Maja Juhlin

Tre ord, der beskriver det særlige ved din hverdag:

Rullekuffert, sug-i-maven, kærlighed.

Den vigtigste erfaring fra din hverdag i een sætning:

Skønhed opstår uventede steder.

Hvem er du, og hvad optager dig til dagligt?

Jeg hedder Maja Juhlin, er 33 år og ærkekøbenhavner. Jeg bor nu officielt i Kolding hvor jeg er fastansat skuespiller på teater Mungo Park Kolding. Jeg er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole hvor jeg blev færdig i 2010. Jeg har en kæreste som også er skuespiller og bor i København med sin søn på 13 år.

I min hverdag optager det mig at se afstande som andet end forhindringer. Det optager mig meget at tage vare på mine tætte relationer. Og så går jeg meget op i mit arbejde som jeg lægger både tid og hjerteblod i, og som jeg betragter som meget mere end et bare et arbejde. For mig er det en tilstand og en livsform at være skuespiller og kunstner.

Hvordan har du valgt at indrette din hverdag?

Jeg har en lille hyggelig to-værelses lejlighed i Kolding hvor jeg har de fleste af mine ting. Der bor jeg når jeg arbejder på teatret. Altså lige med undtagelse af når vi er på turné og laver andre “ud af huset” aktiviteter.

Når jeg f.eks. har spillet forestiling lørdag eftermiddag, så griber jeg den taske jeg altid har stående klar og drøner ned til Kolding station, sætter mig ind i direkte-toget til København og holder weekend i min kærestes lejlighed på Amager. Og så går turen tilbage til Jylland mandag eller hvornår der er noget jeg “skal” på teatret igen.

Når det så er beskrevet, vil jeg påpege at INGEN uger er ens! Jeg plejer at sige at jeg lever en nomade-gøgler tilværelse. Mine venner og familie river sig i håret og opgiver som regel at prøve og forstå og huske mine planer. Med undtagelse af større fester m.m. så planlægger jeg ikke mere end en uge frem i tiden… Det er ca så langt jeg selv er med.

I sidste uge boede jeg på hotel Ærø i Svendborg, hvor jeg spillede forestilling på Baggårdteatret om aftenen. I denne uge har jeg været på fotoshoot til plakaten for vores næste forestilling på teatret. Det foregik på en kirkegård lidt udenfor Kolding med røgmaskiner, gravidmavevatton, bare tæer og krigsmaling. I skrivende stund sidder jeg i København, hvor jeg om et par dage skal på et kursus i Meisnerteknik (det er en amerikansk skuespilteknik), som jeg glæder mig helt vildt til. Og så skal jeg kysse på min kæreste!

Hvor mange penge skal du tjene for at få din hverdag til at hænge sammen? Og hvad bruger du resten til?

Folk tror at skuespillere tjener mange penge… Det gør vi ikke! Jeg har studeret i så mange år og altid lavet gratisprojekter, altså opført forestillinger uden at få en krone for det idet jeg har haft min egen teatergruppe inden jeg kom ind på statens teaterskole, at jeg er vant til ikke at have en krone.

Jeg skal i virkeligheden bare kunne betale husleje og transport… nå ja, og mad, god rødvin og en flybillet i ny og næ, for at være tilfreds! Lige nu får jeg fast månedsløn, hvilket er helt vildt luksus for mig. Så jeg lægger lidt til side hver måned, bare til at have under hovedpuden. For det er nemlig sådan med min branche, at det eneste man med sikkerhed ved, er at man bliver arbejdsløs igen på et tidspunkt. Og så er det godt at have lidt på kistebunden.

Hvorfor er du endt med denne hverdag? Hvad har du gjort undervejs?

Jeg har med bankende hjerte spillet teater siden jeg som ti årig begyndte i teaterbutikken (teaterskolen for børn og unge på Vesterbro). Derudover har jeg taget en HF, gået på R.U.C. i knap tre år fordi jeg tænkte at nu var jeg vel snart ved at blive voksen og så skal man jo have en “rigtig” uddannelse og et “rigtigt” arbejde.

Jeg har søgt teaterskolerne flere år i træk mens jeg arbejdede på café og som pædagogmedhjælper, rejste i Mellemamerika, lærte spansk og tumlede rundt i det københavnske natteliv. Jeg har haft sygdom og død meget tæt inde på livet i mange år… Og meget, meget andet. Men et gennemgående tema jeg hele tiden er vendt tilbage til, er teater og skuespil, både som terapi, interesse i menneskers adfærd, og som evig inspiration til at se lidt skævt på livet og huske at stille de vigtige hv-ord!

Hvad har du valgt fra? Hvilke muligheder har du udelukket?

Jeg har valgt det trygge liv fra til fordel for en skiftende tilværelse med stor usikkerhed. Jeg har valgt en god økonomi fra, en stabil ramme i traditional forstand. Jeg har valgt den store fede bil, mærketøjet, de ekstravagante rejser og børn (foreløbig!) fra, til fordel for intensitet i nuet, store grin, kæmpe tudeture, kreativ tænkning, tusind biografture og teateroplevelser, nære relationer, spontane fester på en tirsdag, perfektionisme, stor arbejdsomhed, presse mig selv til det yderste, skøre arbejdstider og konstant at kigge min egen frygt dybt i øjnene inden jeg går ind på scenen, for derefter at komme stærkere ud ved tæppefald.

Hvad har været de vigtigste forandringer i din hverdag indenfor de sidste år — og hvordan forventer du din hverdag vil forandre sig i de kommende år?

I 2010 blev jeg færdiguddannet som skuespiller fra Statens Teaterskole i København. Jeg var én af de få som havde fået det KÆMPE-privilegium at tage Danmarks næstdyreste uddannelse (pilot er dyrere). Og så stod jeg der, helt blafrende og hundeangst for aldrig at få ét eneste job. Det var så skræmmende at blive sluppet ud fra den skole og selv skulle hive et flag op af lommen og begynde at vinke med det, så der forhåbningsvis var nogen der så en.

Året efter, i 2011, vandt jeg så Reumerts talentpris (som er noget jeg ikke engang har turde drømme om). Det var så stor en oplevelse, at jeg mindre end et år efter endt uddannelse kunne blive modtager af denne pris. Jeg begyndte at få mere tiltro til at det nok skulle gå, og at jeg vil blive ved med at huske mig selv på at man sgu ALDRIG ved hvad der gemmer sig rundt om hjørnet. Og hvorfor skulle det ikke være noget dejligt, der ligger på lur i mørket!?

Og så i sommeren 2011 søgte jeg en stilling som fast skuespiller på Mungo Park Kolding, og fik den! Så pakkede jeg uden at blinke alle mine ting sammen, fandt en lejlighed i Kolding (en by jeg aldrig havde besøgt), lejede en kæmpe bil, satte mig bag rattet og kørte over broerne. Det var et vildt sus i maven! Lige nu spiller jeg med i en forestilling der hedder “Vi hader København” – det synes jeg selv er ret morsomt… Jeg spiller selvfølgelig alle de dumme københavnere .

Jeg ved ikke hvad der skal ske fremover, kun at jeg vil lave teater til jeg sprækker, være sammen med min kæreste, måske have børn, måske ikke, måske have en altan (en drøm jeg endnu ikke har fået opfyldt). Og ellers vil jeg prøve at stille mig åben og fordomsfri overfor det der nu kommer…