Perspektiv: Kredsløb

Perspektiv: Kredsløb

Gennem de fem år, hvor vi arbejdede helt aktivt uorganiseret, uafhængigt og ustøttet med Borgerlyst, har vi prøvet en masse ting af. Vi har startet en masse projekter. Arbejdet sammen med en masse forskellige mennesker. Snakket med en masse sjove folk. Tænkt en masse. Skrevet en masse artikler og blogindlæg. Vi har begået en masse fejl undervejs. Vi har lært en masse. Og vi har gjort det alt sammen som en del af vores egen hverdag — ulønnet og på eget initiativ. Vi har gjort det, fordi vi havde lyst. Borgerlyst.

Undervejs har vi fundet ud af, at det samme faste mønster går igen, når det kommer til at udleve sin borgerlyst i hverdagen. Et kredsløb. En cyklus.

De fleste ting her i livet følger en eller anden form for cyklus. Økosystemer har deres cyklusser. Virksomheder og aktiemarkeder har deres cyklusser. Som alle andre pattedyr følger vi også en livscyklus: Vi fødes, vi vokser op, vi får børn, vi bliver gamle, og vi dør. Selv Jorden har sin cyklus i dens kredsen om Solen. Det, der kendetegner alle disse cyklusser er, at de består af forskellige faser.

Nogle gange forandrer tingene sig hurtigt, andre gange langsomt. I økonomien er der fremgangstider og krisetider. I vores liv er der perioder med dramatisk forandring — som når vores parforhold forliser, vi mister vores job, eller vi bliver forældre — og der er perioder med tilsyneladende uforanderlighed og ro, hvor hverdagen fungerer, og dagene flyder sammen på en måde, der både kan være lykkelig og ulykkelig.

Selvom disse cyklusser og faser umiddelbart ser meget forskellige ud, har de meget mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro. Ved at studere livets cyklusser i økosystemer over hele verden har økologerne C.S. Holling og Lance Gunderson fundet ud af, at de fleste økosystemer almindeligvis gennemgår de samme fire tilbagevendende faser: Hurtig vækst, bevaring, frigivelse og omorganisering. Fælles for alle økosystemer er, at de opfører sig mærkbart forskelligt, alt efter hvilken fase de befinder sig i. Økologer kalder denne cyklus for tilpasningscyklussen. Livet tilpasser sig løbende de ydre omstændigheder omkring det. Og det er overraskende let at overføre disse fire faser til mange andre kredsløb og cyklusser, vi mennesker indgår i i løbet af vores liv.

Den nemmeste måde at beskrive de fire faser på er ved at sammenligne dem med en cyklus, vi alle kender: De fire årstider.

Foråret er kendetegnet ved hurtig vækst: Alting spirer og tager næring til sig, så hurtigt det kan for at nå en størrelse, hvor det bedst muligt kan udnytte de muligheder og ressourcer, det har omkring sig. For planter og dyr handler det om hurtigt at finde en økologisk niche med masser af næring — gødning, energi — og muligheder, der kan understøtte denne vækst. I denne fase er de enkelte arter løst koblet og uafhængige og er fulde af en hektisk aktivitet for at skaffe den fornødne energi til at holde væksten i gang.

Sommeren er kendetegnet ved bevaring: Al den energi, der blev skaffet for at skabe vækst i løbet af foråret, bliver nu langsomt lagret og opmagasineret. Nu handler det om at udfylde den økologiske niche, man har indtaget. Overgangen fra forår til sommer sker gradvist. Dyr og planter specialiserer sig og knytter sig tættere til hinanden i forskellige alliancer. De bliver mere og mere effektive og bedre til at udnytte de forhåndenværende ressourcer, og udkonkurrerer de mindre effektive arter. Men effektiviteten kommer på bekostning af fleksibilitet. Jo mere energi, der bliver lagret i mere kropsfedt, større løvfang, større frugter, jo mere låste bliver økosystemerne i deres form. Og des mindre energi er der til at påbegynde noget nyt. Det betyder, at der ikke længere kommer så mange nye dyr og planter til, for der er ikke længere ledige ressourcer, de kan benytte. Vækstraten bliver langsommere og langsommere, og økosystemets netværk af dominerende og overlevende arter bliver mere og mere sårbare over for uventede forstyrrelser og forandringer.

