Introduktion: Borgerlyst

På en reklametavle over en trængt motorvej hænger sloganet: “You’re not stuck in traffic. You are traffic” – hvilket på dansk kan oversættes til “Du sidder ikke fast i en kø. Du er køen”.
 
Det er en tankevækkende måde at vende vores selvopfattelse på hovedet, for det tvinger os til at forholde os til, hvordan vi selv er en del af årsagen til vores egne problemer. Alle bilerne på motorvejen er en del af køen, men hver bilist oplever, at køen består af alle de andre.
 
Køen er ikke bare de andres skyld. Vi er selv med til at skabe den. Der os, der er køen. Hver især og tilsammen. På samme måde er vi med til at påvirke eller fastholde samfundets problemer gennem de valg og de handlinger, vi hver især foretager hver eneste dag: Vi kan ikke bare sige, at det er de andres skyld, at der er kø på motorvejen, hvis vi også selv insisterer på at tage bilen på arbejde. Vi kan ikke bare brokke os over den overfladiske mediedækning, hvis vi aldrig selv dykker dybere end overskrifterne. Vi kan ikke bare sige, at nogen burde gøre noget, hvis vi ikke selv er villige til at gøre noget engang imellem.
 
Samfundet formes af vores handlinger eller mangel på samme. Samfundet bliver det, vi gør det til. Vi er samfundet.
 
Og hvis vi er samfundet, betyder det også, at vi kan være med til at udvikle det samfund, vi gerne vil leve i. Det starter med alle de små overskudshandlinger, der viser, at vi vil hinanden: Det er det lille hensyn. Den overraskende gestus. Den oprigtige kompliment. Den uventede gavmildhed. Det opmuntrende smil. Alt det vi egentlig ikke behøver at gøre. Alt det ingen forventer. Alle de små øjeblikke af nærvær og forståelse, der til sammen får os til at føle os som en del af noget større. Og som smitter os med lysten til også selv at gøre noget, der rækker ud over vores egne umiddelbare behov.

Borgerlyst

Det er denne lyst, vi kalder borgerlyst. Borgerlyst er lysten til at gøre mere end sin borgerpligt. Borgerpligt fastholder og forankrer. Borgerlyst begejstrer og udvikler.
 
Borgerpligt er det, du bør og skal gøre. Når du gør din borgerpligt — ved at stemme til valgene, overholde lovene og betale din skat — er du med til at sikre den fortsatte drift og vedligeholdelse af samfundet. Det er en nødvendighed. Men der er også et andet aspekt af det at være borger i et samfund, som vi alt for sjældent taler om. Nemlig borgerlysten: Borgerlyst er alt det, du selv har mod på og lyst til at kaste dig ud i. Borgerlyst starter i det små. Med en undren, en nysgerrighed, en ny interesse. Det er borgerlyst, du føler, hver gang du ser noget i samfundet omkring dig, som du får lyst til at gøre lidt bedre. Det er det gå-på-mod og blik for forbedringer, der driver samfundets udvikling. Det er det mentale skift, der sker, når vi går fra at tænke “nogen burde gøre noget”, til at tænke “det her vil jeg være med til at gøre bedre”. Det er skiftet fra at være borgere, der sidder tilbagelænede og engang i mellem føler sig forpligtede til at deltage i valg og folkeafstemninger, til at være borgere, der rykker helt frem i stolen og har modet og lysten til at engagere sig og prøve noget nyt – uden at vide, hvad der kommer til at ske. Det er det lille overskud i hverdagen, som let kan vokse og sprede sig, hvis det får lov.
 
Vi synes, borgerlyst er noget af det allermest grundlæggende i vores samfund. For samfundet er altid i forandring. Og hvis vi kun forlader os på pligten, holder vi op med at se samfundet som noget, vi udvikler sammen. Så nøjes vi med at gøre det, der skal til for at holde hjulene i gang og bevare status. Og så ender det med, at vi læner os tilbage, afgiver vores stemmer en gang hvert fjerde år og håber på, at politikerne kan udvikle samfundet for os.
 
Men samfundets udvikling er også vores ansvar som borgere. Vi må ikke glemme, at vi kan være med til at påvirke samfundet og skabe forandringer mellem valgene. For hvis vi holder op med at tro på, at vi kan bruge vores borgerlyst til at være med til at gøre samfundet bedre, holder vi i sidste ende også op med at tro på vores egen handlekraft.
 
