Tænk i mikrohandlinger
PAS PÅ: At det ikke bliver for uoverskueligt at deltage
For mange bliver det at engagere sig frivilligt let en enten-eller-indsats. De opgaver, du påtager dig, forpligter. Enten fordi andre er afhængige af, at du løfter de opgaver, du har lovet. Eller fordi du har sagt ja til en tillidspost, der kræver, at du fortsætter på posten i en vis periode. Hvis du først melder ind og engagerer dig i noget, skal det helst ikke være en døgnflue. Det er godt og vigtigt at lægge vægt på vedholdenheden. Især når andre er afhængige af vores indsats for at kunne løse deres opgaver.
Men ofte bliver det stort og uoverskueligt at sige ja til i en hverdag, hvor de færreste kan forudsige deres dagsform, kalender og overskud flere måneder frem i tiden. Og det betyder desværre, at alle mulige andre, der egentlig gerne ville have bidraget, ikke gør det. Ikke fordi de ikke kan, vil eller har tid lige nu. Men fordi de ikke tør eller kan binde sig på en sådan opgave for længere tid. Alt for meget borgerlyst går tabt på den konto. Og der ligger et stort og uudnyttet potentiale i at udvikle nogle mindre og mere fleksible engagementsformater, der gør det nemmere for flere at tage en tørn.
PRØV I STEDET: At lade folk byde ind på mikrohandlinger
Prøv at gå de opgaver, som der er i projektet, efter i sømmene. Der vil være opgaver, der kræver overblik, opfølgning, og vedholdenhed – og de skal stadig løses af kræfter, der er villige til at forpligte sig. Men mange af de andre opgaver, kan faktisk sagtens løses af andre, selvom de ikke ved så meget andet om opgaven, end at den er nødvendig og vigtig. Disse opgaver kan du slå op som mikrohandlinger, som alle andre spontant kan melde sig til at løse. Jo mere afgrænsede de er, jo nemmere det er at se, hvordan de passer ind i den store sammenhæng og tydeligere I kan være om deadline, jo bedre. Så er det meget nemmere at springe til, hvis man lige kan mønstre tiden og overskuddet her og nu.
Sådan er Borgerlyst også struktureret. Vi – Andreas og Nadja – tager os af det lange seje træk med at skabe rammerne, holde gang i hjulene, udvikle nye eksperimenter, og invitere til nye samtalesaloner. Vi sørger for, at rammerne findes. Og så er det op til alle andre at være med til at udfylde de rammer med det de kan og har lyst til at byde ind med.
Hvis man i første omgang bare er nysgerrig, kan man følge med på vores blogs og Facebook-sider. Måske liker man eller deler et budskab i ny og næ. Det er rart for os, fordi vi kan se, at det, vi laver vækker genklang. Har man mod på lidt mere, kan man dukke op til vores Samtalesaloner, når det lige passer, byde ind på at hjælpe os med en afgrænset opgaver som at læse korrektur på vores bog eller lave en video fra en samtalesalon eller deltage i et hackathon for at udvikle vores hjemmeside. Og har man mod på endnu mere, kan man starte sine egne Samtalesaloner, hjælpe os med at sætte nye eksperimenter i gang eller hjælpe os med at drive nogle af vores tidligere eksperimenter. Det er op til enhver at bestemme, hvilke opgaver, de vil byde ind på, og hvor meget de har mod på at påtage sig.
Men for at det kan fungere, så kræver det at man er vænner sig til at tænke i mikrohandlinger. At bliver god til at udstikke rammerne og afgrænse opgaverne og husker at spørge om hjælp, når der er brug for det. Det har også krævet lidt øvelse for os. Men jo bedre vi bliver til at finde på velafgrænsede opgaver, jo nemmere bliver det for andre at se, hvordan de kan være med – og byde ind på de små opgaver, der ligger lige til højrebenet for dem