Efteråret er kendetegnet af frigivelse: Krisen kommer. Det kan ske meget pludseligt. Al den selvforstærkende effektivitet, der gjorde det muligt for alle dyrene og planterne at opbygge disse store lagre af energi, bliver pludselig deres akilleshæl. Jo længere sommeren varer, des mindre en forstyrrelse skal der til for at afslutte den. Og det kan forårsage en krise, der flår økosystemets netværk fra hinanden. En sommertør skov kan forstyrres af en brand, der antænder al den ophobede biomasse og forandrer landskabet fuldstændigt. En efterårsstorm kan ryste blade og frugter af træerne. Uanset hvad, der forårsager krisen, er resultatet det samme: Store mængder oplagret energi frigives pludselig i et uforudsigeligt kaos, der giver plads til nye muligheder. I naturen er efteråret altid en krise, for det er en tid, hvor dyr og planters livsvilkår dramatisk ændres til det værre. Men det er i det mindste en krise, de er forberedt på.

Vinteren er kendetegnet af omorganisering: Efterårets krise og kaos efterlader økosystemet bart og råt. Alle muligheder er atter åbne. Der er plads til, at nye relationer kan opstå. Fremtiden skal defineres på ny. I den afbrændte skov er der nu plads til, at nye dyr og planter skaber sig et liv. Men det er endnu for tidligt at sige, om de samme arter, som dominerede sidste forår, genopstår — eller om det vil være nogle nye og endnu ukendte. Det eneste, der er sikkert er, at en ny periode med hurtig vækst vil finde sted, hvor nye relationer og arter kan blive de bærende.

Velkendte mønstre

Det lyder måske lidt abstrakt med al den snak om økosystemer, kredsløb og cyklusser. Men mønsteret går igen i mange sammenhænge.

Tænk for eksempel på den eksplosive udvikling, mobilmarkedet har gennemgået de senere år: Først opstår et nyt marked. I starten er der mange nye virksomheder, der begynder at designe og sælge mobiltelefoner. Nogle satser mest på pris, nogle på design, andre på batteritid. Efterhånden begynder enkelte virksomheder som Nokia og Sony Ericsson at dominere markedet. De opkøber eller udkonkurrerer de andre firmaer og specialiserer sig inden for hver deres niche: Dyre telefoner, der kan gå på nettet, til forretningsfolk; lavpristelefoner til udviklingslandene; designertelefoner til modebevidste unge. Efterhånden som virksomhederne vokser, begynder flere og flere aktionærer at investere i dem, fordi der tydeligvis er gode penge at tjene. Men samtidig låser disse virksomheder sig mere og mere. De indgår partnerskaber og giver sponsorater. De sidder sikkert i det, og gør det meget svært for nye virksomheder at komme ind på mobilmarkedet. Og pludselig en dag kommer krisen. Måske er det et bankkrak eller en uventet teknologisk innovation, der udfordrer hele markedet.

For mobiltelefonerne opstod sådan en krise, da Apple lancerede sin iPhone og ændrede vores opfattelse af, hvad en mobiltelefon kunne være. I løbet af få år brasede det hele sammen om ørerne på de gamle giganter, og nye virksomheder med friske idéer fik plads til at genopfinde telefonen og dermed markedet. Og så starter det hele forfra, men nu er omdrejningspunktet ikke længere en mobiltelefon, men en smartphone.

