#18 Andreas: Hvad er du villig til at give afkald på?

#18 Andreas: Hvad er du villig til at give afkald på?

Man kan sgu ikke altid få det som man gerne vil ha’ det. Det er en rimelig banal erkendelse i et personligt perspektiv. Men det er som om, at det er blevet lidt mindre banalt, når vi taler om politik. Det er som om, at vi er begyndt at forvente, politik ikke må gøre ondt – ikke engang en gang i mellem.

Økonomisk skal det helst kunne lade sig gøre at stille alle tilfreds. Og så må det koste lidt ekstra. Vi ser helst, at der er råd til det hele. Værdimæssigt kan det til tider være betydeligt sværere at stille alle tilfreds.

Nogen gange er vi i mindretal og må æde den lort, som de andre serverer. Andre gange er vi i flertal og kan mele en kage til os selv, som mindretallet til gengæld synes smager helt forfærdeligt.

Men som oftest prøver vi at finde en løsning og indgå et kompromis, som vi alle kan acceptere, og som ingen synes smager helt så forfærdeligt. Det tvinger os dog ofte til at prioritere, og vælge ting fra for at give plads til de andres behov, ligesom de må give plads til vores. På den måde gør kompromis’er lidt ondt på os alle. Vi må alle give afkald på noget for at komme frem til en løsning vi alle kan leve med.

Hvad vil du ikke gå på kompromis med? Personligt og politisk?
Hvad er du villig til at give afkald på?

Post your comment