Morten Sigsgaard
Tre ord, der beskriver det særlige ved din hverdag:
Braklægningsstøtte. Rutiner. Jonathan.
Den vigtigste erfaring fra din hverdag i een sætning:
Denne erfaring: at være Papa! som når min søn anråber mig, med alt hvad det indebærer.
Hvem er du, og hvad optager dig til dagligt?
Først vil jeg gerne takke Pernille for stafetten. Det er gud ske lov rigtigt nok at jeg har danset sigøjnerfester i sænk, men det er også sandt at det er mere end 10 år siden. Dengang mødte jeg Pernille i frivilligforetagendet Next Stop Serbien. I dag er min hverdag noget mere fastlagt, og jeg frygter at denne blogpost vil fremstå farveløs, til trods for at der jo findes ikke blot 50, men i al fald mindst 1000 nuancer af grå.
Mit navn er Morten Sigsgaard (34). Jeg er far til Jonathan på to et halvt, og mand til Deborah. Jeg er sociolog og ansat på en halvårs kontrakt i UNESCO i Paris, hvor jeg fra et skrivebord administrerer ulandsbistand i form af uddannelsesplanlægning i fx Afghanistan og andre fjerne steder. Jeg har de sidste ca. 5 år boet, studeret, arbejdet, formeret og giftet mig i Paris. Vi bor ikke langt fra Bastillepladsen i en 85 m2 lejelejlighed med terrasse. Vores søn går i vuggestue i kvarteret. Min kone studerer til optagelsesprøven på kunst-kuratoruddannelsen. Og i min sparsomme fritid interesserer jeg mig for ting som musik, film og litteratur, for ikke at tale om mine venner og familie, som dog mest bor i Danmark.
Hvordan har du valgt at indrette din hverdag?
Skemaet, for der er i dén grad et skema, ser således ud:
Tabel 1. En hverdag
| 07:15-08:30 | morgenritual med kone og søn: morgenmad, bad, påklædning |
| 08:30-09:00 | aflevere søn i vuggestue |
| 09:00-09:30 | metro til arbejde |
| 09:30-12:30 | arbejde ved skrivebord |
| 12:30-13:30 | frokost med en kollega |
| 13:30-18:00 | arbejde ved skrivebord |
| 18:00-18:30 | metro hjem |
| 18:30-21:00 | aftenritual: aftensmad, bade sønnen, lege lidt, to historier og en godnatsang. |
| 21.00-23:15 | fri tid – her kom friheden så listende ind i hverdagen, to timer og et kvarter før lukketid. Denne aften har jeg fx taget et trip på Oktober Boulevard, men det kunne være så meget andet. |
| 23:15-07:15 | sove |
Skemaet findes i variationer, fx de dage hvor jeg henter i stedet for at aflevere sønnen. Weekenderne er mere frit anlagte, men så vidt jeg kan forstå af opgaven er weekenden netop ikke hverdage. Og der findes ting, der undslipper skemaet og denne tekst, for hvad nu hvis dét, der er mest meningsfyldt i et liv, også er dét, der ikke skal kundgøres offentligt?
Hvor mange penge skal du tjene for at få din hverdag til at hænge sammen? Og hvad bruger du resten til?
Det synes jeg er privat. Men jeg har fuldtidsakademikerjob i FN på et af de lavere løntrin på en halvårskontrakt. Hvor lønnen er skattefri. Uvist af hvilken årsag synes verdens skatteydere at acceptere at FN-ansatte ikke skal betale skat (ligesom i EU). Det drager jeg og min familie så fordel af. (Og dét kan måske være et lille politisk pip herfra: er dét rimeligt? Skal det bestå?) Hvad går pengene til: ret almindelige ting som husleje, andre faste udgifter, vuggestue, afbetaling af studiegæld, mad, og ferier i et ikke eksorbitant omfang. Og rengøringshjælp to gange om ugen.
Hvorfor er du endt med denne hverdag? Hvad har du gjort undervejs?
Kærlighed til en pariserinde førte mig til byen, og senere til forældreskabet; og min ungdoms tro på en højere global retfærdighed førte mig fra sigøjnerfesterne i Osijeks minefelter (som Pernille refererer til i sin stafet) lukt ind i UNESCOs knastørre kontorbygning, hvor jeg ikke arbejder frivilligt. Men til gengæld er i stand til at betale mine regninger.
Men derudover er spørgsmålet jo enormt: hvordan er du blevet den du er? Og kunne man få folk til at svare udtømmende på dét spørgsmål, så havde man jo stof til en hel bog. Det er jo klassisk sociologisk arbejde at afdække hvilke kræfter der gjorde os til dem, vi er. Det er ikke altid kun egne kræfter.
Hvad har du valgt fra? Hvilke muligheder har du udelukket?
København og Danmark, og en hverdag med mine venner og familie dér, har jeg valgt fra. I hvert fald p.t. Jeg tror vi returnerer, men ved ikke præcis hvornår. Det afhænger i første omgang af job: der skal være en økonomisk base at komme hjem til.
Jeg synes på hverdage.dk at ane en tendens til, at de endnu barnløse fra den kreative klasse i Kbh udpensler en frihed i alle dens subtile nuancer, deres valg og fravalg, evt. politiske/ideologiske motiver. Ligningen synes anderledes enkel og knap hos restgruppen af småbørnsforældre på samme site. Og det er dem jeg tilhører. Hvad hvis hverdagen er noget trægt, noget man ikke bare kan transcendere? Karl Ove Knausgaards Min Kamp (de første to bind) beskriver perfekt det skandinaviske middelklassesmåbørnsforældrepars rutiner, som tager så megen tid, og som synes uomgængelige. Sådan er det for mig at være forælder, der er bundethed og repetition, med glimtvise øer af frihed og lykke, og det er det hele værd.
Ved at blive sociolog og passe et skrivebordsjob på kontor har jeg fravalgt alt muligt mere langhåret og/eller kreativt; og dét er da også noget jeg savner. Men man kan nok ikke realisere alt på én gang. Det troede jeg ellers for ti år siden, hvor jeg glad citerede Poul Borum:
Alting på én gang
Jeg vil have alting på én gang
Jeg vil ikke stå dér og nøjes
Her i griseland
Hvor vi mulder os frem
Mellem sofa og seng
Der skal fandme eksplodere nogen regnbuer
Og det skal fandme være nu
Men lige nu er det mere som om at jeg mulder mig frem. ”At det keder os, peger samtidig på muligheder der ligger brak” i vores egen hverdag, som filosoffen Martin Heidegger citeres for at sige i en interessant P1-Eksistens radioudsendelse med titlen Føler du dig fanget af hverdagen? Den udsendelse anbefales hermed varmt.
Hvad har været de vigtigste forandringer i din hverdag indenfor de sidste år — og hvordan forventer du din hverdag vil forandre sig i de kommende år?
At få barn. Punktum. Min hverdag kan forandre sig hvis vi vælger at flytte til Danmark. Eller hvis jeg ikke blir genansat i mit permanent midlertidige og prækære job (min nuværende kontrakt ender i juni) – i så fald skal jeg sikkert arbejde som freelancekonsulent med lidt mere fleksibilitet (og angst).