Den samme cyklus går igen i parforhold: Du møder en spændende ny person, og I indleder et romantisk forhold. I starten er alt spændende og nyt, og der er god energi. Alt ved denne person er så godt og charmerende. I ser mere og mere til hinanden og bliver en større del af hinandens liv. På et tidspunkt beslutter I jer at gå endnu videre: I flytter sammen. Bliver gift. Får et barn. Jo flere valg I træffer sammen, jo mere bliver I flettet ind i hinandens liv, jo mere afhængige bliver I af hinanden. Og jo mindre fleksible bliver I. En dag kommer der en krise. Måske har en af jer haft en affære. Eller vil ha’ et job i udlandet. Eller er træt af, at I ikke deles om de huslige opgaver. Eller synes ikke, at I kan snakke sammen om tingene længere. Alt det vante er lige pludselig svært. Ingen af de gamle løsninger duer, og I skal til at genopfinde jeres forhold. Men det er for svært for jer, og jeres forhold går i stykker. I går fra hinanden med knuste hjerter og bristede drømme. I genovervejer jeres liv og den kurs, som I hver især er slået ind på. Men som tiden går, begynder I langsomt hver især at få modet tilbage. Du begynder at lægge mærke til alle de søde og spændende personer, der er derude, hvis blikke let fanger dit. Og så starter det hele forfra.

Det er vigtigt at bemærke, at faserne i disse eksempler ikke nødvendigvis er låst fast. Hvis en af mobiltelefonproducenterne havde været fremsynet og dygtig, kunne de have omstillet deres virksomhed til at imødegå den forestående krise ved at lancere deres egen smartphone, og på den måde gå direkte fra bevaring til omorganisering eller hurtig vækst. Tilsvarende er bruddet på ingen måde uundgåeligt i parforholdet, hvis parterne er empatiske, forandringsvillige og gode til at snakke sammen undervejs. Men når først krisen er indtruffet, er der ingen vej uden om en omorganisering.

Borgerlystens fire årstider

Hvad er det så, vi gerne vil sige med al denne snak om kredsløb?

Jo, altså: Det er vores erfaring, at borgerlyst og handlekraft også har sit eget kredsløb. Og at dette kredsløb består af de samme fire faser: Vækst, bevaring, frigivelse og omorganisering. Forår, sommer, efterår og vinter.

Her i bogen har vi begge lavet et enkelt nedslag i hver af de fire årstider, vi har været igennem under arbejdet med Borgerlyst. Mange af årstiderne har vi allerede oplevet flere gange – ofte forskudt af hinanden: Mens den ene har følt vild, sprudlende forårsenergi, har den anden set efterårsbladene falde af træerne. Andre gange har selve Borgerlyst været inde i en herlig sommertid, hvor alt er gledet let – mens vores andre eksperimenter har været under opstart, eller vi har måttet lægge dem lidt i vinterdvale for at se, om der spirede noget nyt ud af dem. Og mens Borgerlyst og alle de forskellige eksperimenter har fulgt hver deres kredsløb, har vi jo også selv fulgt vores personlige kredsløb. Forelsket os, haft kærestesorger, modtaget fristende jobtilbud, haft travlt med alt muligt andet end Borgerlyst. Ligesom verden og samfundet omkring os også har skiftet årstid fra total krisestemning til spirende nybrud.

For uanset hvor meget, man kunne ønske sig evigt forår eller sommer, bliver ens egne kredsløb påvirket af alle mulige andre kredsløb, der ligger udenfor éns kontrol. Og, nå ja, om ikke andet, så af årstiderne og vejret udenfor. Det er ikke tilfældigt, at en af de aftener i Borgerlysts udviklingshistorie, vi begge tænker tilbage på med gru, faldt på en regnfuld oktoberaften.

Det vigtige er at forstå og acceptere, at alle dele af kredsløbet er vigtige, brugbare og nødvendige. Der er en indbygget long, hard, stupid way i alle kredsløb. Man kan aldrig bare springe fra forår til sommer til forår til sommer, uden at være eftertænksom og lidt melankolsk engang imellem. Det er helt naturligt.

Du kender det sikkert også godt selv:

Prøv at mærke efter. Hvilke årstider befinder du dig i lige nu? Med projekter, jobs eller livet sådan helt generelt?

Hvor har du lyst til at tage fat?

