Nadja Pass

Tre ord, der beskriver det særlige ved din hverdag:

Situationsbestemt; krydsbefrugtning; eventyrlyst

Den vigtigste erfaring fra din hverdag i én sætning?

Hold de faste udgifter nede – så bliver det meget nemmere at prioritere alt det, der virkelig betyder noget.

Hvem er du, og hvad optager dig til dagligt?

I virkeligheden beskriver det mig ret godt, at jeg har svært ved at svare på et spørgsmål om noget “dagligt”. For der er ikke særlig mange daglige rytmer i mit liv.

Nogle dage er jeg den meget udadvendte erhvervskvinde, der holder foredrag og workshops for erhvervslivets top om alt fra mangfoldighedsledelse og motivationsretorik til iværksætteri, konceptudvikling og innovation. Andre gange er jeg den megafokuserede nørd, der sidder helt stille oppe i sommerhuset i en slidt gammel sommerkjole og skriver lange artikler, bøger og undersøgelser om kulturelle tendenser og sociale medier – og typisk er så meget i flow, at jeg ikke rører mig ud af flækken i 10 timer. Jeg har møder med mange forskellige kunder hver uge, har en masse forskellige faglige legekammerater, jeg walk&talker med og jeg er rigtig glad, hvis jeg kan lægge små udflugter eller månedlange rejser ind i min hverdag.

Men uanset, hvad jeg konkret løser for en opgave, hvem jeg er sammen med og præcis hvor jeg befinder mig, optager det mig altid meget at finde på nye løsninger, der kan komme rigtig mange til gode. Det har jeg de senere år arbejdet fokuseret på gennem mine aktiviteter i hverdagslaboratoriet Borgerlyst, som jeg har startet sammen med Andreas. Men det kan også sagtens være mine kunder – der ofte er ministerier, styrelser og kommuner – som jeg hjælper med at genopfinde alt det, de tidligere tog for givet.

Noget af alt det jeg laver, får jeg rigtig mange penge for. Så mange, at jeg 7-9-13 ofte er heldig at hente en månedsløn hjem på ca. en uges arbejde. Meget andet laver jeg af ren og skær borgerlyst. Jeg skelner faktisk ikke så meget mellem arbejde og fritid, venner og arbejdskolleger, arbejdsopgaver og hobbies. Det hele krydsbefrugter hinanden og giver lidt på både gyngerne og karusellerne. Men fællesnævneren for alt det, der fanger min opmærksomhed er helt klart, at det handler om at finde nye mønstre i det velkendte, understøtte piblende kulturelle tendenser og udvikle nye løsninger på fastlåste sager.

Hvordan har du valgt at indrette din hverdag?

Jeg er meget et “enten eller menneske”. Jeg er både ekstremt introvert og ekstremt ekstrovert, meget glad for byen og meget glad for landet, meget glad for at have travlt og meget glad for at stemple HELT ud. Jeg taler VIRKELIG meget. Men jeg har også tit brug for at være HELT STILLE. Så jeg trives bedst med at veksle mellem tilværelsens yderpolerne, og undgår så vidt muligt mellempositioner som fælleskontorer, forstæder, konstant småstress og lignende forsøg på at få både-og.

I praksis betyder det, at jeg som udgangspunkt helst arbejder hjemmefra. “Hjemme” skal der helst være helt stille. Her koncentrerer jeg mig så godt – er i flow, om man vil – og at jeg på ret kort tid kan få en ret stor mængde artikler, bøger, blogindlæg, konferenceprogrammer eller koncepter fra hånden. Alt det, der kræver fokus, skærmarbejde og så få afbrydelser som muligt. De hyperkoncentrerede hjemme-stræk frigiver en masse tid til alt det andet. “Hjemme” behøver ikke at være fysisk hjemme i min lejlighed på Nørrebro. Det kan også godt være i mit sommerhus eller et helt fremmed sted, hvor jeg “relocater” hen i et par måneder. Det har gennem tiden både været New York og Nuuk. Men pointen er, at jeg er der længe nok til at FØLE mig hjemme og have en hverdag dér.

