Lynkursus: Sådan skaber du opmærksomhed om dit projekt

Lynkursus: Sådan skaber du opmærksomhed om dit projekt

En af de største udfordringer ved at starte et borgerlystent projekt er at sprede budskabet og nå ud til alle de mennesker, der kunne være interesserede i at høre om det og engagere sig i det. Det giver meget ny energi og gå på mod til de fleste projekter, når flere og flere begynder at følge med, bakke op og fortælle om projektet.
 
Tidligere var medierne den eneste vej til at skabe opmærksomhed om et projekt, og det kunne ofte være svært at fange journalisternes interesse, hvis projektet ikke allerede var en succes. Men internettet har gjort det utroligt meget nemmere selv at skabe opmærksomhed omkring sit projekt og komme i kontakt med sine ligesindede. Sociale medier som blogs, video-sites og Facebook-sider har gjort det let at komme hurtigt og effektivt i gang uden at skulle bruge mange penge fra starten. Ikke alene egner de sig utroligt godt til at formidle dine tanker, opsamle dit researcharbejde og dokumentere projektets udvikling, de kan også gøre det let for andre at få et indtryk af projektet og se eksempler på, hvad du allerede gør. På den måde bliver det nemmere for dem at kontakte dig med idéer, reaktioner og forslag til, hvordan I kan samarbejde.

Derfor egner sociale medier sig vældig godt til ’markedsføring’ af projekter i beta. Når du begynder at dele små snapshots fra projektet i både ord, videoklip og billeder på en blog eller Facebook-side, er dit projekt faktisk allerede i gang, og alle andre får et indblik i projektet og får mulighed for at forholde sig til det. Læs for eksempel, hvordan eksperimenter som Folkets Stemmer og Hverdage hjalp os til at komme videre med vores projekter.

Men når dét er sagt, skal du bestemt ikke undervurdere, hvor meget omtale i mere traditionelle medier kan gøre for projektet. En avisartikel, et radioprogram eller en tv-optræden når ud til alle mulige andre end dem, du selv kan nå gennem dit eget netværk – og dine venners og bekendtes netværk. Og det bliver stadig betragtet som en blåstempling, når de etablerede medier fremhæver et projekt. Desuden er det spændende og lærerigt at opdage, hvilke dele af projektet journalisterne fokuserer på at fortælle om, og hvordan de beskriver det. Journalister har et helt andet blik for, hvad der er interessant og en god historie, end du sikkert selv har, og fremhæver nok også nogle helt andre sider af projektet, end dem du selv tænder mest på.
 
Heldigvis er den sociale medieindsats i sig selv også ofte med til at vække journalisternes interesse. For Facebook, blogs, google og personlige anbefalinger er vigtige kilder i journalisternes research. Hvis de undervejs i arbejdet falder over en blog eller Facebook-side, der er så fyldig og velfungerende, at det er tydeligt, at du har lagt en masse arbejde i det og mener det seriøst, kan det i sig selv give anledning til, at de kontakter dig. Og når dit projekt først én gang er blevet omtalt i medierne, sætter det ofte gang i en positiv spiral, fordi journalisterne ofte finder nye historier hos andre medier, men også fordi flere og flere bliver opmærksomme på projektet og nævner det, når nogen efterlyser et godt eksempel eller en god case.
 

Her er 10 råd til, hvordan du kan skabe opmærksomhed omkring dit projekt:

1) Svar på de basale spørgsmål
Det er altid en sund øvelse at stille sig selv de helt grundlæggende spørgsmål om, hvad projektet går ud på. Det hjælper dig både, hvis du arbejder sammen med andre og skal afklare, om I er enige om projektet, hvis du skal skrive fondsansøgninger, og hvis du vil i kontakt med journalister.
Så prøv at svare på:
 
Hvad er det – en bevægelse, en tænketank, en køkkenhave, en madklub? Hvad kommer der ud af det, hvis det lykkes? Hvad sker der helt konkret som en del af projektet? Hvad er det bedste, der kan komme ud af projektet på længere sigt? Hvad er de næste skridt?
Hvorfor laver du projektet? Hvorfor er det vigtigt? Hvorfor har netop du kastet dig over det?
Hvem står bag projektet? Hvem henvender projektet sig til? Hvem kan være med?
Hvordan foregår projektet helt konkret? Hvordan har du fået det til at ske? Hvordan er det finansieret? Hvordan har du løst de udfordringer, du har mødt på din vej?
Hvornår startede projektet? Hvornår har projektet rykket sig eller udviklet sig? Hvornår sker der næste gang noget nyt, der er værd at bemærke? Hvornår kan projektet betragtes som en succes?
 
Svarene fylder sikkert meget mere end det, der i sidste ende skal stå på din hjemmeside. Men når du først har været omkring disse spørgsmål, vil du være i stand til at skære dem ned til essensen af det, projektet kan, skal og gør. Så er du et vigtigt skridt længere i idéudviklingen – og langt bedre i stand til at fortælle andre om projektet.
 
