpset at møde på kontoret for at holde gang i hjulene.
Men hvor relevant er det egentlig at blive ved at ”tage på arbejde” i en tid, hvor man i de fleste brancher efterhånden kan løse sine arbejdsopgaver hvor som helst. Hvorfor bliver vi ved med at bruge en masse tid, CO2-udslip, børnefamiliestress og kødannelse på at så mange mennesker dagligt skal transportere sig til arbejde og tilbage igen for at møde på deres arbejdsPLADSER.
Og hvor relevant er det egentlig at afgrænse den tid, man ”er på arbejde”, til de 37,5 timer, der står i kontrakten, når vi alle sammen godt ved, at de fleste jobs i dag ligger og simrer baghovedet konstant, og at den bedste ide meget ofte opstår alle andre tider og steder end ”når vi er på arbejde”.
Med de nye mobile muligheder og arbejdsopgaver i de fleste brancher, er der ingen grund til, at dansk erhvervsliv på mange måder stadig ligner et afsnit af Krøniken. Jeg ved godt, at det langt fra gælder alle brancher. Men ikke desto mindre vil jeg hævde, at rigtig, rigtig mange arbejdspladser – og dermed også deres medarbejdere – hænger fast i nogle gamle, dårlige vaner.
1) Hvorfor gør vi stadig vores arbejdsindsats op i timer og minutter, som om vi stadig stemplede ind og ud af industrisamfundets arbejdspladser? I stedet for at måle vores effektivitet på løste arbejdsopgaver (og kvaliteten af dem), så man med god samvittighed kunne tillade sig at holde fri, lade sig inspirere, gå en tur, drikke kaffe med inspirerende mennesker i resten af tiden, hvis man løste sin opgave hurtigt. I stedet for som nu, hvor vi reelt belønner medarbejderne for at trække sit arbejde så meget i langdrag som muligt?
2) Hvorfor bruger vi så ufatteligt meget af vores tid på mandags-tirsdag-afdelings-team-møder, hvor vi typisk bare bliver opdaterede på en masse ting, vi lige så godt kunne have skimmet i en mail – så vi ikke får tid til at løse vores rigtige arbejdsopgaver. I stedet for at nøjes med at mødes, når det virkelig er vigtigt, at nogle helt bestemte mennesker samles for at løse helt bestemte opgaver. Og hvorfor er vores arbejdskalendere sådan indrettet, at møderne er farvet som om de var det vigtigste, mens alle de mellemrum, hvor man reelt skal løse opgaverne er blanke – og derfor ser mindre vigtige ud?
3) Hvorfor bruger så mange så meget tid på at pendle frem og tilbage til arbejdspladser, når vi nu alle sammen godt ved, at vi typisk er langt mere innovative og gode til at ”tænke ud af boksen”, når vi befinder os i helt andre rammer? Hvorfor siger man stadig ”arbejder hjemme” i gåseøjne? Hvorfor respekterer vi ikke i langt højere grad end det er tilfældet i dag, at mange medarbejdere har brug for ro for at kunne koncentrere sig – i stedet for at forvente lynhurtige svartider på mails og telefon, snakke højlydt henover hinanden i storkontorerne og bryde dagligdagene op i konstante møder?
4) Hvorfor bruger arbejdspladserne så mange penge og energi på at have store domiciler stående hver dag – hvor der efterhånden ofte er halvtomt på gangene og umuligt at samle de relevante medarbejdere til møde, fordi folk arbejder forskudt hjemme – når man reelt kunne dele pladserne med andre virksomheder, hvis man tænkte det lidt smartere, så alle medarbejdere arbejdede fuldkoncentrede hjemme visse dage – og mødtes til gensidig udvikling, beslutninger og inspiration visse ugedage.
5) Hvorfor har børneinstitutionernes lukketider ikke ændret sig i takt med arbejdsmarkedets nye rytmer?
6) Hvorfor sørger lederne ikke i stedet for i langt højere grad for at sikre, at alle medarbejdere ved, hvad der er den overordnede plan – så de også bedre ved, hvordan deres egen indsats passer ind i den store sammenhæng. Og derfor kan handle og agere selv uden alle de møder? Og hvorfor er der ikke meget mere fokus på, hvad meningen egentlig er med det hele? Så langt flere kunne gå på arbejde mandag morgen med masser af glød og arbejdslyst i øjnene?
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg selv er vanvittigt glad for at være selvstændig, og synes det giver nogle rigtig gode muligheder for både at elske og gå op i sit arbejde OG have tid og overskud til at bruge sit liv på alt muligt andet. Men hensigten med dette indlæg er nu ikke at sige, at alle andre også skal være selvstændige. Det handler om, at jeg tror, vi skal til at nytænke det danske arbejdsliv helt grundlæggende indefra. At vi skal begynde at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi arbejder som vi arbejder – og om ikke vi kunne få lavet lige så meget på langt færre timer, hvis vi pakkede hverdagene markant anderledes.
Så vi ville få meget mere ud af arbejdsindsatserne – og af resten af livet, for den sags skyld.
2 comments