 

årstidstræ-01

Herunder kan du se hvilke afsnit, der passer til de enkelte årstider. Spring bare direkte derhen med det samme. Så kan du altid læse alt det andet, når du når dertil…



 

Forår

Nu skal det ske! Du har taget beslutningen, og du er gået i gang med et nyt projekt. Det hele er nyt og virker ret ligetil. Der er en masse arbejde, der skal laves, men det skal nok gå alt sammen. Og potentialet er enormt. Forår er kendetegnet ved opstart, begejstring og vækst. Men efterhånden som du arbejder med dit projekt, opdager du, at folk måske nok er positive over for dit projekt, men at de ikke helt deler din entusiasme. De kan ikke se, hvor banebrydende det er. Og efterhånden bliver du lidt mere realistisk om, hvad du vil opnå med projektet. Mange projekter går i stå her, når den første berusende forelskelse har lagt sig, og hverdagens udfordringer begynder at melde sig. Men det er bare tegn på, at du begynder at have sat dig mere ind i tingene. Du opdager alle de andre lignende tiltag, der allerede er godt i gang og begynder at skære dit projekt til, så det bliver mere realistisk og bæredygtigt. Det er nu, det er vigtigt at holde fast, selvom det føles sværere. Ellers bliver projektet ved med bare at være en drøm.

I forårsfasen handler det om at gå fra tanke til handling:

  • Hvis du har et projekt, men er usikker på det, står alene med det eller mangler sparring og input, så starte med at læse perspektivet Nybegyndere for at vænne dig til tanken om, at du i de kommende måneder kommer til at føle dig som en nybegynder igen – og kommer til at begå en masse fejl. Men faktisk er det ofte det, der er det sjove og lærerige ved at starte et projekt. Man skal bare lige huske at glæde sig over det.
  • De mange indlæg om at komme Fra tanke til handling er også et godt sted at starte. Her fortæller vi, hvordan du kan undgå at falde i de klassiske forårsfælder – og kommer videre på en måde, der bevarer den eksplosive forårsenergi et stykke tid endnu.
  • De seks projektportrætter fokuserer alle på opstartsfasen af meget forskellige projekter. Her kan du finde inspiration i, hvordan andre kom i gang – og blive bekræftet i, at selv de mest succesfulde projektmagere også var meget usikre på det hele i starten.
  • Lynkurserne Find dit afsæt og borgerlyst i hverdagen, kan også hjælpe dig hurtigt i gang.
  • Hvis du fokuserer meget på, om du nu også må alt det, du går og drømmer om eller bruger meget tid og energi på undersøge regler, organisationsformer og muligheder for fondsstøtte, så spring direkte til perspektivet om Regler om at det afmystificeret med det samme.
  • Hvis du vil læse vores egne Eftertanker om forår, Her fortæller Nadja, hvordan hun ved Kommunalvalget i 2009 for alvor blev ramt af borgerlysten og Andreas slår ned på den første gang, han oplevede samtalesalonernes potentiale på egen krop.

 

Sommer

Projektet er en succes. Folk er med og forstår det. Det er stadig rodet og utjekket til tider, men det kan du få fixet løbende hen ad vejen. Måske finder du nogle gode samarbejdspartnere, der kan være med til at få det til at udvikle sig. I fastlægger procedurer og regler. Holder møder og organiserer. Det hele begynder at virke efter hensigten. Det er trygt. Det er rart. Men efterhånden kan det også begynde at føles lidt fastlåst. Skal man virkelig holde så mange møder om alle den slags detaljer? Og dem af jer, der elskede den del af opstarten begynder så småt at savne den vilde energi, der var i starten, hvor man fik en idé og bare handlede uden at spørge om lov. Nu er der procedurer for den slags. Der skal stadig lægges kolossalt meget energi i at få det hele til at fungere, og ambitionerne er jo ikke blevet mindre. Der er bare så meget af det kedelige, der tager din tid nu. Det er som om, du skal løbe hurtigere og hurtigere bare for at følge med. Du begynder at være bange for at brænde helt ud. Nu hvor den første begejstring er væk, handler det om at fastholde energien og samtidigt få det hele til at fungere. Det er nu, du skal holde fast, selvom nye sjove idéer måske begynder at fange din opmærksomhed.

Sommer-fasen handler om at finde en bæredygtig balance:

 

Efterår

Efterår er kendetegnet af krise, forandring og pludselig frigivelse. Ligesom man altid håber, at sommeren aldrig slutter, så har efterårstegnene nok i virkeligheden været der længe. Lidt for længe har du sagt, at det nok skulle gå, og du bare lige skulle holde fast for at komme igennem. Men pludselig får en eller anden tilfældig dråbe bægeret til at flyde over. Nu kan det være nok! En eller anden detalje smutter for dig, og vokser sig enormt stor og truer pludselig med at vælte hele projektet.

