Makroskop: Jorden set fra rummet 1

Det mest præcise, svimlende og tankevækkende makroskop jeg endnu har fundet, er dette billede.

Det er jorden set fra rummet. Vi tager det måske nok for givet nu, men i virkeligheden er dette makroskop kun 50 år gammelt. Før de første satellitter og bemandede rum-missioner var der intet menneske, der havde set hele jorden. Aldrig før har vi haft muligheden for at overskue hele jorden på een gang.

Og jo længere vi rejste fra jorden, jo bedre forstod vi hvor små vi er, midt i verdensrummet. I 1990 var rumsonden Voyager 1 nået til den yderste kant af vores solsystem – 6 milliarder kilometer fra jorden. Forfatteren Carl Sagan bad NASA om at vende sondens kamera mod jorden for tage et sidste billede inden den helt forsvandt ud i verdensrummet:

Efterfølgende skrev Sagan om denne lille, blege, blå prik, der kun nærmest kan skimtes i solstrålen længst mod højre:

Jorden ser ikke ud af meget på så lang afstand. Men prøv at overveje denne priks betydning. Det er her. Det er hjem. Det er os. På den er alle dem, du elsker. Alle dem, du kender. Alle du nogensinde har hørt om. Alle mennesker, der nogensinde har levet, har levet hele deres liv her. Summen af al vores glæde og lidelse, tusinder af selvsikre religioner, ideologier og økonomiske doktriner. Hver eneste jæger og samler. Hver eneste helt og kujon. Hver eneste skaber eller ødelægger af civilisationer. Hver eneste konge og bonde. Hver eneste forelskede par. Hver eneste far og mor. Hvert eneste håbefuldt barn, opfinder og opdagelsesrejsende. Hver eneste vismand, korrupt politiker, “superstjerne” eller “enehersker”, hver eneste helgen og synder igennem hele vores historier har boet her. På et lille støvkorn, der hænger i en solstråle.