Hold faglige sammenskudsgilder
PAS PÅ: At tænke “jeg skal finde på min egen idé” og gøre det hele alene
Der er meget prestige i at kunne få gode idéer. Men idéen i sig selv er kun den mindste del af det vellykkede projekt. Som opfinderen Thomas Edison sagde, kræver det 1% inspiration og 99% perspiration, før en idé bliver til virkelighed. Og den udvikler og forandrer sig meget undervejs.
Mennesker, der er gode til at få idéer, tiltrækker sig også ofte en masse opmærksomhed. De bliver hyldet som ildsjæle og man siger, de er ’gjort af et særligt stof’. Men lad dig ikke dupere for meget af idémagerne og initiativtagerne – heller ikke af dig selv, hvis du selv er en af dem. For selv de mest engagerede ildsjæle brænder ud eller kaster sig over noget andet, hvis de føler, de skal gøre alting selv, og det tager lang tid, før idéen slår an.
Så hvis en idé skal blive levedygtig, er det ikke nok, at den er god. Projektet har også brug for nogle medudviklere. Nogen, der handler, udvikler og løfter de sure administrative tjanser indimellem. Der er brug for vedholdenhed og driftsikkerhed. Så lad være med at tro, at det SKAL være din egen idé, du fører ud i livet. Du kan gøre mindst lige så meget gavn ved at hjælpe og støtte andre.
PRØV I STEDET: At hjælpe andres projekter ud i livet
Kig dig omkring. På Facebook, i vennekredsen, på arbejdspladsen, i medierne. Der er helt sikkert mange fine initiativer i gang allerede, hvor din hjælp vil gøre en afgørende forskel. Det passer ikke altid godt til vores ego at følge andres gode idéer i stedet for vores egne. Men det gør ofte en meget større og mere afgørende forskel, hvis vi hjælper hinanden med at sætte et stort fælles aftryk, end hvis vi alle sammen brænder – og brænder ud – for hver vores lille idé.
Alle idéer har brug for ‘en første støtte’. Den første, der støtter en god og vild idé, forvandler idémageren fra en enlig tosse til begyndelsen på en bevægelse. Det er en mindst lige så stor ære at være den første til at støtte op om en god idé, som det er at få idéen til at begynde med.
Borgerlyst startede med Nadjas ambition om at lave en ny og anderledes tænketank, der skulle reboote det danske demokrati. Hun sparrede med venner og bekendte om, hvordan sådan en tænketank kunne se ud, og hvordan hun kunne få startet det op. Alle syntes, det lød spændende og ville gerne være med på en eller anden måde. Men da hun fortalte Andreas om idéen, blev han så begejstret og nysgerrig og sagde klart, at han gerne ville være med til at gøre det.
På den måde var Andreas den første, der gjorde Nadjas idé til sin egen. Og siden har vi udviklet Borgerlyst i fællesskab i sådan en grad, at det er svært at se, hvor Nadjas idéer slutter, og Andreas’ begynder. Det er blevet vores fælles projekt. Vi – Andreas og Nadja – er på mange måder meget forskellige. Både som personlighedstyper, i vores kompetencer og i kraft af de mennesker, vi kender.
Derfor spænder vi tilsammen meget bredt, og hvis der er ting, vi ikke selv kan løse, kender vi som regel nogen, der kan og gerne vil hjælpe. Som for eksempel Nadjas ven Jan, der har udviklet vores visuelle identitet og været med til at gøre patchwork til en vigtig del af historien om Borgerlyst. Og alle de mennesker, der har støttet denne bog enten økonomisk, ved at melde sig som betalæsere eller ved at læse korrektur på et par kapitler. Det er måske nok Nadja og Andreas, der har taget initiativet – men det ville aldrig være blevet til noget, hvis ikke så mange andre havde bidraget til vores store sammenskudsgilde.