2) Klæd projektet på
En vigtig del af idéudviklingsprocessen er at finde ud af, hvad projektet skal hedde. Det tager ofte sin tid og utallige prøvesmagninger på forskellige forslag, før man finder frem til et navn, der fanger projektets essens i både indhold og signalværdi. Det samme gælder projektets visuelle udtryk. Det behøver ikke at være færdigt og fintunet fra starten. Det er jo i beta, så det er ok, at det er foreløbigt,
 
men det skal være fængende nok til at skabe opmærksomhed og vække genkendelighed, så det springer i øjnene i folks Facebook-strømme. Du kan læse mere om, hvordan vi klædte Borgerlyst på og fandt frem til vores navn og visuelle udtryk i eksperimentet Folkets Stemmer.

3) Giv det lidt kant
Jo mere dit projekt skiller sig ud fra mængden, jo mere nysgerrighed og opmærksomhed vil det vække. Jo sjovere, mere overraskende eller kantet du fortæller om dit projekt, jo lettere vil andre kunne huske det og blive inspireret af det. Sæt skru på bolden og vis det uventede og vilde potentiale, som jeres projekt rummer. Det gjorde Lars AP, der står bag Fucking Flink for eksempel ved at sætte et ‘Fucking’ foran ‘Flink’, så det ikke lød alt for tamt og politisk korrekt. Det samme gjorde den aarhusianske kulturorganisation Frontløberne tilbage i 1980’erne, da de startede en akrobat-trup for arbejdsløse unge under navnet ‘De Flyvende Pisbønner’. Da vi skulle invitere til vores første Borgerlyst-arrangement gav vi det også lidt ‘skru’ ved at skrive i invitationen, at ”Grundlovsdag er årets mest sexede dag”. Sådan var der ikke mange, der havde tænkt på Grundlovsdag før, så i kombination med det nyopfundne ord ’borgerlyst’ og invitationen til ’demokratisk dating’ skabte det også en masse nysgerrighed.
 
4) Del dig selv
Det er ikke altid lige sjovt at starte et borgerlystent projekt op, men det er ofte spændende for andre at følge med i din udvikling undervejs. Det er som et gammeldags eventyr at læse om en tosse (eller flere!), der sætter sig for at skabe noget nyt og spændende, og som kæmper bravt for at nå målet. Noget af det bedste stof på sociale medier er snapshots, der dokumenterer de mange skridt på vejen. Det er meget lettere at forholde sig til dit arbejde med projektet, hvis du giver andre lov til at følge med i din kamp, dine erkendelser, opdagelser og frustrationer undervejs, end hvis du kun fortæller om alle succeserne i et forkromet resumé. Ikke alene kan det give mange andre lyst til at hjælpe dig, men der er også mange, der vil blive inspirerede af dit projekt og dit arbejde, og som måske begynder at tænke over, hvordan de selv kan lave lignende projekter.

5) Gør det ‘snacksized’
De fleste brugere ’snacker’ sig gennem sociale medier. Deres øjne fanger nogle appetitlige små hapsere i den store, uoverskuelige strøm, og hvis man er heldig, lader de sig inspirere et kort øjeblik, før de er videre. Hvis man er endnu mere heldig – eller har lagt noget ud, der er tilstrækkeligt interessant, tankevækkende eller opmærksomhedskrævende, kan det være, de stopper op et øjeblik eller måske ligefrem klikker på linket for at se mere. At de ’liker’ det, man har lagt ud, eller ligefrem tager sig tid til at kommentere. Det er utroligt tilfældigt, hvad de lige ser, og hvornår det lige sker. Så det vigtigste er, at man på de sociale medier drypper mange små elementer ud i strømmen på forskellige tidspunkter og på forskellige måder. Det øger markant chancen for, at ét af tidspunkterne lige passer, og at én af måderne lige fænger. I stedet for at formulere store, tunge indholdselementer, som man fyrer af med et stort brag, gælder det på de sociale medier derfor om at knække sine pointer op i mange små elementer, som man konstant kan dryppe ud i strømmen. Små bidder, der ikke tager mere end et par minutter at spise. Og jo mere, du kan veksle mellem blogindlæg, videoer, spørgsmål, undersøgelser, citater og links til ligesindede projekter, jo bedre.
 
6) Tænk i enkle, stramme formater
Tænk i enkle, genkendelige indholdsformater, der gør det nemt for dig at producere meget kvalitetsindhold på kort tid, og som samtidig gør det nemt for folk at følge med i det omfang, det passer dem. Du kan lade dig inspirere af de formater, vi arbejdet med i vores eksperimenter:
 
Små videointerviews, som i Folkets Stemmer. Blogstafetten Hverdage. Dagens eller ugens spørgsmål eller erkendelse, som vi gjorde det med Folkets Valg. Det er selvfølgelig ikke noget krav, at du holder dig inden for et stramt koncept, men effekten af dit samlede indhold bliver langt større, hvis du gør det, for så bidrager hvert lille element til den støt voksende samling. Og med hvert element bliver dit projekt lidt mere veletableret.
 
