Katrine Dahl Clement

Katrine har skrevet disse svar på hverdagsspørgsmålene:

Tre ord, der beskriver det særlige ved din hverdag:

Praktisk, nærvær og kys – i massevis, hver dag.

Den vigtigste erfaring fra din hverdag i een sætning:

Det er ikke farligt at fejle.

Hvem er du, og hvad optager dig til dagligt?

Jeg hedder Katrine, og jeg er mor til to børn, som jeg har sammen med min mand, Fredrik. Jeg er datter af Sys som valgte at få mig alene i en alder af 42. Jeg er uddannet retoriker, cand. mag. og ph.d. til min egen store overraskelse. Og nu arbejder jeg som verdens lykkeligste kommunikationskonsulent i miljø- og teknikforvaltningen i den kommune jeg bor i.

Hvordan har du valgt at indrette din hverdag?

Vi bor i et bofællesskab som vi har været med til at etablere, og som vi flyttede ind i 2008. Her er over 50 husstande. I virkeligheden en lille landsby – vores fælles grønne gård er nærmest en slags fælled. At bo her betyder især to ting for os. For det første oplever vores børn et stærkt socialt miljø med masser af legekammerater i alle aldre og godt sammenhold blandt børn og voksne. Legeaftaler findes nærmest ikke i vores hverdag. Ungerne går bare hen til deres legekammerater selv. Min datter har selv kunnet gå på besøg hos sin veninde fra før hun kunne gå.

For det andet giver fællesspisningen os et frirum i hverdagen. Der bliver lavet mad seks aftener om ugen, og derfor er timerne fra hentetid til spisetid vores egne. Vi skal ikke bruge tid på at købe ind eller lave mad, vi kan hænge ud. Fordi det er frivilligt om man spiser i fælleshuset eller tager maden med hjem som take-away, kan vi altid gøre det der passer os bedst den dag – har vi brug for at zoome ind eller lyst til at sludre med vores dejlige naboer i dag?

Hvor mange penge skal du tjene for at få din hverdag til at hænge sammen? Og hvad bruger du resten til?

Det med penge er jo egentlig ikke noget jeg har lyst til at dele med hele verden. Vi købte vores hus da priserne var allerhøjest, så vi har da faste udgifter der godt kan give et sug i maven når man ser dem på papiret. Det betyder at vi har brug for to gode indtægter. Det er klart at vi dermed er bundet til at arbejde hvis vi vil blive boende.

Jeg har prøvet at blive fyret, og det var da nogle spændende måneder før noget nyt faldt på plads, men det fik os ikke til at fortryde at vi havde købt hus og bundet os til høje faste udgifter. Livet kan ikke planlægges, og jeg tror på at det er farligt at forsøge. Det handler om de dage man har undervejs. Og hvis vi synes at vi skal på den store rygsæktur eller bo i New York i et par år, så går vi da bare i gang med at undersøge hvordan vi kan få det til at ske. Jeg føler mig ikke låst fast.

Vi har faktisk også købt hus som en form for pensionsopsparing. Nu får vi se om det virker, økonomisk rådgiver bliver jeg i hvert fald aldrig. Men vi ville gerne sikre os at de penge vi betalte for at bo et sted, faktisk kom os selv til gode, i hvert fald over tid.

Når vi har penge der dumper ned fra himlen, opfører vi os helt barnligt. Vi diskuterer i cirka fem minutter om vi skal gemme dem, nedbringe lån eller den slags fornuftigheder. Umiddelbart derefter bestiller vi en rejse til et sted vi ikke har været før. Oplevelser er det vi allerhelst vil bruge penge på.

Til gengæld er vi helt holdt op med at optimere på indretningen i vores hus, og det er fantastisk, ud over at det er billigt. Vi ordnede løs da vi flyttede ind, diskuterede lamper og placering af billeder, men siden er der ikke sket en skid. Jeg havde mega-mindreværd over når andre lige fik dullet stuen op, stylet soveværelset eller tapetseret børnemøblerne, indtil det for nylig gik op for mig at grunden til at vi ikke gør det, er at vi ikke gider bruge tid på det.

Vi vil hellere se Ramasjang, læse avis, være på nettet, jeg løber og min mand cykler. Eller vi vil stå med en kop kaffe i gården mens vi skubber til gyngen og sludrer med en nabo. I dag elsker jeg min klamme sofa (hvem fanden køber også en beige sofa når det første barn er 3 måneder gammelt?), kontoret der fungerer som et walk-in-closet for skrammel, og ledningehelvedet der vokser ud bag fjernsynet. Det er tegnet på at vi bruger tiden på de ting som er rigtige for os.

Hvorfor er du endt med denne hverdag? Hvad har du gjort undervejs?

Jeg har ikke gjort noget som helst for at planlægge at det skulle blive sådan. Jeg blev ph.d. fordi it-boblen fjernede alle kommunikationsjobbene overnight, cirka seks måneder før jeg blev cand.mag. Så ville jeg være proces-pige og udvikle organisationer. Var der noget jeg ikke skulle være, var det nok producerende kommunikationskonsulent.

Så blev jeg fyret fra mit proces-job hvor jeg mistrivedes uden helt at have indset det selv, og nu er jeg verdens lykkeligste kommunikationskonsulent. En kommune er den demokratiske og administrative virkeliggørelse af et fællesskab. På miljø- og teknikområdet arbejder man med byen, bygninger, veje, cykelstier, bæredygtighed. Det er folks hverdagsliv det handler om. Jeg føler at jeg arbejder for fællesskabets bedste, og jeg gør mig umage hver dag for at leve op til det ansvar som jeg har fået lov til at bære. Det er en gave.

Hvad har du valgt fra? Hvilke muligheder har du udelukket?

Jeg har valgt det pæne København fra ved at flytte til Albertslund. Med hjertet i siddende i halsen, og dér sidder det stadigvæk, tak skal De have. Det ville være lettere at bo i en pæn by med kun pæne familier i vores eget segment. Et sted hvor vi ikke altid skulle forklare folk hvorfor vi boede der, og hvor vi og vores børn kunne spejle os i de fleste af de mennesker vi mødte rundt om i byen.

Jeg elsker Albertslund, og mange af de negative ting der bliver sagt om Albertslund er noget opskruet vås. Her er faktisk stille og roligt, grønt og dejligt og masser af helt almindelige mennesker. Men jeg er ikke i tvivl om at det ville være ulig meget lettere at have de rigtige meninger om det Danmark der har det svært, hvis jeg boede i Værløse.

Hvordan har din hverdag forandret sig om fem år?

Det ved jeg ikke, og jeg bruger ikke 10 sekunder på at spekulere over det.

Send stafetten videre

Jeg vil gerne høre om

Maja Juhlins hverdage fordi Maja stædigt har forfulgt sin drøm og uddannet sig som skuespiller. Dermed har hun valgt den kringlede vej med indbygget usikkerhed og svære valg undervejs. Hun er ærkekøbenhavneren der lige nu bor i Jylland for at arbejde på et fedt teater.”