Det var denne følelse af uforløst handlekraft, der ledte til, at vi – Nadja Pass og Andreas Lloyd – begyndte at arbejde sammen i slutningen af 2009. På det tidspunkt arbejdede vi begge som konsulenter i et kontorfællesskab på Vesterbro, hvor vi havde nogle gode snakke over frokostbordet. Der havde lige været kommunalvalg, og vi havde begge to dårlig borger-samvittighed. Vi havde stemt. Selvfølgelig havde vi stemt. Men valgkampen havde været underligt fjern og uengageret — præget af verbale boksekampe om sager, der ikke rigtigt vedkom os. Og efter valget skiftede mange kandidater partier og indgik alliancer, der lå fjernt fra det, vælgerne havde forudset. Det føltes ikke så betryggende at have afgivet sin stemme til dem. Og samtidig føltes det så mærkeligt, at der nu var fire år, til vi skulle stemme igen.
 
Fem minutters engagement en gang hvert fjerde år – var det virkelig alt, hvad der blev forventet af os?

Det vidste vi jo godt, det ikke var. Partierne råbte på medlemmer og foreningerne på frivillige. Men vi havde ikke lyst til at købe hele holdningspakken hos ét bestemt parti. Og vi blev på forhånd helt trætte ved tanken om at forpligte os på at være endnu et tandhjul i et stort foreningsmaskineri.
 
Vi kunne ikke finde ud af, hvor vi skulle gå hen, hvis vi havde masser af borgerlyst, men ikke ville bruge den på den måde, det blev forventet af os. Vi savnede de helt grundlæggende diskussioner om, hvilket samfund, vi gerne vil skabe sammen. Vi savnede modet til at tro på, at vi sammen kan være med til at gøre det lidt bedre. Vi savnede de faglige sammenskudsgilder, der kunne gøre det nemt for os alle sammen at bidrage med vores lille ekstra overskud i hverdagen. Vi savnede steder, vi kunne mødes og finde sammen om at gøre det. Vi savnede borgerlysten. Og vi savnede nogle rammer, den kunne trives i.

Derfor startede vi Borgerlyst. Borgerlyst med stort B.

Samfundsfundslaboratoriet Borgerlyst

Vi kalder Borgerlyst et samfundslaboratorium, fordi det er vores fælles værksted, hvor vi kan eksperimentere og nørde lige så tosset, vi vil. Hvor vi kan sætte en masse forsøg i gang, se hvordan de udvikler sig, snakke om, hvad vi så kan lære af dét – og kan dele vores erfaringer med alle andre borgere, så de kan udvikle videre på dem. På den måde, de har lyst til og som lader sig gøre i deres hverdag.
 
Da vi lancerede Borgerlyst grundlovsdag 2010, vidste vi endnu ikke rigtigt, hvad det var, vi havde gang i. Vi havde ikke en fastlagt strategi eller nogle konkrete mål. Vi vidste faktisk ikke engang, hvilke initiativer vi helt konkret ville sætte i gang.
 
Det eneste vi vidste med sikkerhed var, at vi selv havde fornemmet et behov, og at det føltes vigtigt og nødvendigt at gøre noget ved det. Og efterhånden havde vi snakket med så mange andre om det, at vi nu også vidste, at vi langtfra var de eneste, der gik med følelsen af uforløst borgerlyst. At de heller ikke anede, hvad de skulle gøre med den.
 
Derfor besluttede vi os for at lancere Borgerlyst — med både lille og stort B —  med en fest på spillestedet VEGA under overskriften ”Grundlovsdag er årets mest sexede dag”. Vi annoncere vidt og bredt, at vi ville fejre ‘grundlovsaften’ ved at snakke om, hvordan vi sammen kunne “gøre det mere lystbetonet, nemt, sjovt og spontant at bidrage til at gøre verden til et lidt bedre sted at være”.
 
Der kom mange vidt forskellige gæster. Og langt de fleste af dem sagde højt og tydeligt, at de ellers aldrig kom til politiske møder eller debataftener – men at det her lød som noget, de godt gad bruge en lørdag aften på. De var nysgerrige og spændte på, hvad vi havde på hjerte og ville sætte i gang.
 
