Makroskop: Hvad er feedback?

En af de ting gør komplekse systemer så besværlige, er, at de pludseligt overrasker os. Eller at de stædigt forbliver sig selv uanset hvor meget vi end forsøger at forandre dem. Det er fordi de virker ved hjælp af det den systemiske tænkning kalder “feedback loops“.

Der findes to slags feedback. Nogen kalder dem positiv og negativ, men så misledes vi måske til at tro at det ene er godt og det andet dårligt.

I stedet kan vi kalde dem “Selvforstærkende feedback” og “Balancerende feedback”

I hverdagssproget kender vi også selvforstærkende feedback som “den onde cirkel” eller “sneboldseffekten”. Kært barn har mange navne. Det er dette fænomen der er på spil når vi til vores forskrækkelse opdager at noget er løbet løbsk og således pludeslig er helt ude af kontrol.

Jeg ved ikke hvorfor, den balancerende feedback ikke er helt så let at finde et passende hverdagsudtryk for. Dette loop er udlignende, mål-søgende eller konservativt. Det kommer til udtryk som stabilitet eller modstand mod forandring.

Filmen Daisyworld er et makroskop, der illustrerer de to typer feedback:

For de nørdede: “Daisyworld” som margueritplaneten i filmen kaldes, er en stærkt forenklet model af jordens klimasystem, som miljøaktivisten James Lovelock opfandt, for at bekræfte sin “Gaia-Hypotese” om, at jordens levende organismer i fællesskab regulerer biosfæren, så den er beboelig for os.