Kaffeslabberas om DØDEN

I pinsen 2015 bød den første udgave af OPEN AIR ACADEMY på en herlig blanding af forskere, kunstnere, koncerter, naturvandringer og samtaler i de underskønne omgivelser ved Brede Værk.

Andreas stod for en vandring om Nærvær i Naturen. Og Nadja havde inviteret til en Kaffeslabberas om Døden. Efter selv at have lavet en stor rapport for Egmont Fonden om, hvordan vi bedste hjælper børn og unge gennem sorgen, når deres forældre dør – og selv at have mistet min mor omend i mere moden alder – har jeg opdaget, hvor vigtigt det er, at vi bliver bedre til at tale naturligt om døden. Og personligt synes jeg, at gode samtaler om døden ikke alene ofte er meget nærværende og tankevækkende, men også kan være utroligt livsbekræftende.

Men jeg var godt nok meget spændt på, hvor mange gæster, der havde lyst til at bruge en solskinssøndag på at snakke med om døden. Derfor var det utroligt dejligt at opleve, at over 50 gæster i alle aldre stimlede sammen. Inden vi gik hen til den smukke plæne, hvor jeg havde fået bredt tæpper ud og stillet kaffe frem, koblede jeg Samtalesaloner-style de fremmødte op to og to med en de ikke kendte og bad dem snakke om, hvordan de egentlig havde det med at skulle tale om døden den næste time.

Der var både smil, grin og tårer helt fra starten, og efterhånden som vi nåede hen til selve kaffeslabbaraset og de to samtalemenuer, der bød på temmelig store spørgsmål var det meget, meget rørende at se, hvordan samtalepartnere både lyttende, støttede og boostede hinandens livskraft undervejs. Og det var overraskende dejligt at opleve, hvordan samtalesalonernes stramme rammer kombineret med den smukke pinsesøndag gjorde det så naturligt at snakke åbent om døden.

Her er de to samtalemenuer. Sæt en halv time af til hver af dem.