Fra bøde til byrumsintervention

Vi har fået følgende indlæg tilsendt fra Carsten Theede, der håber, at det kan være med til at inspirere andre til lignende små, borgerlystne byrumsinterventioner.

Efter tre parkeringsafgifter á 510 kr. stykket valgte min kæreste, min ven og jeg at male kantstenen gul for at fritage andre bilister for at lide samme skæbne. Efterfølgende tog andre borgere stafetten videre og fortsatte den civile ulydighed ved at færdiggøre arbejdet dér, hvor vores maling slap op. Ingen parkerer mere i samme område (og Københavns kommunes afgiftskasse er knap så fyldt).

Henover sommeren havde jeg fornøjelsen af at låne min storebrors bil indtil den skulle skrottes. Han havde købt en ny og brugte derfor ikke den gamle mere. En heldig situation for mig, som ellers ikke har mulighed for midlertidigt at ’eje’ en bil.

Jeg bor på Ole Suhrs Gade ved Sølvtorvet, og her er parkeringspriserne i den grønne zone 18 kr./time i dagtimerne og 11 kr. efter kl 18 og hele natten. En permanent parkeringstilladelse kunne jeg heller ikke få, da bilen ikke var indregistreret i mit navn.

Dyr gratis parkering


Løsningen blev at parkere gratis ude på den anden side af Jagtvej på Nørrebro. Bilen stod her i løbet af ugen, hvor jeg normalt ikke brugte den. Området omkring Ydunsgade og Thorsgade på Nørrebro var umiddelbart et godt sted at parkere, men da jeg en dag i starten af august skulle hente bilen en fredag eftermiddag, lå der tre afgifter fastklemt mellem vinduesviskeren og foruden.

Forseelsen lød: ’henstilling i vejkryds eller inden for en afstand af 10 meter fra den tværgående kørebanes nærmeste kant’. 

Definitionen af et kryds er måske en diskussion værd, men jeg fik mine afgifter, betalte dem og var forbistret og ærgerlig og alle de andre ord inden for samme kategori.

Med lidt god vilje kunne jeg godt se, at min parkering var ulovlig, men i de efterfølgende uger erfarede jeg dog, at der var andre end mig, der følte sig i god tro. De valgte samme parkering og led samme skæbne. Døm selv, hvis du er i området.

Civil ulydighed eller medborgerskab?

Min kæreste og jeg var stadig lettere oprevet, overvejede muligheden for at klage, men fandt det ikke besværet værd. I stedet kunne vi forhindre andre bilister i at få samme oplevelse blot ved at male kantstenen gul. Det var en meget god idé, syntes vi. Men kunne vi få en bøde for hærværk ved at gøre det? Ville det blive takseret som en god medborgergerning eller hærværk mod offentlig ejendom?

Det ville sikkert stoppe en lind strøm af penge til kommunekassen, og var arbejdet vi udførte egentlig kommunens ansvar og er dét spørgsmål overhovedet relevant? Mange overvejelser for og imod min handling dukkede op, men lysten til at handle overtrumfede alle forbehold. Der vil nok altid være undskyldninger for ikke at handle!


Gode handlinger avler gode handlinger avler gode handlinger

Med en lille dåse cykellak begav vi os af sted mod Ydunsgade og Thorsgade på Nørrebro. Hurtigt opdagede vi, at mængden af maling var utilstrækkelig, og derfor måtte vi nøjes med at male hver anden kantsten. Men malingen kunne ses, og det var formålet.

Forbipasserende, som boede i området, nikkede genkendende til problemet – de havde også set parkeringsafgifter i forruden på utallige biler. Efter vidneudsagn fra en veninde, som bor lige overfor, havde handlingen øjeblikkelig effekt – ingen parkerede mere på den bemalede strækning. En glædelig overraskelse var, at næste gang vi hentede bilen i området var hele kantstensstrækningen malet gul. Andre havde fuldført vores lille aktion.

Billederne til dette indlæg er taget hhv. Fotojournalist Andreas Bro (billede nr. 1 og 3) og Carsten Theede (billede nr. 2 og 4)

Hvis du gerne vil være med til at lave lignende byrumsinterventioner, så hold øje med projektet 100 på en dag, der har sat sig for at gøre lørdag d. 25. maj til en handlekraftens og borgerlystens dag i København. Målet er at skabe 100 konkrete handlinger, der forbedrer byrummet på samme måde som Carstens gule kantsten.