Lynkursus: Kunsten at tænke i mikrohandlinger
Helt grundlæggende gør mikrohandlinger det let for folk at sige ja. Hvis mikroopgaverne er tilstrækkeligt konkrete og afgrænsede, er det nemt at vide, hvad man siger ja til. Og er de tilstrækkeligt synlige og vigtige, er det sjovt at være med.
Men det er vigtigt respektere, at folk i første omgang kun har sagt ja til denne ene mikrohandling. Hvis du prøver at snige mange ekstra-opgaver ind ad bagvejen, bryder den sociale kontrakt, som mikrohandlingerne hviler på: Man har i første omgang kun sagt ja til at udføre dén ene handling.
Det kan sagtens være, at folk er friske på at løse flere mikroopgaver, men lad dem selv få lov at opsøge dem. De må for alt i verden ikke føle sig bondefanget eller tvangsindlagt til noget som helst. Ved at give andre muligheden for at sige nej, giver du dem også muligheden for at sige oprigtigt ja og gøre dit projekt til deres eget. Du giver dem muligheden for at blive aktive hjælpere. På den måde kan de helt små mikrohandlinger spire og gro til mere, hvis bare du giver plads til, at alle kan gøre det i deres eget tempo.
De gode mikroopgaver, der ansporer andre til mikrohandlinger, er typisk:
Konkrete – gør opgaven så specifik som muligt. Jo simplere og mere ligetil opgaven er, jo nemmere vil den være for andre at overskue og påtage sig.
Tidsafgrænsede – gør det klart, hvor meget tid man forpligter sig til på at bruge på opgaven. Det er ofte bedre at afgrænse opgaven til et bestemt tidsrum, end det er at tilpasse tiden til opgaven. Folk kan meget nemmere sige ja til en opgave, hvis de ved, at de kun er forpligtet i et bestemt tidsrum, og derfor ikke føler, at de kan risikere at komme til at hænge på en masse ekstra arbejde bagefter.
Funktionsbestemte – gør det klart hvilke kompetencer, der indgår i opgaven. Mange studerende eller nyuddannede vil gerne prøve deres faglighed af i praksis. Mindst ligeså mange vil gerne prøve kræfter med et nyt felt eller en ny faglighed. Utroligt mange savner at bruge deres kompetencer på den nørdede måde, der sjældent er plads til i hverdagen. Mange finder også stor glæde i at lære deres kompetencer eller særlige nørdeviden fra sig. Det gælder også i mikro-format. Gør det nemt at dele viden og lære af hinanden.
Sjove – Jo sjovere og jo mere interessante opgaverne er, des mere har folk lyst til at påtage sig dem. Det er som regel sjovere at lave ting sammen med andre end alene. Det er som regel sjovere at lave opgaver, man føler sig nogenlunde tryg ved og kompetent til, end opgaver, hvor man føler sig uforberedt og ude på dybt vand. Det er sjovest at løse opgaver, man nemt kan se gør en forskel. Tænk bare på, hvor meget mere tilfredsstillende det er at male en hvid væg blå end en nusset hvid væg hvid.
Synlige – der er ikke meget ved at lave opgaver, som ingen ser resultatet af, og derfor ikke kan værdsætte. Det er sjovere at lave mad end at vaske op (altid den pokkers opvask!). Derfor er det vigtigt at give synlig, umiddelbar og klar feedback på det, folk bidrager med. Både undervejs og bagefter. Jo bedre du kan vise, hvilken forskel folks arbejde gør i den store sammenhæng, jo mere tilbøjelige vil de være til at engagere sig mere.
Vigtige – fortæl folk, hvordan den lille, konkrete opgave de løser, er med til at løse en langt større sag i et større perspektiv. Jo bedre folk kan se det samlede billede, jo bedre kan de også selv byde proaktivt ind med forslag til andre gode mikrohandlinger – og jo mere tilbøjelige vil de være til at engagere sig på længere sigt.