Når jeg så til gengæld er “ude”, nyder jeg også dét i fulde drag. Dér må der gerne være fuld knald på alle sanser. Dér elsker jeg at være sammen med andre, få inspiration, blive uventet afbrudt og overrasket. Det kan være kundemøder, kaffe- eller frokostaftaler, interviews, hele dage hos nogle af mine faste kunder, walk&talks med mine gode sparringspartnere og faglige legekammerater. Det ville ikke være nogen tilsnigelse at kalde Assistenskirkegården og Superkaffeforsyningen i Møllegade for mine “udekontorer”. Dér befinder jeg mig også rigtig ofte og elsker at mærke livet omkring mig.

Den livsstil betyder også, at jeg stort set ikke bruger tid og energi på noget af det, der fylder mange timer i de fleste andres hverdage. Jeg bruger uendeligt lidt tid på transport, har næsten kun supergode og konstruktive møder og der er nærmest aldrig risiko for kødannelse, når jeg skal købe ind, IKEA eller på posthuset.

Det kan man alt sammen læse meget mere om her, hvor der ovenikøbet er nogle italienske designstuderende der har lavet en 3D-model over mit arbejdsliv.

Alt i alt kan man sige om min hverdag, at jeg lægger stor vægt på, at hver dag skal rumme et eller andet, jeg kan glæde mig særligt over. Det er ikke fordi livet skal være lutter lagkage. Men et eller andet særligt skal der helst ske hver dag. Noget, der gør dagen (og dermed tilsammen livet) mærk-værdigt. Det behøver ikke være noget stort og kan sagtens være et fint lille Facebook-kommentarspor, en dejlig gåtur eller noget skægt, jeg overhører på gaden. Men det kommer for eksempel meget konkret til udtryk ved, at jeg gerne leger med min påklædning eller madlavningen i hverdagen. Og glad og gerne bruger effekter, krydderier eller ingredienser, der ellers hører “weekenden” eller “festdagene” til. Det er bestemt ikke fordi, jeg kimser ad, at det kan være dejligt at glæde sig til ting. Og jeg behovsudskyder faktisk meget gerne engang i mellem, fordi jeg er stor fan af forventningens glæde. Men aldrig på ubestemt tid – og aldrig baseret på, hvad der er hverdag og fest. Mere baseret på humør og om jeg er “ude” eller “hjemme”.

Hvor mange penge skal du tjene for at få din hverdag til at hænge sammen? Og hvad bruger du resten til?

Det er meget vigtigt for mig at have så lave faste udgifter som muligt, så jeg kan skrue op og ned for mit forbrug alt efter, hvor meget jeg har lyst til at arbejde for penge – og hvornår jeg har lyst til at bruge min tid på noget andet. Og jeg prioriterer meget højt, at jeg aldrig er tvunget til at arbejde videre for en kunde, jeg ikke bryder mig om eller løse nogle opgaver, jeg ikke synes giver mening. Jeg elsker mine arbejdsopgaver – men det gør jeg nok også især fordi, jeg udvælger dem nøje, så de er meningsfulde og inspirerende. Og jeg arbejder sammen med nogle gode folk om at løse dem.