Det er skræmmende. Du føler, at du står helt alene med det, og det virker totalt uoverskueligt. Hvordan er du dog nogensinde endt i denne situation? Var det virkelig dét hér, du kæmpede så hårdt for? Var det dét, der var drømmen? Hvordan kunne det komme så vidt? Hvad var det dog ved alt det her, der var så vigtigt? Er det overhovedet alt det besvær, den stress og den smerte værd? Næppe. Du må slippe tøjlerne. Det er hårdt at erkende, og der ikke megen tid til at omstille sig. For nu er krisen indtruffet, og man kan ikke gøre andet end at reagere bedst muligt. Det virker helt vildt at slippe noget, du har arbejdet så hårdt for at gøre til virkelighed. Men når først beslutningen er taget, og du har sundet dig lidt, rammer følelsen dig. Lettelse. Som om du er blevet befriet for en stor byrde. Og når man først har accepteret det, så kan det i sig selv være en stor lettelse. For det åbner op for mange nye muligheder…

I efterårsfasen handler det om at give slip og give plads:

 

Vinter

Vinter er kendetegnet af omorganisering, eftertænksomhed og analyse. Det er tiden mellem projekter. Det vinterhi, hvor vi genvinder vores kræfter og overvejer fremtiden. I begyndelsen er vinterens mørke en hyggelig afveksling. Et kærkomment afbræk, hvor man kan lade op og har til at tænke tingene igennem. Men efterhånden, som vinteren skrider frem, kan den let føles lang og mørk. Man bliver rastløs. Hvad nu? Du er pludselig koblet fri for projekter og forpligtelser og svæver over vandene. Mens stressen og jaget fra projektets maskinrum langsomt fortager sig, begynder du så småt at overveje, hvad der skal ske nu. Et nyt projekt? Nej, ellers tak! Det er helt uoverskueligt. Nu skal du bare holde fri og slappe af. Men tankerne holder ikke fri. Nye idéer lurer under overfladen. Ved et tilfælde møder du et par andre, der går med lignende tanker. Og pludselig virker det slet ikke så langt ude. Det kunne faktisk være meget sjovt. Og nu har du jo en masse erfaringer at trække på. Du ved i hvert fald, hvad du vil undgå, og som aldrig skal være sådan igen. Men der er også en masse, der var godt og sjovt og fantastisk, når det kom til stykket. Dette nye projekt er bare så fedt og spændende og relevant. Selvfølgelig skal det ske. Det kræver bare lige, at vi alle har mod på det …

I vinter-fasen er tiden, hvor alle muligheder er åbne:

  • Hvis du står og har svært ved at finde ud af, hvordan du skal komme igang, og mangler en god idé til et projekt, så start med at læse lynkurset Sådan finder du dit afsæt.
  • Hvis du har en god idé til et projekt, men ikke helt føler, at du ved nok eller er klar nok til at gå i gang, så start med at læse perspektivet om Nybegyndere.
  • Hvis du ikke har ‘den store idé’, så husk, at du ikke selv behøver være den, der får idéen og trækker det store læs. Der er masser af idé- og projektmagere derude, der har brug for din hjælp. Læs mere om, hvordan du kan støtte andres gode idéer i perspektiverne Samtaler og Sammenskud.
  • Du kan også prøve at kopiere eller skalere andres projekter. Både Københavns Fødevarefælleskab og Borgerlysts Samtalesaloner er eksempler på idéer, det ligger dig frit for at prøve kræfter med og gøre til dine egne. Du kan for eksempel starte med at læse lynkurset om, hvordan du kan holde dine egne samtalesaloner.
  • Hvis du har svært ved at se, hvordan du kan gøre en forskel, der batter i den store sammenhæng, så læs perspektivet om Makroskoper. Her kan du træne dit blik for sammenhængene mellem vores egne små hverdagshandlinger og samfundet som helhed.