I løbet af aftenen holdt vi et par korte oplæg om vores tanker bag Borgerlyst. Og efter hvert oplæg bad vi gæsterne om at snakke sammen i tre gange 20 minutter om forskellige aspekter af deres egen borgerlyst. Vi mixede gæsterne ved hjælp af nogle symboler på navneskiltene, så de kom til at tale sammen to og to om de meget konkrete spørgsmål, vi stillede. Så alle fik i aftenens løb mulighed for at tale med tre andre gæster, de ikke kendte i forvejen. Det fik rummet til at eksplodere af energi og engagement. Deltagerne blev helt røde i kinderne, høje på deres egen borgerlyst. Vi havde ramt en nerve. Et udækket behov. Så var spørgsmålet bare, hvad vi skulle gøre ved det…
 
Vi var jo netop ikke eksperter. Vi havde ikke læst statskundskab eller været aktive i et politisk parti. Vi havde ikke mange års erfaring som frivillige. Vi var ikke vant til at blande os i den politiske debat. Vores eneste og vigtigste kvalifikation var — og er — at vi selv er borgere. Borgere med hver vores ydmyge og oprigtige blik for, hvordan vi gerne selv ville deltage mere aktivt. Hvordan rammerne skulle være, hvis vores egen borgerlyst skulle kunne trives. Hvordan vi mente, vi kunne bidrage til at gøre samfundet lidt bedre.
 
Vi gik til opgaven som nybegyndere. Og derfor valgte vi fra starten at være så åbne omkring processen som muligt. Vores tanke var, at hvis vi skulle dumme os og begå en masse fejl, så kunne vi lige så godt gøre det i fuld offentlighed, så andre i det mindste kunne lære af det. Vi var meget inspirerede af open source software-bevægelsen, hvor programmører deler den kildekode, der ligger til grund for programmerne, så alle frit kan bygge videre på den. Og vi satte os for at dele vores metoder, idéer, erfaringer, forundringer og erkendelser undervejs, så alle interesserede kunne pille dem fra hinanden og afprøve det selv. Og så forhåbentlig dele deres egne erfaringer og opdagelser med os, så vi alle sammen kunne blive klogere. Sammen.
 
På den måde har Borgerlyst fra starten været et åbent værksted, hvor alt hele tiden er under udvikling. Selv måden, vi definerer og fortæller om Borgerlyst, udvikler sig hele tiden, efterhånden som vi prøver ting af og bliver klogere.

The long, hard, stupid way

Men beslutningen om at arbejde åbent og dele vores resultater havde også den konsekvens, at hver eneste ting vi gjorde, blev en anledning til at udfordre den vante måde at gøre tingene på.
 
Mens vi arbejdede på denne bog hørte vi om den amerikanske stjernekok David Chang, der fangede en af sine ansatte i at skyde genvej i en lang opskrift. Det kunne være, at han havde brugt gårsdagens brød i stedet for at bage noget nyt, eller at han havde brugt bouillon i stedet for at lave en fond fra bunden. Chang lægger stor vægt på omhu, omsorg og omtanke i alt, hvad der blev serveret i hans restaurant, så derfor irettesatte han ham prompte: “That’s not how we work here. We do things the long, hard, stupid way!”
 
Vi grinede meget, da vi hørte den historie. For den beskriver meget præcist den måde, vi arbejder med Borgerlyst på. Vi ender ofte med at gøre tingene på den lange, hårde, dumme måde, selvom det kunne sagtens gøres hurtigere, lettere og smartere. The long, hard, stupid way beskriver meget præcist dén éne ting, vi virkelig har til fælles. Vi er nemlig på mange måder utroligt forskellige. Mange ville sige, at vi er som nat og dag. Men det, der binder os sammen, er – udover vores fælles længsel efter et mere borgerlystent samfund – at vi begge foretrækker at gøre tingene på den lange, hårde, dumme måde (at vi så gør det på hver vores lange, hårde, dumme måde gør det bestemt ikke hurtigere, lettere eller smartere for os at arbejde sammen!).
 
