#1 Nadja: Hvorfor blander du dig ikke lidt mere?

#1 Nadja: Hvorfor blander du dig ikke lidt mere?

På en god lørdag aften kan man nå at vende mange verdenssituationer over et par flasker rødvin. Undre sig over, hvordan samfundet udvikler sig. Gentage rigtig mange gange, at nogen virkelig burde gøre noget.

Nogle gange får vi måske ligefrem ideer til, hvad vi selv kunne være med til at gøre. Løsningerne virker så enkle i sommernattens eller stearinlysenes klare skær. Og vi går i seng berusede af iderigdom og borgerlyst.

Men mandag morgen ser alting anderledes ud. Vi skal være effektive, vi har travlt, vi må vælge vores kampe, huske at sige nej og være lidt realistiske. Sådan er det at være voksen.

De store visioner og samfundsforandringerne må vente, til vi har lidt mere overskud. Vi er jo bare helt almindelige borgere – hvordan skulle vi kunne forandre noget som helst.

“Det er der nok nogle andre, der tager sig af” eller “Hvis jeg har tænkt det, er der nok en masse andre, der har tænkt det samme” tænker vi. Og snakker med vores kolleger om de sidste nye grill-tricks, påskeferieplaner, smart-phones og realityshows i stedet for at snakke med dem om de store ideer, vi var med til at føde lørdag aften.

  • Hvorfor er det egentlig sådan?
  • Hvorfor er det de store visioner, vi forventes at fravælge, når vi skal “vælge vores kampe” og “huske at sige nej og fra”?
  • Hvorfor er det ikke netop dem, vi vælger til og kalder vigtige?
  • Hvorfor undrer vi os ikke lidt mere højlydt?
  • Hvorfor deler vi ikke vores løsningsforslag med dem, der kunne være med til at realisere dem?
  • Hvorfor holder vi så mange af vores vigtigste tanker for os selv?
  • Hvorfor mistede vi troen på, at det nytter?

Hvorfor benytter vi os ikke af valgkampen til at undersøge, hvor langt vi sammen kan nå ud, og hvor meget vi tilsammen kan rykke. Hvis bare vi hver især begynder at blande os lidt mere?