Derfor har jeg skruet min økonomi sammen, så jeg fint kan klare mig for 8.000-10.000 udbetalt om måneden. Jeg kunne godt klare mig for lidt mindre, for de nagelfaste udgifter til husleje, strøm og forsikringer udgør ikke mere end ca. 6000 kroner. Men der er nogle andre ting, der for mig er så uundværlige, at de også tæller med blandt de “faste udgifter”. Og det er fx rengøringshjælp og muligheden for aldrig at sætte mine ben i et discountsupermarked. Jeg er dårlig til at gøre rent og får dårlig samvittighed over ikke at få det gjort – og det gider jeg ikke at have. Og jeg nægter at gå på kompromis både med kvaliteten af mine fødevarer og indkøbssituationen. Den depression, jeg oplever, når jeg en sjælden gang bevæger mig ind i discount-verdenen er simpelthen ikke de par sparede kroner værd. Så der SKAL være råd til inspirerende indkøbsoplevelser. Ellers skruer jeg op og ned alt efter, hvor mange penge, jeg har mellem hænderne. Jeg kan – med verdens samvittighed og stor fornøjelse – bruge enorme summer på tøj, cremer, friske blomster, strømper, lingeri og gadgets af høj kvalitet – og jeg kan godt lide at rejse, spise ude, drikke cocktails og give flotte gaver. Men jeg synes faktisk også, det er meget rart at leve lidt på en sten engang imellem. Så sætter jeg mere pris på luksusvarerne, når jeg forkæler mig selv med dem. Der er jeg igen meget enten eller.

Hvorfor er du endt med denne hverdag? Hvad har du gjort undervejs?

Da jeg var 15 år vandt jeg en essaykonkurrence, hvor man skulle beskrive sin hverdag, når man var 35 – og hvad man ønskede og frygtede for fremtiden. Jeg skrev et ret dystert-ironisk digt om det forudsigelige liv i kernefamilien med en stresset hverdag og udslukte drømme. Og modtog en hel masse breve fra voksne om, hvor vildt det var, at jeg havde gennemskuet det hele i så ung en alder. Sådan skulle det i hvert fald ikke gå for mig, besluttede jeg højt og helligt den gang. Og det har faktisk været et vigtigt pejlemærke for mig siden.

For nylig talte jeg med en tysk professor, der fortalte mig om begrebet “Lebensfülle”, der grundlæggende handler om at gøre sig bevidst om, hvordan man fylder livets bæger og gør sig klart, at der er begrænset plads. Og sjældent har jeg følt mig så forstået. Det er lige netop sådan, jeg helt grundlæggende altid har tænkt. Og kombineret med min store faible for svinkeærinder – fordi jeg mener, det er ude i svingene alt det interessante ligger, og at man misser det, hvis man stæser for direkte mod målet – er det vist ret meget min hverdagsfilosofi i en nøddeskal.

Så jeg har altid sørget for, at der var en vis retning frem imod noget, jeg fandt godt og vigtigt – men også tilladt mig selv at bruge enorme mængder tid og energi på alt muligt andet der fangede min interesse og optog mig på vejen. Og indtil nu har det vist sig at være en genial investering. Ikke kun i min egen livsglæde – men også i min karriere. For det jeg lever af i dag handler faktisk i helt enormt høj grad om at kombinere alle de mærkelige erfaringer og opdagelser, jeg har gjort mig undervejs på nye måder. Alt det ingen af de havde tid til på vej mod toppen.

5) Hvad har du valgt fra? Hvilke muligheder har du udelukket?

Jeg har helt klart og meget bevidst udelukket en masse af det, mange andre kalder meningen med livet. Mest markant er nok fravalget af det faste arbejde og et kernefamilieliv – hvilket jeg nok lige er nødt til pointere hverken er lig med fravalget af en meget ambitiøs karriere eller af kærlighed, nære relationer og erotik.

Det giver jo så plads, tid og overskud til alt muligt andet, så ellers synes jeg faktisk ikke, jeg har måttet udelukke særligt meget – hvilket nok er ret atypisk i en alder af 38 år. Jeg føler stadig, at jeg ret frit kan vælge på de fleste hylder. Og det er sikkert derfor, jeg ubevidst har valgt at leve sådan. Jeg er simpelthen for nysgerrig til at lukke døre for altid. Jeg har en voldsom appetit på det meste – og en meget bred smag. Og jeg har stadig aldrig helt forstået, hvorfor man skulle snyde sig selv for at prøvesmage det meste.