7) Start fælles ’skattejagter’
En god måde at engagere andre på er ved at introducere en ny optik, som alle, der følger med, pludselig bliver opmærksomme på. På Facebook-siden Fucking Flink deler brugerne historier fra hverdagen, hvor de er blevet ’flinket’ af andre i det offentlige rum. Det gør, at alle, der læser med på siden, bliver ‘omprogrammeret’ til at være lille smule mere opmærksomme på flinke handlinger i hverdagen. Det er i sig selv med til at gøre danskerne lidt flinkere, hvilket jo netop er det overordnede mål med Fucking Flink. Det kan du læse om i vores portræt af projektet. Tilsvarende er Roskilde Festivallens rebelske innovationsafdeling Orange Innovation altid på jagt efter ’the orange feeling.’ Ikke alene har de altid deres eget orange toiletpapir med, når de holder arrangementer, men de tager også billeder af alle de orange ting, de ser i deres hverdag — biler, stole, lamper, appelsiner — og deler dem på Facebook. På den måde får alle deres læsere en glimtvis ’orange feeling’, hver gang de selv ser noget orange. Hverdagen og det, vi alle sammen ser, er det samme. Men hvis man følger med i Fucking Flink eller Orange Innovation, er det som om, man er med i en fælles skattejagt, der gør det hele lidt flinkere og mere orange.
 
8) Bland dig i og hjælp andre projekter
En ting er alt det, du selv siger og deler om dit eget projektet. Men det er mindst lige så vigtigt, at du også bidrager til andres projekter ved at kommentere på det, de deler, og hjælpe dem ved at dele dine erfaringer og sprede deres budskaber.
 
Borgerlystne projekter er ikke hinandens konkurrenter. Tværtimod. De er hinandens ’bedste venner’ og kolleger. For når det går godt for det ene projekt, smitter det positivt af på den samlede samfundsbevægelse, vi alle sammen arbejder for at skabe. Så vær generøs og giv lidt af dig selv og din viden til de andre. Når du gør det på de sociale medier, modtager du så oven i købet den sidegevinst, at dem, der følger de andre projekter og synes, du bidrager med noget fornuftigt, får kendskab til dig og dit projekt. Og så kan det være, at de også begynder at følge med og bidrage til at gøre dit projekt endnu stærkere.
 
9) Find de journalister, der tænder på projektet
Hvis du gerne vil være mere opsøgende i forhold til pressen, er det en god idé selv at lave lidt research. Undersøg hvilke medier, der kunne være interesserede i projektet. Kig i tidligere udgaver af mediet og se hvilke journalister, der tidligere har lavet lignende historier. Det kan være historier fra samme lokalområde, historier om lignende projekter, historier om beslægtede temaer eller en særlig tone i journalistens arbejde, der vækker genklang hos dig. Hvis du kontakter en journalist så husk, at de har travlt og modtager rigtig, rigtig mange henvendelser. Formulér dig kort og fyndigt, og forklar, hvorfor dit projekt er vigtigt. Kernen i de fleste journalisters arbejde er at fortælle nyheder, så det er en god idé at fremhæve alt, hvad der er nyt ved projektet – nye måder at gøre tingene på, nye metoder, nye arrangementer, nye steder, nye samarbejder. Hvis dit projekt gør en forskel i lokalsamfundet, kan du også med fordel tage kontakt til de lokale medier, hvis du sørger for at fremhæve det lokale aspekt. Det vigtigste er, at henvendelsen skal inspirere journalisten til at gøre sig sine egne tanker og have lyst til at forfølge historien. Og så er det vigtigt, at du skriver dit telefonnummer og er klar til at tage telefonen, hvis de kontakter dig for at høre nærmere. Vær også opmærksom på, at en del journalister ringer fra skjult nummer, så det, du måske tror, er endnu et telemarketing-opkald, kan faktisk sagtens vise sig at være en journalist, der gerne vil snakke med dig om dit projekt. Så tag hellere telefonen en gang for meget end en gang for lidt.
 
10) Vær forberedt på, at det er overraskende dele af projektet, der fænger
Som projektmager har man selv en masse tanker om projektet og en historie, man næsten altid selv fortæller om det. Men man er tit selv alt for sølet ind i det til helt at have øje for de bedste historier. Så nogle gange kan man godt blive overrasket over at se, hvad journalisterne fremhæver eller andre siger, når de skal forklare, hvad man har gang i. Det er ofte meget lærerigt. Vi har for eksempel selv opdaget, at Samtalesaloner er meget nemmere for de fleste at forstå og forholde sig til end Borgerlyst.

Vi synes stadig selv, at samtalesaloner mest er interessante som en del af vores samlede arbejde med Borgerlyst og vores ambition om at styrke den danske samtalekultur. Men det er også en kompliceret størrelse og en stor mundfuld at forholde sig til, hvis man egentlig bare tænder på tanken om at snakke med fremmede. Så de fleste, der kommer til Samtalesaloner, er ligeglade med Borgerlystbaggrunden. De vil bare gerne snakke sammen på en ny måde. Og det er jo præcis det, vi gerne ville med Samtalesalonerne. Så er den store, komplicerede baggrundshistorie mindre vigtig at fortælle.