Jennie Kaae Ferrara

Tre ord, der beskriver det særlige ved din hverdag:

Farve. Latter. Valg.



Den vigtigste erfaring fra din hverdag i een sætning:

Grin, for helvede. 


Hvem er du, og hvad optager dig til dagligt?

Jeg er Jennie. Jeg har en BA i finsk, og har lige afleveret speciale i Moderne kultur og kulturformidling. Jeg bor i en andel på Østerbro med min mand og vores to drenge på 5 og 7.

Jeg er optaget af alting på en gang. Men specielt de seneste 5 år har jeg levet med en meget nærliggende bevidsthed om klimakrisen. Det har gennemsyret min hverdag, på godt og ondt, heldigvis mest godt nu. Og så er jeg evigt optaget af andre mennesker og deres liv. Jeg samler nærmest på dem. 


Hvordan har du valgt at indrette din hverdag?

Jeg står faktisk nu til at skulle genopfinde min hverdag, da jeg lige har afleveret speciale.

I de seneste år har studielivet givet mig en fleksibilitet i forhold til familielivet, som jeg har udnyttet til fulde. Hverdagen skal være god og glad, uanset hvad vi skal. Og når jeg engang er i arbejde skal det også være sådan. Vi er ikke særlig dogmatiske herhjemme, vi nyder bare at være sammen med vores børn, og venner, og reglen er, at vi bare skal have det rart. Jeg lægger meget vægt på, at vores hjem er et varmt og rart sted, og at her er plads til venner og spontane indslag.

Jennies stue, hvor familien tilbringer suverænt mest tid.

Hvor mange penge skal du tjene for at få din hverdag til at hænge sammen? Og hvad bruger du resten til?




Det er der ingen der ved! Lige nu i denne post-speciale tid er alt op i luften. Men vi har en lav husleje, få faste udgifter, ingen større lån, og sådan skal det forblive. Vi spiser mad og drikker vin herhjemme for det meste, bruger cykler til transport, køber genbrug, freecycler, bruger biblioteket. Et godt liv for os lige nu er ikke lige med en høj indtægt.

Jeg køber sjældent nyt tøj til mig selv, og jeg glemmer at gå med smykker og håndtasker, så dem køber jeg heller ikke. Om foråret køber jeg dog nok for en mindre formue i stauder, til mine bede i gården.

Og så tager vi på en længere rejse cirka hvert 2. år, og det koster som regel boksen, men det skyldes mest at jeg ikke flyver længere (på grund af CO2-udslippet), så vi tager kun tog og færge, om det er til Finland eller Marokko. Det er rasende dyrt at rejse med tog! Men det har været pengene værd. Det tager f.eks. 3-4 dage at komme til Marokko, og man er nødt til at drikke vin i Paris og spise tapas i Madrid på vej dernede, pokkers også!




Hvorfor er du endt med denne hverdag? Hvad har du gjort undervejs?

Det har været en naturlig udvikling. Meget i mit liv er bare kommet dumpende, føles det som. Kæreste – bum. Børn – bum. Studie – bum. Jeg føler ikke jeg har orkesterede de større elementer, bare taget det som det kom. Men der er sket nogle ting som har betydet meget for hvordan jeg har ageret.

Da min far begik selvmord da jeg var 23 blev jeg meget bevidst om, at ambitioner og for høje forventninger til livet kunne være decideret fatale. Jeg besluttede mig for, at min eneste ambition var at være glad, og ikke lade mig skuffe af urimelige foventninger til livet. Det har været en overvejende god holdning for mig at have, men gav lidt knas her med specialet, da jeg indså, at jeg rent faktisk havde en ambition om at bevise mit værd i akademisk sammenhæng.

Og så kan man sige, at klimakrisen er med til at frame min hverdag således at jeg skal have mest muligt ud af den, mens jeg har den. Mennesket lever med døden i hverdagen ved at pakke sig ind i forbrugsvat, men denne overordnet død på alle ting som truer kræver direkte konfrontation, ikke virkelighedsflugt. Det har været dynamisk, at nå hertil, for at sige det mildt.

Jeg oplever i min hverdag både en stor sorg over, at vi der lever nu er måske de sidste til at leve her, og besidde et historisk overblik, men også en ekstrem glæde over alt det der har kunnet lade sig gøre i vores lille bitte kosmiske øjeblik. Og de to modpoler oplever jeg simultant når jeg afleverer og henter børn, drikker kaffe, skriver, eller læser en bog. Det var lidt upraktisk dengang jeg stadig tudede meget over det, men det er jeg heldigvis holdt op med.

Hvad har du valgt fra? Hvilke muligheder har du udelukket?

Som tidligere nævnt, så har jeg for det meste valgt ambitionen fra, og forventningen om en høj indtægt. Ikke at udelukke, at jeg en dag kommer til at tjene mange penge, det ville være dejligt, men det er ikke noget jeg satser på. Men jeg vil ikke sige, at nogle muligheder nogensinde bliver udelukket. Mulighederne for hvad som helst er der vel altid.

Helt konkret i det daglige har jeg nok valgt træning fra. Jeg har meget svært ved at bytte fritid med den transport og logistik der skal til for at det kan lade sig gøre. Det giver heldigvis lidt at fragte børn rundt i en ladcykel.

Hvad har været de vigtigste forandringer i din hverdag indenfor de sidste år — og hvordan forventer du din hverdag vil forandre sig i de kommende år?

At mit ældste barn startede i skole var en stor forandring for hele familien. Fra at aflevere børn i institution til direktørtid, så er vores morgener blevet tidlige, korte, og praktiske. A-menneskeheden har dog endnu ikke indhentet os.

Specialearbejdet var også vildt. Jeg havde ingen hverdag, arbejdede bare i døgndrift. Jeg havde 3 mdrs hardcore arbejde, hvor jeg dårligt ænsede hvordan vejret var. Det var intimiderende at indse, hvor meget jeg var nødt til at give afkald på, for at være tilstrækkelig produktiv.

Jeg vil håbe, at jeg indenfor en overskuelig fremtid får et rigtigt arbejde, med kollegaer og frokostordning og det hele. Jeg har brug for, at andre end lige min familie har brug for mig nu! Men det er blot et håb. Jeg forventer nok bare mere at jeg ikke længere indordner mig så meget efter min families behov, men mere mit eget behov for at være et skabende menneske.