Det er denne fælles omhu og stædighed, der gør, at vi næsten altid fravælger at nå hurtigt i mål ved at vælge de bekvemme løsninger. Vi foretrækker at prøve noget nyt fra bunden for virkelig at kunne lære, hvordan det fungerer, så vi kan dele vores erfaringer bagefter. Vi venter med at starte en virksomhed eller stifte en forening, fordi vi synes, det er sjovt at se, hvor langt vi kan nå uden. Vi søger ikke støtte, men prøver at se, hvor meget vi kan få til at ske uden en krone på lommen. Vi får ikke et forlag til at udgive vores bog, men prøver kræfter med crowdfunding og eksperimenterer med redaktionsprocessen. Vi tænker ikke i målgrupper, men skriver den bog, vi selv gerne ville læse. Der er ingen genveje, når man vil gøre det hele selv.

En tidskapsel fuld af de erfaringer, vi har gjort os fra 2010 til 2015


Her på siden har vi samlet alle de erfaringer, vi har gjort os gennem de første 5 års lange, hårde, dumme — men mest af alt inspirerende, alsidige og sjove — arbejde med Borgerlyst. Vi giver de bedste råd, vi selv har fået, videre. Vi samler op på alt det, vi har læst, diskuteret, ladet os inspirere af og som har givet os selv de største aha-oplevelser undervejs. Og vi beskriver opstarten og udviklingen af alle de eksperimenter, vi har iværksat gennem de sidste fire år.
 
Hvert eksperiment er et selvstændigt forsøg på at skabe nye rammer for borgerlyst. De har taget meget forskellig form: Arrangementsformer og mødeformater som Samtalesaloner, Udviklingssaloner og Sammenskud Live, der styrker samtalekulturen og gør det nemmere at finde ligesindende, slå pjalterne sammen og udvikle nye løsninger. Spontansparringskonceptet Træffetid, hvor alle borgerlystne kan få hjælp til at komme videre med deres projekter. Sociale medie-koncepter som Hverdage og Folkets Stemmer, hvor alle dele kan deres tanker og hverdagserfaringer, så alle andre kan lade sig inspirere og bygge videre på dem. Og afgrænsede kampagner som Folkets Valg og crowdfundingen af denne bog, hvor fokus har været på alle de små anledninger, vi hver dag har til at vælge, handle og gøre det hele lidt bedre.
 
Fælles for eksperimenterne er, at de har fokuseret på at udvikle nye formater for moderne samfundsengagement, der kan gøre det nemmere at bruge det lille ekstra overskud i hverdagen.
 
Vi ved godt, at det langtfra er alle, der føler dette overskud. Og vi ved også, at rigtigt mange danskere allerede lægger masser af overskud og borgerlyst i deres arbejde, i foreningslivet og i de politiske partier. Og trives rigtig godt med det. Det håber vi meget, de bliver ved med. For det er en vigtig del af samfundets sammenhængskraft og udviklingspotentiale. Men vi tror, der er rigtigt mange andre, der ligesom os ville trives bedre med at kunne deltage på nogle andre præmisser. Og at der ligger et kolossalt uudnyttet potentiale i at skabe nogle nye former for engagement og deltagelse, der gør det nemmere for dem at være med.
 
Alle dem, der brænder for en sag og gerne vil bidrage – men som kun kan gøre det, hvis rammerne er tilpas spontane og fleksible til, at de kan gøre det i en travl hverdag. Alle dem, der gerne vil engagere sig, men ikke kan overskue de langtrukne møder, uoverskue­lige mail-korrespondenser, uklare forventninger og regelrytteriet, der desværre alt for ofte følger med. Alle dem, der bare har lyst til at plante nogle blomster, læse lektier med nogle børn eller give en hjælpende hånd i ny og næ.
 
Vi tror, at selv helt små borgerlystne handlinger kan være med til at gøre en stor forskel. Det starter næsten altid i det små: Man falder i snak med en fremmed, roser et initiativ, spørger om man lige kan give en hånd – og opdager, at det ikke alene glædede andre. Man opdager, hvor glad man også selv bliver. Hvor godt det føles. Og lige så stille får man mod på mere.


 

Rammerne for borgerlyst

Der er ikke noget entydigt svar på, hvordan de optimale rammer for borgerlyst ser ud. For borgerlyst føles forskelligt og kommer forskelligt til udtryk fra gang til gang, person til person. Det, der virkelig adskiller borgerlyst fra borgerpligt er, at hvor borgerpligt er præget af faste systemer og måder at gøre tingene på, så opstår borgerlyst hos den enkelte og fungerer bedst, når man selv får mulighed for at påvirke rammerne, så man kan være med på deres egne præmisser. Det er en vigtig del af løsningen og rammerne – så uhåndgribelig den indsigt end måtte være.
 
