FILM: Hvad er en samtalesalon?
Samtalesaloner gør det lettere at møde nye mennesker gennem tankevækkende samtaler. Se en lille film fra da vi holdt Samtalesalon om LØN, hør lidt om tankerne bag og mød et par gæster.
Samtalesaloner gør det lettere at møde nye mennesker gennem tankevækkende samtaler. Se en lille film fra da vi holdt Samtalesalon om LØN, hør lidt om tankerne bag og mød et par gæster.
Undren: Hvorfor går så meget tid i det danske arbejdsliv med dårlige møder? Og kan vi ikke bruge nogle af de teknikker vi har udviklet til Samtalesaloner og Løsningslaboratorier som inspiration til at holde bedre møder?
Prototype: En artikel til Kommunikationsforum, der giver opskriften på borgerlystne mødeformer og eksempler på, hvordan vi har brugt dem til at hjælpe forskellige virksomheder og organisationer til at tale bedre sammen.
Undren: Hvorfor søger vi altid kulturoplevelser sammen med dem, vi allerede kender. Kunne det ikke være sjovt at mødes i ukurante grupper og snakke om oplevelserne med nogen, man ikke allerede ved, hvad mener?
Prototype: Spontane kulturmøder, hvor en masse mennesker, der ikke allerede kender hinanden køber billet til den samme forestilling og snakker om oplevelserne i samtalesaloner før, i pausen og efter forestillingen.
Undren: Hvorfor hører vi ikke folkets stemmer mere i medierne? Og hvad siger folket egentlig, hvis vi spørger dem – og ikke politikerne, spindoktorerne og de professionelle debattører – hvordan demokratiet har det nutildags?
Prototype: En videoblog med små video-interviews med venner og bekendte, der svarede på de samme 15 spørgsmål om demokrati, samfundssind og samtalekultur.
Undren: Grundlovsdag burde være demokratiets store festdag, hvor vi fejrer fællesskaberne, samfundsengagementet og alt det i Danmark, der fungerer overraskende godt. Hvorfor skal den altid være så dødsyg?
Prototype Ved at udnævne grundlovsdag til Borgerlysts fødselsdag havde vi en årlig anledning til at holde alternative grundlovsarrangementer.
Undren: Hvordan kan vi folk til at snakke mere konstruktivt sammen ovenpå skyderierne i København i februar 2015?
Prototype: En opfordring til alle borgere rundt om i landet til at bruge en time på at snakke med en fremmed. Den samme søndag og ud fra den samtalemenu, som alle kunne printe og tage med i skoven, til søndagsfrokosten, på legepladsen eller i toget.
Undren: Når vi holder Samtalesaloner kan vi tydeligt se, hvor meget folk længes efter at snakke om noget end de plejer med nogen andre end dem, de plejer. Kan vi gøre det endnu nemmere og mere spontant at starte uventede samtaler i det offentlige rum?
Prototype: Vi pustede en masse balloner op og hæftede et spørgsmål i enden på hver snor. Så gik vi rundt i København – og senere på Folkemødet i Allinge – og delte spontanspørgsmål ud.
Undren: Hvordan fungerer vores samtalesalon-teknikker, hvis vi putter dem ind i nye rammer og samarbejder med spændende kulturinstitutioner om at skabe et helt særligt arrangement?
Prototype: En samtalemiddag på SMK som en del af SMK Fridays, der den aften handlede om HJEM. 12 bordværter dækkede hver deres bord med ting hjemmefra – og 70 hemmelige gæster blev fordelt ved bordene på tværs af alder og interesser.
Designeren Jan Rasmussen er manden bag de skønne patchworkmønstre, der tilsammen udgør Borgerlysts grafiske identitet. Her fortæller han om sine tanker bag tæpperne. Og siger samtidig en masse om demokrati og borgerlyst.
Det kan ofte være svært at få presseomtale på et nystartet projekt, som man endnu ikke selv helt ved, hvordan man skal fortælle om. Men heldigvis er der i dag mange andre veje til omtale af dit projekt – og i mange af dem, er din opstartsproces, tvivl, undren, begejstring og nysgerrighed det stof, de bedste historier er gjort af.