Men vi har alligevel fundet tre helt grundlæggende forudsætninger for borgerlyst, som vi ser gå igen i alt, hvad vi har undersøgt, bygget og afprøvet. Det er disse tre forudsætninger, vi derfor fokuserer på udvikle og styrke:

Bedre samtaler

Gode samtaler er roden til alt godt. Når vi snakker med hinanden, forstår vi bedre, hvorfor andre tænker, reagerer, handler og stemmer, som de gør. Men vi er ikke altid så gode til at snakke med dem, vi ikke allerede kender – og selv med vores bedste venner kan det være svært at få de rigtig gode samtaler i gang.
Derfor arbejder Borgerlyst for at skabe bedre samtaler. Vi vil skabe flere anledninger, hvor vi som borgere kan snakke med folk med andre perspektiver, baggrund og viden. Vi mener, at bedre samtaler skaber bedre forståelse for vores indbyrdes forskellighed, og de fælles udfordringer, vi står overfor.
 

Fri krydsbestøvning

Vi kan lære så meget af hinanden. Men alt for ofte ender vi med at spørge de samme gamle hoveder. Det sker både i vores egne liv, men også i offentlige, private og frivillige organisationer, hvor mange samfundsudviklende initiativer bremses af, at de ikke passer ind i de vante kasser – eller, at dem vi spørger og lytter til, hviler så trygt i alle de vante tankegange og kompetencer, der bragte dem dertil, hvor de er i dag, at de føler sig mere trygge ved at afvise det nye og sige, at det ikke lader sig gøre.
 
Derfor arbejder vi for at skabe fri krydsbestøvning. Vi vil gøre det lettere at finde sammen med andre, der kan noget andet end os selv — og som har lyst til at skabe forandringer sammen med os. Sammen kan vi holde faglige sammenskudsgilder på tværs af siloer, brancher, styrelser, sektorer, afdelinger, politiske holdninger, landsdele og aldersgrupper og iværksætte initiativer, som ingen af os ville kunne have løftet alene. På den måde kan vi ikke alene lære gode nye folk at kende, men også få mulighed for at udvikle nye kompetencer eller afprøve noget i praksis, vi altid har haft lyst til at prøve.
 

Mod på forandring

Vores samfund er i konstant forandring. Vores behov, vores forventninger og vores omgivelser ændrer sig hele tiden. Det kan lyde skræmmende og utrygt, men det er også en spændende mulighed. For det betyder, at vi er med til at skabe denne forandring. Vi er med til at forme fremtiden. Vi kan lære af fortidens fejl og rette dem. Men det forudsætter, at vi er villige til at udfordre det vante. At vi har lyst til at eksperimentere.
 
Derfor arbejder Borgerlyst for at skabe mod på forandring. Det er troen på, at summen af de mange små og store handlinger, vi foretager os hver dag, definerer og forandrer vores samfund. Det er troen på, at vores gode handlinger smitter. At hver enkelt handling kan være med til at sætte lignende handlinger i gang. Det er troen på, at det gode eksempel kan inspirere hundrede andre gode tiltag. Det er troen på, at jo flere, der gør det — jo større forskel gør det. Det er troen på, at det nytter.
 
Bedre samtaler, fri krydsbestøvning og mod på forandring er vores tre pejlemærker. Det er variationer over og kombinationer af de tre temaer, der går igen i alt vores arbejde med Borgerlyst. Vi sætter fokus på, hvordan vi alle sammen kan være med til at udvikle samfundet på vores egne præmisser i vores egen hverdag. Og det er også det, denne bog handler om.

 

Læs mere

• Billedet med “You’re not stuck in traffic, you are traffic” stammer fra Eric Liu og Nick Hanauers bog Gardens of Democracy (Sasquatch Books, 2011)
• Historien om “The Long, Hard, Stupid Way” fandt vi i Frank Chimero’s præsentation Do Things The Long, Hard, Stupid Way: http://dolectures.com/lectures/do-things-the-long-hard-stupid-way/
• Andreas har skrevet meget mere udførligt om open source software i sit speciale fra 2007, som kan findes her: http://andreaslloyd.dk/writings/thesis/
• Nadja har skrevet udførligt om at vække samfundsengagement i sit speciale fra 2001 om motivationsretorik, som kan findes her: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/motivationsretorikken